250 / 425
242
O ffen tlig P a a sk jøn n e lse .
lVlens stakkels
V
ig g o
B
e n t h e im
og Konsorter
Hensynker mørkt i Haabløshedens Favn
Paa Grund a f de fatale »skudfrie« Forter,
Som
B
a h n so n
bygger rundt om Kjøbenhavn
T il
H
ø r u p s
K v a l og Forsvarssagens Gavn,
Paa Glæde det til Gjengjæld ikke skorter
Hos dem, der slutted’ Følgeskab med
F
r e d e
:
De har paa Klinten nylig høstet Hvede.
Ja , medens Integade kun har Graad
Og Tænders Gnidsel, takket dens Bétise,
Blev hist holdt Vennemøde for at prise
Den fromme
H
ø g sb r o
for hans Raad
o g
Daad,
Fordi, som her saa kjønt stod i en Vise,
Han altid hittede den r ø d e Traad
I Venstres V æ v , mens Andre var af Lave,
Og holed’ derved sig en Folkegave.
Nu er det sørgeligt, men ganske sandt,
A t dette Kjendetegn paa, hvad man skyldte
Den vise Fører, udmaalt i Kontant,
V a r ikke nær saa flot som hine S ylte
glas, der til salig
C
h r e s t e n s
Pris blev fyldte
Og til hans Kreditorers Gavn forsvandt;
Men, saa bør man naturligvis erindre,
A t
H
ø g sb r o s
Korpus ogsaa selv er mindre.
Desuden bør man ogsaa mindes her,
A t
H
ø g sb r o
— hvad ved Festen blev bemærket —
V a r altid højst beskeden i sin Færd,
Selv naar vort Stenografkorps han forstærked’,
Saa den famøse
B
e r g
med Sejerværket
I denne skjønne D yd ham knap kom nær;
Det passed’ derfor til Beskedenheden,
A t Folkegaven blev l i d t mer beskeden.
Og endelig den Tanke kan forsøde
V o r
H
ø g s b r o
,
at den runde Sum, han fik,
V a r større selv end liden
E
e d v a r d s
Bøde
F o r den »Balance«,
D
ø n n e r g a a r d
begik.
H
ø g sb r o
har vist, at man kan skumme Fløde
Ved Hjælp af hans Forhandlings-Politik,
Imens hos
H
ø r u p
knap en Pris Tobak man
S ig redder —- iberegnet
H
o l g e r
D
r a c hm a n n
.
F r a det andet H jø rn e a f K irk e g a a rd en .
K o m is k , l i t e r æ r R o m a n i m a n g e a a b n e B r e v e .
[Fortsæ ttelse.]
T il m in u h y rlig u n g e Y en, H o l g e r D r a . . b e l i g !
H a lv a s ie n , i J u li 1892.
T a k H olger, m in egen U n g e! D u, som e r m ig
kjæ r, og h v em jeg , d a jeg , som b u n d e r i g am le M inder,
sid st g jæ sted e den store, lite ræ re K irk e g a a rd , i h v ilk e n
alt, h v a d d e r dø r i N orden, lig g e r b e g rav e t, fordi d e t
v a r m ig en N ødtørft a t v ise d en sto re In te-P ro fesso r,
som je g sk u ld e v æ re t, og som v i sørgend e ste d te til
H v ile for b e stan d ig , h v a d m an i d e tte P ræ s te la n d k a ld e r
„den sid ste Æ r e “, try k k e d e i H a an d e n ! L a d m ig i
d e t eleg an te, u k u n stled e Sprog, i h v ilk e t je g e r en
M ester, give D ig en A n v isn ing . D u skulde, m in H o l
ger, lad e n e d sk riv e d it L evnedsløb , som jo er re n t ud.
fortræ ffeligt, og som v il v in d e D ig H j æ rte r ho s alle
D an n ed e, d e r h a r sy sle t m ed S tu d ie t a f P rin c ip e rn e
for e t o p h æ n g t P e n d u ls B e v æ g else sh a stig h ed , de saa-
k a ld te k o h n i s k e S vin g n in g er. J e g g a ra n te re r D ig
en v illig F o rlæ g g e r og fem S p a lte r L o b h u d lin g i d e tte
L a n d s en este læ ste In te-B lad , som je g selv sk a l forfatte.
M ed denn e U d s ig t til e t F o rsk u d p a a d e t e v en tu elle
H o n o ra r b e tra g te r je g din sid ste S k riv else til m ig som
p rom p te og p ro p e rt b e ta lt, og fo rv en te r je g p r. Om -
g a ae n d e din K v itte rin g .
Y i m ød tes p a a K irk e g a a rd e n , og D u h a r v illet, a t
m ed P ro fe sso rh a a b e t sk a l for b e sta n d ig K ra b a sk e n
v æ re b e g rav e t. D a je g fejrede m in e g en h æ n d ig e U d
n æ v n else til
Lucifer
v e d en F a k k e l- og F æ llessp isn in g
i K o n c ertp a læ e t, sto d D u sa a p æ n t b a g D ø ren og p eb
a f R ø relse o v er al den dejlige M ad, som D u ik k e fik.
D e t v ild e v æ re Jam m e rsy n d a t lad e D ig n o k en G an g
pibe forgjæ ves.
J e g e r sa a v id u n d erlig b esk ed en ! J e g k a n sle t
ik k e lide, a t O ffentligheden fa a r sin N æ se i, h v o rd a n
je g h v e rv e r m ine F o lk øg sæ tte r dem i A rbejde. K a n
D u h usk e, d a D u sid st stille d e til K lø h o s m ig, je g
foreslog D ig en lille G em ytlig hed, v e d h v ilk e n v i k u n d e
g jo rt lid t u sk y ld ig G rin m ed d e tte L a n d s fo rdum m ede
L æ se re. D u sk u ld e sk jæ ld t m ig u d p a a P re n t, og je g
sk u ld e ik k e sv a re e t O rd, for d e t g jø r je g a ld rig ; je g
b liv e r b a re M arty r, d e t e r a lt det, je g h a r a t lev e af.
M en D u v ild e ik k e og fik m ere K lø. Nu, D u ra a b e r
„A v“, sk a l D u dog erfare, a t je g e r ik ke sto rsn u . . .
sto rp ro filet a f m ig. D e t e r en a f d e tte L a n d s F o r-