246 / 425
238
T o M ennesker.
F ra det literære Venstres Krach man
Mindes den forsorne
H o l c e r D r a c h m a n n ,
Hvordan han „fra Briigge til Ostende“
Gav sin Ven, G.
B r a n d e s
paa hans En —
Engel, St. Georg, lidt Vingeslag.
Siden har den vidtberejste
H o l g e r
Af en Grund, som Pokker selv kun tolker,
Ned til H amb u r g flyttet Rejsestaven,
Og hos Tysken ligger han paa Ma —
Malerkunstens Vegne bundet fast.
Før til Sjælesvir for Ægtestanden
Skrev et Rimbrev han „til En “ og Anden,
Saa ved Esrom-Søens Bred man taler
Endnu med Respekt om hans Skan —
Hans Skanderingskunst i bunden Stil.
— Nu han kun i Prosastil forsoner
Sig med en af Integades „Cohner“
Med det Udraab: „Kom, og lad mig se dit
Aasyn, Georgine, bliv min E —
Evig hjertenskjære Busenfreund!“
Rørende det er, naar Venskabsflammen
Tvende slige Sjæle smelter sammen;
Deres nye Pagt bør særlig roses,
Da den krænker intet Bud af Mo —
Af Moralens eller Dydens Lov.
Af en fri Forbindelse at være
Sluttes den i sjælden Tugt og Ære,
Kun til Kamp mod vort Filisteri la’er
Den sig bruge, trods vor Tids Da —
Dalen ned fra Idealets Flugt.
G e o r g
vil saavelsom „Menigheden“
Faa Fornøjelse af Enigheden,
Det forsikrer
D r a c h m a n n
selv jo Vennen,
Som i fordums Tid han gav paa En —
„Entreprisens“ Vegne grov Konfekt.
S om m e r -L ’homb re .
Monolog.
Ja — la’ vos bare ta’ og rulle Gardinerne ned, Jørren-
sen. Og kom saa her, Jespersen og Olsen, saa skal vi lige
godt se, om vi ikke ka’ tyre Katekismen, fordi at Midtereo
— — Midterote — Miteorotheologisk Ingstitut vil forsøje
og bilde vos ind, at det er Sommer. Hvad siger Du Jesper
sen? Er det ikke rigtigt? Er det en Profanatisation og
ta’ og spille L’hombre? Fa’en — fordi at det er Sommer
i Almanakken, derfor ka’ Ens indre Menneske da godt
trænge til, hvad som tjener til og udvide Horisaanden og
forfriske Aanden . . . Naa, la’ vos saa bare tage fat. —
Spurt i Ruder? Det va’ Satan. Saa maa Du da i alt Fald
ha’ en af de to gamle, Jørrensen. Ja ja, jeg kjøber
5
saa er der fire til Dig, Olsen , . . Næ, men hvad jeg
vilde sige — I sku’ bare ta’ og gaa ind i Krisjansborg
Slotskerke og se disse Pangdylforsøg, som han laver,
Køhi. Ja, jeg har ikke sel’ set det, men jeg har læst
om ’et i Berlineren. Hvad det er for Noget? Ja, det
er sgu ikke saa nemt saadan og forklare. Ka’ Du tænke
Dig saadan en lang Rækel med en Klump i den ene
Ende og ingen Ting i den anden og som ka’ dikke med
den Ende, som der er Klump i, og hænge i den anden
Ende ? Hvis Du bare ka’ tænke Dig det, saa har Du et
meget tydeligt Begrob om ’et. Det er akkurat som jeg
vil si’e — det var Satan, Olsen, sitter Du Basta i i Mel-
lemhaanden? — — Som jeg vil si'e D ra k mand i den
ene Ende og B ran d e s i den anden, for Drakmand, det er
sgu Klumpen, men det er dov alligevel den anden, der
sitter i den øverste Ende, og det er Brandes, der dingler
med Drakmand og ikke Drakmand, der dingler med Brandes.
— Hvad det Pangdyl da ska’ være godt for? Det ska’
jeg forklare Dig, Jespersen. Det er — — det er Satan,
Jørrensen, saadan et Held Du osse altid har — nu ka’ Du
jo ligefrem lægge den op — det er saa megen Nytte til,
a’ naar man har saadan et Pangdyl, saa ka’ man se, om
Jorden bevæger sig. Ka’ man osse se det, naar man bare
har faaet sig en fem-seks Kunjakstoddyer og rammet dem
ned med Øller ind imellem? Ja, det kan gjerne være,
Olsen, men det volder saadan en underlig Fornemmelse i
Ho’det bagefter. Men, naar man har saadan et Pangdyl
hængende i en Krog under Loftet, saa lca’ I jo nok forstaa,
at saa dingler den Ende med Klumpen i, saasnart at Jorden
han ryster Kadaveret. Det er jo let nok og begribe, men
der ska’ dog altid som jeg vil sige ligesom lidt Viden-
skavelighed til og spekkelere den ud. Hvad mig angaar,
saa siger jeg — — Solo Kulør da for Satan, om jeg saa
aldrig skal faa en Solo paa Haanden mere — — at det
altid har ingtresseret mig saa overordentlig og granske i
Naturhistorien og de mere moderne Videnskaver af den
Slags. Som nu f. Ex. — naar Du sidder med Manillen,
Jespersen, saa skulde Du sgu have sat den i ligesaa godt
strax som med det samme, for ellers riskerer Du og brænde
inde med den — som f. Ex. Kolera. Jeg vil nu ikke paa-