![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0237.jpg)
230
rreden, Freden, pas paa Freden!
Den ær meer æn Troskabseden.
Ær der Fred ok ingen Fare,
Kan vi slike Paahit spare.
Fred ær mit ok Tidens Løsen,
Fred for Drængen, Fred for Tøsen, >
Fred for Skjælmen, Fred for Bøllen,
Saa faar Saken Vand paa Møllen.
Selv en liten Blodsutgydelse,
Kalder jæg en stor Forbrydelse;
Derfor baate Prest og Slagter
Jæg for Sakens Skyl foragter.
— Kat og Mus og Hund og Hare
Enes skal i samme Skare,
Hvor ej Krokodillen græder,
Men forsaker Kødets Glæder.
Freden, Freden, pas paa Freden!
Den ær mer æn S l a g paa R e d e n ,
Æn av Myrdelyst at holle
Mot
C
a r l
G
u st a v
Stad og Volde.
Bædre fredelig ta Flugten
Æn at slaas i Kogebugten.
Fredens Værk er dok wass anders
Æn
N
ie l s
E
b b esen
i R a n d e r s ,
Æn ved F r e d e r i t s at myre
Tyskens skikkeligste Fyre.
Bædre er at gaa til Grunde
Æn et Is t ed ok My s und e ,
Æn en Kamp om Fædres Grave
For at faa sit Led i Lave!
— H e l g o l a n d og Dy bbø l Banke
Glemmes snart for Fredens Tanke.
Freden, Freden, pas paa Freden!
Den ær hele Religheden,
Det vil sige, den ær ganske
Passende Moral for Da n s k e .
Nord for Kattegat maa No r s k e n
Nok gi S v e n s k e r n e paa Torsken,
Ok i Riffelringerike
Har man Lov at føre Krige.
For det »rene Flag«, jæg laved
Som Pendant til Renhedskravet,
Skal hver Normand ufortrøden,
Naar jæg kalder, gaa i Døden.
Derfor Munnen jæg ok Pennen
Bruker, til jæg faar paa Ænnen
Vendt mot Svenskerne Kanonen
Ok gaar ut av Unionen.
<t ^ t a a b ø u s j l r æ & c .
©eer ©e, £ r. üíebaftpr, je Ijffver,
iont ©e natprligbis no! fan inbfe,
inte til be £piftbeffattebe Ijer t
S3t)cit, men jeg bar bog tolo ©ange
om s2laret ben ©læbe og jfarnøielfe
at faa Seføg af m in Sfobcmefier,
for jeg ffal nemlig fige ©em, je
b iir immer faa glab be'b at fe ban,
at jeg altib beer ban om at fe op
igjen ett anbeit ©ag, b»i« ban« S ei
ffulbe falbe ber forbi.
©e fan berfor nof tcenfe ©em,
at jeg bleb fprøitefornøiet otter at børe, at bi m i ffulbe babe
et npt Sftaabbuø tit tre SJtillioner drotter, for bet er bog faa
ra rt at faae noget rig tig bcerbifulbt for fute fßengc, o g 'n a a r
at gobe fftaab er børe, faa fan begribeligbis gobe Øtåabbufe
beüer inte bcere billige.
3fcg bar berfor forleben SIftning oppe paa fRaabffuen for
at bpre paa, om bet nu o8fe enbelig ffulbe blioe til noget, og
©e fan tro, bet bar cn reen © b ir at børe m in gamle Sen,
ftimmerberre og ©taSjeraab SDtelbabl fritifere i f t p r o p s ©eiiting
t il bet npe 9faabb_u«. <3eer ©e, jeg maatte natørligbis gi
©taSjeraaben 3?et i at be bar none ubélbie gorbolb, at geft*
falen laa fa it oppe i anben ©taøje, og ben ooerbceffebe ©aarb
iaa inte ncer faa bøti oppe, faa bet bar meget ubefoemt
fo r be bife gccbre, naar be obenpaa en bebre SiftrupSmibbag
ffulbe ner i ©aarben; ban foreflog, at bet npe SftaabbuS ffulbe
fae Slabniitg i ©tueetaSjen, for faaban brugte man i 3talicn.
jftaa, jeg bar nu immer fønte« faa møiet gobt om tamm er*
berre og ©taSjeraab SD ielbabi« Særffomfab i tom p ttrn , lige
ftben at ban flog et bcelbigt © lag for be fmaa Slnftalter, fom
©e nof becb, at ber ogfaa font een af ffraa« for tunftafabe*
miet, og fom ©øfferne bruger til at tage iub og fpre af paa,
faa jeg troer nof, at, fat« ban faaer Soo til at (aoe om paa
fftørups S ian, faa b il ban oSfc faa noget monumentalt ub af
ben, og ittiebeüer inbffrcettfc Ubgiften til bet meft Sftøbtøftige.
©erimob funbe jeg inte ocere enig meb fRaabmanb ä lb ra *
b a rn « i, at ber ble for meget ffSlabs i bet npe SffaabfatS, for
ber ffal bog ogfaa bære $u8rum til atle be UbbalgSbetænf*
ninger, fom 5Dia.giftraten laber i bet næfte Slarbnnbrebe.
Slien fe nu mener jeg, at bni« for ©fempel at Sorger*
reprcefentanterne ffulbe fasfere fjfprops S ian og faa babbe S rug
for en anben, faa funbe jeg maaffe faa ben lille Seberanggjé,
Seg bar nemlig ogfaa labet Sianer til forffjetitge offentlige
Søgninger, faafom en teglebane og en tarruSfelbane, og til
ben fttfie bar jeg enbnu eit ©fibfe,' faoraf jeg fan fe, at bett
maoelig fan bruge« til et Waabbu« fa r i Søen, for ben er ogfaa
faa fanftgtømcesfig iitbrettet, at man, om bet ffa l bære, fan