105 / 425
98
Ved Hjemsendelsenc
O e r er et gammelt, sandt profetisk Ord,
Som lærer os, at hver en Fryd, vi kjende
Paa denne højst omskiftelige Jord,
Vil, tidlig eller sent, en Gang faa Ende.
Den højeste Oplysnings Blus i Nord
Vil ogsaa een Gang høre op at brænde;
Om nok saa ivrig Tiden ud man haler,
Faar Ende
s e lv T
u t e in s
o g H
ø r u p s
Taler!
Ja, det er højst bedrøveligt, men sandt,
A t Folkethingets Timer ere talte;
Dets ordentlige Samlings Tid forsvandt,
Snart slutter »Tidenden« sin sidste Spalte,
Og de Diæter, Thingets Lemmer vandt,
Snart vandes skal med Vemodstaarer salte;
Thi det er ikke vist, at de, som drage
Med Byttet hjemad, kommer mer tilbage.
Det lader sig des værre ikke skjule,
A t i det Valg, som snarest forestaar,
Vil mer end een af Venstres løse Fugle
Med Galgenhumor faa sit Banesaar;
Og for Enhver, der har en lille Smule
Medlidenhed med Næstens trange Kaar,
Bh* Grund til at bejamre den Menage,
Der opstaar ved en tabt Revisor-Gage.
Dog, hjem til deres Vælgerfolk de dampe,
Og i et halvt Aars Tid er her man fri
For Anfald af den slemme Latterkrampe,
Man faar saa let ved deres Kjævleri,
Især naar Gammensord som »Hundetampe«,
»Spidsborgerskab«, »forraadt Demokrati«
Og mer af samme Slags for Dagen lægger
Det Frisind, som har Plads i Venstres Rækker.
— Men det, som Folkethingets Dagværk kroner
Og fryder hver en trofast Demokrat,
Er de » h a l v t r e d s i n d s t y v e Mi l l i one r «
I »Ove r skud« , det skaffed’ Folk og Stat!
— Pas
p a a , e n d o g s a a H
ø r u p
d e t
forsoner,
A t den, der holer h a n s Revisorat,
Hvor meget han end herpaa sig beflitter,
D en Regskabspost dog he l l e r i kke hitter.
I Examenstiden.
Tænk Dem noget, der med utænkelig Part skyder
gjennem Tid og Rum. Tænk Dem f. Ex. en ny ind
studering paa det kgl. Theater, hvor en halv Snes
Stykker paa een Gang signaliseres i Blochposten, for
at man desto hurtigere kan undgaa at faa noget af
dem færdige. Eller tænk Dem en O c ta v iu s H a li
sen s k Tale, der er bleven m islieb ig i Landsthin-
get, før den er holdt, og som med en saadan Eart
slynges ud i Integade, at den som en flad K lat bliver
hængende i „Politikéns4' Spalter. De vil da kunne
danne Dem et svagt Begreb om Deres Ven
Punch
, da
han forleden stormede Byen rundt for at finde en Censor.
Der skulde nemlig være Examen. Det vil sige en
Slags Prøve-Examen; den rigtige kommer først bag
efter. Skoleaaret var ude. Bygningen ude i Bredgade
skulde snart staa tom og vente paa det nye Hold.
Det var derfor baade humant og hensynsfuldt at lade
de afgaaende holde Generalprøve, inden de skulde
staa Skoleret for Vælgerne. Inspektøren, Hr. H øg s-
b ro , havde dybt bevæget takket
Punch
for den humane
Idée; han er nemlig bleven svært godmodig, siden han
har paadraget sig en Svagelighed ved at rejse rundt
til afdankede Venstreføreres Begravelser Man siger
endogsaa, atRepræsentations-Anstrængelserne ved disse
Lejligheder er falden ham sa a slemt for Brystet, at han
jævnlig maa ty til „Klokken“, naar han taber Vejret
under Forhandlingerne.
Men nu gjaldt det om at finde en Censor, der vel-
villigst vilde kontrollere Overhørelsen.
Punch
var hos
samtlige Redaktører; men de var alle mer eller mindre
ansatte som Pedeller ved Anstalten og havde hver sin
Elev at passe; han skulde naturligvis have ug og
hver af de andre mdl., saa det vilde ikke blive nogen
egentlig upartisk Bedømmelse. Derefter løb
Punch
om
kring til Theaterdirektørerne, men de erklærede alle,
at de ikke længere havde Forstand paa at bedømme
Farce-Præstationer; det var en Kunstart, der paa alle
rigtige Theatre var gaaet af Mode, sagde de. Det
hjalp ikke en Gang, da
Punch
forsikrede dem, at Far
cerne ude i Bredgade for det meste var bedrøvelige.
Naa, og alle de private Folk, som
Punch
forsøgte paa
at overtale, vægrede sig energisk ved at optræde som
Censur morum
for Politikere; de paastod ligefrem, at
det var Folk, der endnu ikke havde lært
mores
, og
det kunde der jo være Noget i.
Med sædvanlig Snarraadighed greb
Punch
saa til
den praktiske Udvej at engagere et Bybud i Timevis.
Manden fik Professorklæder paa og annonceredes som
Førsterangs-Censor i alle Byens Musikhandeler. Der
var Methoden nemlig kjendt og skattet fra tidligere
Virksomheder, naar det gjaldt om at levere Første
rangs-Virtuoser til filharmoniske eller andre Over
raskelseskoncerter.