242 / 425
234
M e llem „ B r ø d r e “ .
YHf
\ v f J
\ ( ) J f Æ
oi X, v '«*v\ fL „ /
vé
» X o Acteurer i en Rolle,
Tvende, bejlende til En,
Og to Hunde om et Ben
A ldrig kunne Venskab holde.«
Det var salig
W e s s e l s
Ord,
Mens han var paa denne Jo rd ;
Men, hvis blot han havde levet
I den »rene« norske Stat,
B jø r n s o n
og Konsorter laver,
Havde han i Tilgift skrevet:
» Item
tvende Skandinaver
Om det samme Konsulat!«
U n i o n e n s Kongerolle
Og en Fane, som er »ren«,
S t e n
og
S t a n g
og
S t a n g
og
S t e n
A ld rig kan i Længden holde,
Men vil ganske sikkert volde
Splid og Ufred, til en Dag
Der gaar Brud paa Unionen,
Hvorved den og Dobbeltkronen
Revner med et syndigt Brag.
— Øst for Kjølen man betragter
»Broderfolkets« vrede Fagter
Som et Spil a f onde Magter,
Der med Svækkelse vil slaa
S
v e a s
g a m le g u le , b la a
Banner, saa det ingen Sinde
Mere kan i Norden naa
Plads paa nogen Stormagts Tinde.
Unionens Ægteskab
Skulde S v e r i g s Magt befæste,
Men blev ikke just det bedste
Surrogat for F i n l a n d s Tab.
Tanken gaar saa langt tilbage
Som til K i e l e r - F r e d en s Dage:
Havde den Gang
B e r n a d o t t e
Holdt sig smukt paa Sverigs Maatte,
Skulde knap hans Afkom bøde
Nu for hine Tiders Brøde.
Saadan Skæbnen paa sin Ten
Spinder hemmelige Traade,
Som kun
N e m e s i s
kan raade,
Naar sin Plan hun os afslører
Og et kronet Hoved fører
T il C a n o s s a — eller
S t e n .
F r a et H jø rn e a f K irk e g a a rd en .
T i l m in V e n , I n t e - P r o f e s s o r e n !
O m bord i den b la a Vogn, ved R o sk ild e F jo rd i A gurketiden .
M in V en!
D u try k k e d e m in H a a n d v ed G raven. V i h a v d e
fu lg t d it P ro fe sso rh aa b til Jo rd e n , b e g ra v e t d e t for evig
i P a l u - D a n a i d e r n e s B rønd . M en I)u ra k te m ig den
døde H a an d , og je g v a r fo rsk rev en, for u ig en k a ld elig
sid ste G an g fo rsk rev en — til
Lucifer.
D e t killed e e n d n u i H a an d e n , da je g sto d alene
d eru d e p a a den sto re, lite ræ re K irk e g a a rd og tæ n k te
sto rt. J e g tæ n k te p a a d e t stø rste, je g k jen d er. P a a
m ig selv. P o r je g tæ n k e r a ltid p a a m ig selv. F o r ty v e
A a r sid e n v a r j eg en sto r M and. S y v A len og en k v a rt.
N u er je g m eg e t stø rre, — sa a stor, a t jeg m a a sta a
op p a a en S tige, n a a r je g v il sp ejle m ig. Og je g sp ejler
m ig altid, — G u d ske L ov!
M en je g h a r o g saa v æ re t lille. D e t v ar, da je g
stille d e til K lø hos m in V en In te -Iiisp e k tø re n og fik
b a ad e D ig te rg a g e og B erømm else. S a a lille h a r D u
a ld rig v æ ret. J e g sig e r d e t re n t u d : J e g b ry d e r m ig
P o k k e r om dig, m en D u h a r en K ra b a s k — -------- !
J e g k a n h v e rk e n læ se elle r sk riv e. J e g er b a re en
u h jrre sto r D ig te r og en A llerh elv ed esk arl. D u er o g saa
en A llerlu cifersk arl, og D u h a r en sa a m ageløs lige L in ie
i P rofilen. D e t er P rofilen, d e r er din S ty rk e og Skønhed,
h v a d e n te n D u stik k e r d en L ig e lin ied e i B ø rnes V æ rk e r
eller i B e rlin e r T a g e b la tt. Og n a a r S n o bberne plaffer
efte r dig i A visern e, h a r D u Mod til a t tie og nøjes
m ed a t bjæffe, n a a r de v e n d e r B y g g e n ; d erfor e r D u
e t s to rt S ty k k e m a n d i g t H a lv asie n , — e r D u m ed
paa d e n ?
N a ar D u n æ ste G an g h o ld e r F a k k e lb e sp isn in g , sa a
kom m er je g ikke, _ for je g k a n jo risik ere, a t D u h a r
K ra b a sk e n m ed D ig. L a d Sm aap ig er og tarv e lig e In te -
Jo u rn a lis te r spise din M ad, je g sk a l n o k sø rg e for a t
g jøre m ig b em æ rk e t m ed E n af m in e egne, af dem til
10 Ø re L in ie n ; d e t e r n u m in M aade.
J e g sk a l a ld rig v æ re u v a rtig m ere, — d e t lov ede
je g m ig selv, d a je g sto d p a a K irk e g a a rd e n og In te -
P ro fe sso ren h a v d e k ille t m ig i H a an d e n . E lle r b e d re :
je g h a v d e disse fire sid ste A a r sv e d t o ver e t P a r
„ b o rg erlig e “ O rd, som k u n d e faa D ig til a t sk riv e lid t
P æ n t i m in K a ra k te rb o g . H e r e r de. D e tte e r end nu
b e d re en d en V a n d g an g i E srom Sø.
D u sto re L ogos ! A t vi sku lde b liv e sa a d a n til A al
— d e t a n ed e v i ikke i H alv fjerd sern e, da v i g ik og
leg ed e sm aa S orte i d in litte ræ re Pogeskole. Vi b ev ared e
allig ev el e t lø n lig t H a ab — i M orgen, n æ ste U ge, til
P a a sk e kom m er d e r e t g o d t M enneske og h jæ lp e r os
u d a f h ele R ed elig h ed en .
Og d e r kom a lt d et m o d satte. H v a d er n u d e tte
L a n d ? Ik k e e n G a n g e n K æ ld e re ta g e iB e rlin e rT a g e b la tt!
E t L an d , h v o r træ tte V ersem ag ere d rik k e r ly risk e