S_Punch_1892

239

staa, at jeg selv har haft Kolera, det ved jeg ikke, og jeg

skal aldrig gjøre mig til mere end jeg er, men jeg har dog

saa og sige paa en Maade haft Delirifteritis, det vil sige

ikke saadan ligefrem i Halsen men saa dog i Maven, som

dog paa en Maade er noget nær omtrent det samme. Og

jeg vil bare sige Avtoriteterne saa meget — hva’ Fa’en

stak Du den? Naa ja, Soloen er uindtagelig alligevel— —

jeg vil bare sige, at naar først at vi har Bacillerne jollende

i aaben Æske ned ad Strøget, saa er det sgu for sent og

sende Natmændene paa Ladegaarden og bruge Vognene til

og kjøre i Skoven i om Søndagen. Du gjør Dig ingen

Begrev om, hvor de ka’ være durkdrevne, disse Baciller,

Jørrensen. Det falder sgu aldrig en af dem ind og —

sætte Knægten i, naar Du har Konge, nej, nu har jeg nok

af det — og gaa af Vejen for en Politibetjent, selv om

han er nok saa rask paa det. Men, hvis jeg bliver valgt

ind i Borgerpræsangtasionen, saa sku’ I se Løjer. Asfalt

over det hele og elektrisk Lys hele Dagen igjennem og nyt

Raadhus i Tivoli og Torresmuld til Renovasjonen og — ja,

kort sagt — jeg sku’ — — jeg sku’ — — Kodille paa

en Solo Kulør — hvordan Fa’en har I baaret Jer ad med

at rende saadan med mig? Men det ska’ I faa betalt. Det

er Dig, der ska: give, Jørrensen.

E t B r e v .

I et m ageløst Brev, som forleden han skrev,

H o l g e r D r a c h m a n n , letsindig fra Hamborg til B r a n d e s ,

Denne M artyr til Skyerne himm elhøjt blev

Hævet op til de Steder, hvor Guderne fandtes.

Som en F ø rsteran g sstjern e han stra aler paa Himlen,

Som en tindrend e L ysbringer m idt udi Vrimlen,

Ja, thi L yset er hans, og det tin d rer med Glans,

M edens m aabende alle vi Andre, vi træ nges i Stimlen.

E r h a n ene i N orden paa vo rt Firm am ent,

Alle A ndre kun Lygtemænd, osende P raase?

Nej, en T h o r v a l d s e n kan vi nok væ re bekjendt,

Og om J e n s P e t e r J a c o b s e n ser m an ham vaase.

Og for R esten saa skylder uendelig Tak m an

H. G. A n d e r s e n , G a d e og - scilicet! — D r a c h m a n n .

D eres Navn udenlands giver D anm ark dets Glans:

Alt det Andet er Taage og Pløre og aandeligt Brakvand!

Om sin »Kaarde« h a n tale r som drabelig Helt,

E n bedrøvelig R idder! — m an sm iler saa saare.

Sig os! hvor i A lverden, i Fred eller Felt

Du, o H o l g e r ! h a r nogentid svunget en K aarde?

Sig, h v o rn a ar h ar i Alvor Du staaet

en garde?

A ltid un d er P lastro n, o, Du skrydende Barde!

Kom Dig Nogen for nær, var det H arens Gevær,

Som v a r V aabnet, der passede bedst til en blakket Kokarde.

Her er M asser a f Ord, re t et hvæ sende Kor

Som a f skrigende, skræ ppende, kredsende R avne!

Og saa ra a b e r han ud, han er gaaet om Bord

P aa sit »Vikingeskib« imod fremm ede Havne.i

Men, n a a r H øjhedens Vanvid K om passet skal være,

Skal vi sige Dig, H o l g e r , h vor K ursen vil bæ re:

Det er til Sankte Hans, at Du sty re r Din Kans,

Ja, Sankt Hans Hospital bliver H avnen, p aaÆ re, m i nK jær e !

T il R e d a k t ø r o g D ig te r E ed . B rand e s .

Til dig, Perlen iblandt

Europæerne

—

og Efterkommer

a f Makkabæerne

—,

der færdes

oppe mellem Hyperboræerne

—

lig en Goliath paa Knæerne

—

eller en Fører fo r Pygmæerne

— ,

der har stillet sig paa

Tæerne,

—

som rager op iblandt

Integadekoryfæerne

—

ligesom

Parthenon over Propylæerne

—

ellersomen Ypperstepræst blandt

Farisæerne

— ,

bekjendt fo r

Nedersachser og Schwaber,

—

der i Theatret har taget

sig en Skraber,

—

som det realistiske Skuespils Skaber,

—

aber

—

saa nær dog beslægtet med en Araber

—

i hele

dit Væsen —fr a Fødderne til Næsen, — at Konstruktionen

og hele Stilen

—

saavel

en face

som i Profilen

—

strax

minder om dem, der strøg Teglsten ved Nilen

— /

Til

dig vil jeg altsaa denne

—

Epistel sende

—

og skildre

min Kvide

—

da jeg fik at vide,

—

at ogsaa du under

Bentheims Ægide

—

har maattet i sure Æbler bide

—

se Politikens Udgift forstørret

—

med Bøder paa Grund

a f A lb e r t i og Smørret,

—

hvoraf man ser, at et grov

kornet Spøgelse

—

i Længden kan blive en dyr Fornøjelse

— med Udgiftsforhøjelse — og Abonnementsprisens Over-

fløjelse

—,

saa man faar spoleret sin gode Fordøjelse —

og brænder til sidst Protokollen som Røgelse.

—

Men

Sejerherren i Kjøge Kreds er

—

som tidt bemærket i

Paranthes er,

—

1 Kampen saa grum som en Irokeser

— ,

hvis Mage ikke findes mellem Spreen og Weser,

—

næsten saa slem sotn højsalig Nebukadneser

, —

der ikke

hørte til de forknytte

—

men gjorde det ganske Jerusalem

til Bytte,

—

saa Israels Børn bleve skammelig snydte

—

og sukkede daglig: Hvad kan det nytte?

—

mens over.paa

den lidte Forsmædelse — kom Jeremias med sin Begrædelse

— ,

alt sammen formedelst Lovens Overtrædelse.

Men

tag dig sammen, saa godt du kan

—

og vær

Mand.

—

Husk paa, at du stammer fra Østerland,

—

hvor man i Mangel a f rede Penge

—

stemmer til Trøst

sine Harpestrænge,

—

naar det kniber fo r de smaabitte

Drenge.

—

Kvæd derfor glad til din Lyre

—

Ghazelerne

—, mens dine Frænder tyre

—

Kamelerne

—,

og selv

om Skæbnen er aldrig saa hamper,

—

lad din Bedrøvelses

ulykkelige Jamber

—

forvandle sig til glade Dithyramber

—,

saa Sorgen fordamper,

—

og skrid fremad paa Digter

banen — brusende som Orkanen

—,

galende som Kjøge-

hanen,

—

smilende som Kurtisanen

—,

majestætisk som

Svanen

—

eller som Dromedaren i Beduinerkaravanen.

— Da vil du stige til Vejrs som en Ballon

—,

naar det

ikke netop blæser en Kyklon,

—

og løfte dig som en

Champignon

—

op over den beskedne Anemon, — og

din Røst vil høres som Hornet fr a en Triton

—

eller som

Klokken paa en Telefon

—

trindt om i den europæiske

Nation.— Gottes Segen bei Cohn!

JUuhamed ben Achmed

p. t. Beduin.

Med dette Numer følger

et illustreret Annonce-Tillæg. " •E