326 / 425
318
CtUe petr Sprcellemanb.
(Ballabc; meget frit efter (Dctjlensdjlirger).
B f t uar |?g $)r. p r r jS c a u r n iu a
Danium Igfter til S tin g s at gange,
&r«ber |)an farft ubi Penftre inb
/o r „ilertalle ts" Stemmer at fange.
P ft uar fig l)in «belig p e r ,
S it p)aueb maatte Ijan baje;
iliueauet bet uar faa faare laut
P g Stillerne uar jaa kj«pbaje.
P ja r b u m uar muggen, I)an felu uar gran,
p ø Penftre (tg fjaube en Henne,
a il ®roba f jr (tn /abers Pisbomstanb
S a a libet monne l)an eune.
,&t uippt Ifla g n e r af Sablen
Pevtil ljan Ijaube (tor P rift.
<5k.ltba uar bcv om ?tjobenl)aun
((At (igc nteb „ j" ) flor H ift.
P ft uar bm liben p e r S p r « lle m a n b ,
P)an fab paa ben tjø^e ?)cfl,
Saa brog ban l Dalghatnpagnett
<3U f«gte for fkarp protefl.
pet (lob paa ttbi Higer
/ Stabens Palgkrebfe ni,
— Srak Ijan lig bog tilbage,
/a r Palgkampe'n uar forbi.
®l)i bleu
ban
i
Politiquen
Saa breuen at ban raa9avi
/o rflo b , at Parnets petifer
pan bjemfages paa ban9 /¡>’er.
Pet uar lig bt« (l««lfatte P e r ,
& il p p jrc b^n nu uilbe brage;
Puer ben trafke P a rs P in e s S a n
Pjait farte faa foar en plage.
/ a r s unbergrauebc Jjajrc,
/orktjnbte ba» i»0»* °g 9 ° ^
Partiets ftkrefte Stolte
Par nu
„Københavns“
P e r S o t.
Paa ben tfolefe P a rs P in e s S o n
fljatt pubfebe pajres p a rti.
/r a plabet foin p e r P to b e n b a u n e r
$)an ku«beb’ : P)«ng bare i!
Stuuet bleu bog b>n ufelig P e r
$Ut ubi (tit egen Spinat.
(Enbog ttbi „Xftcnblabet“
pjan (ih (tg et
Per-eat.
S t. (S eorg figne b»<* Penllremanb,
Per Punb fom en pilokker ba» ft
Pg bog fkal frifle lit unge Pi»
/ J^ajre fom ilnbergraoer!
Kunstner-Vignetter.
(Ideen frit efter
„Dannebrog“).
introduktion.
Højtærede Hr.
P unch!
De har faaet den Idé at anmode en Del af os Kunstnere
fra Bakken om at skrive et eller andet ingteressangt i Deres
ærede Blad.
Ja, — hvad skal jeg finde paa? Kommang? Kjød fære?
— som Franskmanden siger.
Skal jaj fortælle Dem om mig selv som 7-aarig Pige, som
8-, 9-, 10-aarig, som 20-aarig eller 50-aarig?
Skal jaj hellere fortælle Dem om, hvordan den samme lille
Pige rejste først mod Nord, saa mod Syd og saa tilbage igjen
til Bakken?
Eller om, hvordanne hun saa Julie Vestermann?
Julie! — der skrives saa meget om, at hun ikke er, hvad
hun har vaaren. Men vi paa Bakken, der har set hende i
hendes Velmagtsdage, vi glemmer hende aldrig, det kan Døjnets
Sjurnelister ved Gud da ikke sla’ til Jorden.
L a bælle
,
la divine,la grangd e J u lle l
—
For at tale om noget andet: en lille Andekdote om mej
selv.
En stor Kunstnerinde, hvis Kunst er Stemning, Lys,
Glædje, var lokket inge i et Teldt, hvor der kuns kom beddre
Folk om Søndagen. Da hun skulle skrive en Aangrighed i en
Stambog, skrev hun:
Laskiale o n ji Sperangse, voi k'entrade:
L ad H a a b e t b liv e u d e I, som h a r b e t a l t E n g tr é e .
Odalinde Nielsen.
Bakkens Hvile.
*
*
*
H v o rd a n ja j g jo r te B e k e n ts ja f t m ed T ir o le r - F æ r -
d ig n a n t o ch F lø jte - K a r l.
Jaj dænger, Di ved, at min Fader hade Affekatter-Serkus
po Baggen.
Hos ham gom tidt bode Tiroler-Færdignandt og
Fløjte-Karl, men jaj fik denn igge Lov at være tilstede, naar di
var der, fordig min Fader var so bange, at de skulle smidte
mej, so at jaj gik til Kunsten.
Men en Dag fik jaj dem alligevel at se. Jaj stod ved
Indgangen og solte Biljedter, ok so gom baade Tiroler-Færdig-
nant och Fløjte-Karl och siger so geistwoll: Guten Abend, och
jaj siger siger ochsaa Guten Abend, und so var den Bekandt-
sjaft gemacht. Men jaj har siden ikke set hverken Tiroler-
Færdignant eller Fløjte-Karl, da de er nu døde.
Agate 6ammelstrup.
Affekatter-Madam.