255 / 425
247
De 50 Udødelige.
Punch
havde sam
menkaldt et Mede af
D rachm anns
50
, der
bærer dette Land, for
at drøfte, hvad der
kunde gjeres for en
nøjere og inderligere
^ Sammenslutningmellem
dem. Indbudt var Alt,
hvad der duer i Norden,
deriblandt naturligvis
Repræsentanter for
Pressen, undtagen for
D a n m a rk ,
der ikke
kan bære sig og altsaa
ikke er med til at bære
Danmark, end sige André.
Punck
dirigerede og gav Ordet til:
N ationaltidende
, der udtalte, at Sammenslutningen var
en af de vigtigste Livsbetingelser, og derfor burde man altid
raabe Victoria for Sammenslutningen.
Bjørnstjerne
B jørnson
erklærede, at han til Efteraaret
agtede at indføre Republikken i Danmark, naar han først
havdefaaet Svenskerne smidt ud af Sverig. Han erklærede
sig for en Tilhænger afMensteds Margarine,skjønt
han
ikke delte dens Drømme og Vildfarelser. En Sammenslut
ning mellem de
50
var allerede kommen i Stand, da der
med de
50
selvfølgelig kun kunde sigtes til ham.
D agbladet
udtalte, at Sammenslutningen var en af de
vigtigste Livsbetingelser, og derfor burde man altid raabe
Victoria for Sammenslutningen.
A visen
havde aflagt et Atelierbesøg hos Drachmann og
kunde derfor oplyse, hvorledes hans aabne Brev til Brandes
var blevet til. Det var, da han i »National« havde kastet
sin Hat op paa Scenen, at han var kommen til at tænke
paa, at han aldrig mere vilde bære sin Hat, som han vilde,
eller overhovedet bære nogensomhelst Hat, da der forment
lig altid vilde være Plads nok for hans Hoved under
Brandes’s Doktorhat. Det var dog saa lærerigt saadan at
læie ansete Kunstværkers Genesis at kjende.
Redaktør og Hønseavler
N ie ls N ielsen
meddelte, at
han havde været saa heldig at knytte Hr.
H e n rik C aw ling
til det af ham ledede Bladforetagende, hvorved han mente
at have gjort sit til at fremme Sammenslutningen. Bladet
vilde fra nu af faa Navnet »Nattens og Midnatssolens Vid
undere, illustreret Hønse- og Andeavler- samt Opfindter- og
Mikkenik-Tidende«.
Professor
A ndersen-Bang
havde ogsaa gjort sit Bedste.
Han havde slaaet sig sammen med sin Navner H erm an
Bang og vilde sammen med denne foretage en Foredrags-
Tournée til Sæby, Frederikshavn, Skagen, Løgstør og andre
Verdenscentrer. Hds. kgl. Højh. Prinsesse Pignatelli vilde
muligvis slutte sig til Tournéen.
D agens N yheder
udtalte, at Sammenslutningen var en
af de vigtigste Livsbetingelsen, og derfor burde man altid
raabe Victoria for Sammenslutningen.
Politiken
vidste nok, at alle de Nulevende var smit
tede af Fordummelsen. For dog ogsaa at gjøre Noget
havde det knyttet forskjellige afdøde Aander til Bladet,
bl. a. P. A. H eib erg , der sikkert vilde have holdt »Poli
tiken«, om han havde levet.
København
gjorde først opmærksom paa, at Heiberg
var knyttet til det, hvorfor »Politiken« ikke saadan kunde
annektere ham. Forøvrigt var der sket en ubetydelig
Forandring i Bladets Redaktionsforhold, idet Hr.
Oscar
M adsen
nu var eneste Redaktør, medens Hr.
Scavenius
var i Redaktionen og D’Hrr.
Rode, Knudsen
,
Petersen
og
E w a ld
snart i og snart udenfor Redaktionen. løvrigt
vilde Bladet blive ledet i ganske samme Aand som tid
ligere, undtagen at det vilde støtte Socialdemokratiet, med
mindre det skulde gaa tilbage for dette Parti ved de næste
Valg.
Dr. phil.
S chandorff
vilde trykke
Punch's
Haand.
Han vidste godt, at
Punch
stod langt over ham i Kund
skaber og Aandfuldhed,
Punch
var et Stykke mandligt
Danmark, og derfor var det sgu dog i Grunden, F. g. Ta
leren, ham og
Punch
, der bar Danmark. Han haabede nok,
at
Punch's
Menighed nu skulde faa Fornøjelse af ham.
Punch
vilde ikke ydmyge Schandorff ved ikke at tage
imod hans fremrakte Haand. »Menigheden« havde jo altid
haft saa megen Fornøjelse af ham. Maaske var det dog
lidt overmodigt at sige, at de To bar Danmark. Men
Schandorff havde altid
været
lovende, og hanvar det i en
vis Forstand endnu. Blot han nu maatte kunne holde
dette sit sidste Løfte.
Ptmch
kunde i alt Fald forsikre
ham for, at han altid med den største Interesse vilde ved
blive at følge hans Udvikling som Menneske og som
Kunstner.
Hermed sluttede Mødet. Senere hen paa Aftenen
afholdtes der et animeret Festmaaltid, under hvilket der
indløb et Telegram fra den fraværende Drachmann, dateret
A ria d n e
. Af Talerne skal kun fremhæves, at
A /tenposten
udtalte, at Sammenslutningen
var
en af de vigtigste Li
betingelser, og derfor burde man altid raabe Victoria for
Sammenslutningen.
T id s sv a ren d e ?
’Desinficer! — Desinficer!«
Det Raab, Enhver til Vækkelse,
Nu lyder overalt som Tegn
Paa Kolera-Forskrækkelse.
I Bladene det helt fortrængt
Har Sammensmelter-Striden,
Men Emnet er jo li’som gjort
Just til Agurke-Tiden.
Alverden os med gode Raad
Og kloge Vink beværter,
Saa man faar næsten Kolera
Af Skræk, saa mange er der!
Man fremfor Alt skal bade sig:
Er Vandet koldt, — des nemmere
Kan man gaa hen og dø af Gigt,
Og det er langt bekvemmere.
Man dernæst vel bør vogte sig
For Støv og Smuds og Aske;
Men der, hvor »Kongen gaar til Fods«,
Bør man dog flittigst vaske:
Bacillerne som Manden, ham
Med Lygten, jo forstaar ’et,
De har sig til »Bacilika«
Hver Nok-sagt-Tønde kaaret!
Man helst maa gaa med Mundkurv om
Sin Næse, aldrig vade
I Regnvejrs-Søle og la’e vær’
At læse visse Blade;
Tænk blot, hvad man kan vente sig,
Ifald man Næsen sætter
I den Æ h -B æ h ’ske Æsthetik
Og W ie d ’ske Silhouetter!
Og Magistraten, hvad gjør den? —
Den finder sig elskværdigt
I at agere Syndebuk,
Skjønt det er uretfærdigt;
Dens Raadhus just af Tidens Krav
Er ægte født og baaren:
Der faar den jo en Dansesal,
Naar den skal ned i Gaar’en.
WfF"
M e d d e tte N u m e r fø lg e r e t
illustreret Annonce-Tillæg. '^■0