Previous Page  239 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 239 / 425 Next Page
Page Background

231

renbe ruubt i ben i aaretris uben iligebefler at tomme af © tebet

ganfte ligefom op&e t bet gam le fRaabfju«. O g faa tofter min

ipian inte fceie tre fDiitttoner, for fisen bet er SKagifiraten, ber

(jar 23rug for ben, fiat ben faa ben for to og en 1)aio.

S)ere§ meget forbunbne

^fclb cral),

patenteret ©tiQa§raab.

F r u J u lia n e P etersen:

God Dag, søde Fru Schrøder,

ja, jeg veed virkelig knap, om jeg tør komme Dem nær, for

man kan jo aldrig være sikker paa, at man ikke bliver

smittet af denne væmmelige Kolera morfevs, nu da den jo

huserer baade i Rusland og i Frankrig og i »Politiken«,

hvor den jo skal anrette saa forfærdelige Ødelæggelser, og

hvis den kom her, saa vilde De rimeligvis blive et af de

første Ofre, for den er jo altid værst i de billigere Kvarterer,

og desuden har jeg altid hørt, at de magre skal være mest

genegne til at blive koleriske, hvad der jo altid er et Held for

°S j eS havde ogsaa en Gang en Tante, der havde

akkurat det samme Udseende som De, og som døde af

Kolerine, men vi maa jo haabe, at den i alle Fald ikke

kommer hen i vores Nabolag, og hvad der i Grunden er

det værste af det hele og som har taget saa frygtelig paa

mig, det er det, at jeg havde jo langt om længe faaet

Petersen til at gaa ind paa, at vi skulde gjøre en lille Svip

til Paris, og jeg havde i al Hemmelighed gaaet paa Tale-

institut, hvor man kan lære at tale Sproget rent paa en Snes

Timer, naar man kan det i Forvejen, og nu havde de jo lige

saa dejlig faaet kappet Hovedet af denne Ravasjol, det

Skind, saa at man ikke behøvede at være videre bange for,

at han skulde hævne sig og gaa hen og springe Huset

i Luften over Hovedet paa En, uden at man vidste et Ord

af det, og saa kommer disse væmmelige Semikolonbaciller

eller Kommabakterier, hvad de nu hedder, og faar Kolera,

som jo er meget værre end ti Ravasjoller, og skal man saa

oven i Kjøbet være udsat for at blive sprunget i Luften af

salig Ravasjols sørgende Efterladte og Forretningsvenner, saa

vil jeg nok sige Tak for mig, saa bliver jeg hellere hjemme,

°g jeg synes, at De kan være saa taknemmelig for at De

dog alligevel ikke havde Raad til at tage derned, for saa

har De dog ikke det at ærgre Dem over, søde Fru Schrøder.

Petersen vilde nu partut have, at jeg skulde tage derned

alligevel og brvde mig Pokker om Bacillerne og Dynamit*

mændene, og han var endogsaa saa ædelmodig, at han tilbød

at blive hjemme selv, og han mente, at han nok kunde

slaa Tiden ihjel uden mig, men saa blev jeg naturligvis

ogsaa ædel og sagde, at skulde der Nogen rejse, saa skulde

det være ham, og naar han var saa modig, at han turde ud­

sætte mit Liv for Bacillerne, saa var jeg heller ikke bange

for at sætte hans paa Spil, og saadan blev der saa en ædel

Strid imellem os, og det endte jo saa med, at vi begge

to blev hjemme, og jeg kan formelig ærgre mig gul og grøn

over, at det hele kommer af at Ø llgaar d holder fast paa den

gamle Renovasjon, som jeg har læst om i »Politiken«,oghvis han

nu bare vilde renovere paa en mere moderne Maade og ikke

blive ved at lade Natmændene vende Bøtten, men tage sig

sammen og sørge for, at der blev gjort noget ordenligt,

saa kunde vi være ganske sikre mod Kolera, og jeg kunde

dejlig tage til Paris, og det er jo ogsaa noget ethvert Barn

kan forstaa, at Renovasjonsvognene er som skabte for Ba­

cillerne til at kjøre rundt i fra Sted til Sted og smitte, og

det er dog i Grunden for galt, at saadan noget Pak skal

have Lov til at færdes paa Gaderne hele Natten, mens alle

ordenlige offentlige Steder skal lukkesKl.

12

, og hvis De skulde

blive smittet, søde Fru Schrøder, saa vil jeg virkelig raade

Dem til at klage til Magistraten over det, for selv om De

har faaet Deres Indtægter sat saa langt ned i Skattebogen,

saa at De er sluppen for at betale Skat, saa har De jo dog

ikke opgivet Deres Rettigheder som Borgerinde her i

Byen, og De er da ikke derfor forpligtet til at have alle

Magistratens Baciller summende om Ørerne paa Dem, hvad

der jo altid er en Gene og desuden noget Svineri, men nu

maa De meget undskylde mig, for nu skal jeg hen og se at

faa fat i Aftenberlingeren for at se, om de ikke skulde

have begyndt at holde lidt igjen paa Bacillerne nede i Paris,

saa at vi maaske alligevel kunde komme af Sted. Farvel,

søde Fru Schrøder, Tak for Kaffe og god Fornøjelse Resten

af Sommeren.

E t E v e n t y r i R o sen bo rg H av e .

Junker var ej bange;

Men der kom for mange

Højstærede! — Naturligvis

Har tidt i gamle Skrifter

De læst til vore Fædres Pris

Om svimlende Bedrifter,

Om Træhest og om Hundehul

Og andre smaa Fornøjelser,

Hvormed de gamle Junkere

Var alle Smaafolks Spøgelser,

Men det var den Gang! Efter hvad

Moderne Frasagn melder,

Er ingen Nutids-Junker glad

Ved slige Bagateller;

Han i et Exercerhus ind

Med Brask og Bulder farer,

Hvor Godtfolk han i Tusindvis

Afstraffer med »Bazarer«.

Han i en Haandevending kan

Et Regnskab faa a’ Lave,

Naar med et »Har du Rosen?« han

Faar Ros i Kongens Have.

Den gjæve Helt ustandselig

Projekter aborterer,

Imens et helt »Societet«

Som Jordemo'er fungerer.

»Auf diese Weyse« frit omkring

Paa Eventyr han farer

TroåsSvendehjem

og den Slags Ting -

I Rosenborgs Enklaver;

Thi li’esaa snart han spiller op

For at faa Fart i Sprøjten,

Saa danser Byens Kommandant

Strax efter Junker-Fløjten!

Og saasom Junkeren fandt ud,

At al Værdi er flydende

Og Overskud og Underskud

Aldeles ensbetydende,

Han aabenbant som Mester i

Sit ædle »Haandværk« slider, — —

Men mon ved den Slags »Industri«

En Junker bliver Ridder?

M e d d e tte N u m e r fø lg e r e t

illustreret Annonce-Tillæg.