202 / 425
1 9 4
F red s rum le re .
Umtrent som de besungne Asgaards-Rejer,
Der foer igjennem Luften vidt og bredt
Og gjorde mangen Vandringsmand det hedt,
Saalunde rumler nu vor
F r e d r i k B a j e r
Med samt den meget talende Fru
M e y e r ,
Der giver
M a r s c s
Sønner deres Fed t:
Saavel i Sjællands som i Jyllands Egne
Stridshandsker kaster de paa Fredens Vegne.
Dog mellem disse Freds-Evangelister,
Som er i Krigshumør mod Militær-
Uvæsenet, er
B jø r n s o n
den
isæ r,
Som buldrer mod de slemme »Ch a u v i n i s t e r « ,
Og fra hvis Talekrater spruder Gnister
Mod Vaabenmagt som Værn for Retten — her.
—F or Fredens Skyld vil han med V old og Magt ha’e
Erklæret K rig selv mod Historiens Fakta.
— Mærkværdigt nok, at samme Fredens Mand
F r a D o v r e stiger ned med naadig Bøjning
Mod H i mm e l b j æ r g e t s lille Stump Forhøjning,
Der kaldes kun »et Hul« i Norges Land,
Og med sin » F r e d « han under os sinSøgning,
Skjønt ogsaa d en gaar over al Forstand,
Og det, skjønt bag hans eget Hjemlands Fjeld raser
En K rig, dog foreløbig kun paa Fjeldfraser.
Man skulde tro, som Fredens Advokat
Han burde netop heller bleven hjemme,
Hvor Norges norske »Chauvinister« stemme
Fo r K rig imod den svenske Broderstat
Paa Grund af
B jø r n s o n s
norske K o n s u l a t ,
Mens her al Stridslyst er saa let at tæmme,
A t Folket højst fredsommelig sig finder
I hans A t t a k e r paa dets bedste Minder.
I — I hele den Mission for uklar Snak,
i Man kalder » F r e d s s a g « , klart man dog begriber,
A t der lidt muggent er ved den Tobak,
Hvormed Partiet stopper Fredens Piber
Saa vel paa H i mme l b j e r g e t , som ved T i b e r ,
Hvor Piben ved hvert Stridspunkt ind mans t ak;
Men, hvor der intet er, man vældig raser
Som »norsk Las« mellem rene, danske L a s’er.
F o rg iftn ing stilfæ ldene .
De mærkelige Sygdomstilfælde, som forekom hos Folk,
der havde rejst med Færgen over Storebælt, bestaaende hoved
sagentlig i Mavetilfælde —, hvorved bl. andet Studentersang
foreningens Pintsekoncerter led betydeligt Afbræk, da adskillige
af Sangerne kun kunde udføre Koleraturpartier —, og i Op
kastninger, fik
Punch
til i Lighed med flere ærede Hovedstads-
kolleger at opkaste det Spørgsmaal: Hvad kan dog have været
Aarsag til disse Symptomer?
Vi har indhentet følgende Oplysninger fra ærede Rejsende,
hvis Indlæg i Sagen vi gjengiver in extenso, hvorefter vi drager
vore Slutninger.
I.
Odense, d. 10. Juni 1892.
Hr. Redaktor.
I Anledning af Deres ærede Forespørgsel angaaende de
formentlige Forgiftningstilfælde skal jeg oplyse, at jeg den
omspurgte Dag rejste med Færgen over Beltet. Til Frokost
nød jeg koldt Bord og Lammefrikase med Asparges. Efter at
være ankommen til Odense følte jeg lidt efter lidt en heftig
Smerte i den tredjestørste Taa paa venstre Fod. Jeg søgte i
den Anledning Bistand hos en klog Mand, der konstaterede,
at der paa det ømme Sted fandtes en særdeles veludviklet Lig
torn. Han udtalte som sin Formening, at den maatte tilskrives
et Par nye Støvler, jeg Dagen i Forvejen havde købt i Kjøben-
havn for halv Pris af min Svoger, som de heller ikke passede.
Min Hustru, som ikke havde nydt af Lammefrikaseen. fik
samme Aften heftige Smerter; jeg sendte strax Bud efter en
klog Kone, og jeg kan glæde demmed, at min Hustru nu
befinder sig særdeles vel, efter at have skænket mig to brilliante
Drenge, hver paa 8 Pd.
Med Ærbødighed
osv.
II.
Silkeborg, d. 11. Juni 1892.
Højstærede Hr. Red.!
Jeg rejste den Dag, Talen er om, med Færgen over Beltet
og spiste Frokost — Lammefrikase med Asparges — der om
Bord. I Korsør fik jeg af enMedrejsende Johaunes Jørgensens
nye Bog: »Sommer«, til Laans. Den gav jeg mig til at læse
i, da jeg var kommen i Toget paa Fyen. Efterat have læst
c. 27 Sider følte jeg den voldsomste Kvalme og maatte opgive
baade Frokost og Fortsættelse af Læsningen. Der maa bestemt
have været noget Gift i Maden. Bogen kan ikke have været
Skyld i minUpasselighed, thi der er ingen Gift i den; tvertimod
er begge Bogens Helte Ugifte.
Der bor indledes en grundig Undersøgelse, thi det er en
Skandale, at de rejsende skal udsætte deres Helbred ved at
nyde det nødvendige Maaltid omBord.
Deres
Fredericia, d. 12. Tuni 92.
Hr. Redaktør!
Maa jeg som min urokkelige Anskuelse udtale, at det er
Drikkevandet om Bord, hele Ulykken skyldes.
Jeg støtter denne min Formening paa, at jeg, der havde
nydt Lammefrikase med Asparges til Frokost, ovenpaa fik mig
en Romtoddy med dobbelt Væge. Efter den fik jeg mig en
lille Saft, og saa rammede jeg den ned med 2 smaa'Kaminader.