334 / 425
326
Højsalig Kong
F e d e r i k F o l k e - K j æ r
Holdt sin Geborsdag den sjette Oktober,
Og Dagen har derfor et festligt Skær
Hos parlamentariske Misanthroper:
Nys holdt, trods en vanske
lig Tid, man en ganske
Gemytlig Afsløring i Sor ø for Danske
Og Evropæer.
En ikke saa trekantet Mindesten
Blev rejst for
A l b e r t i
paa Torvepladsen,
Formedelst han fik paa den grønne Gren
Den sjællandske Frihed og Sparekassen. —
Nu fik han Lovprisning
Og Æresbevisning;
Men ved den velsignede Fællesspisning
Der blev den ren.
Om Vælling de fik eller Ruskomsnusk,
Diskret at tilsløre foretrak man,
Men man
fik et
Foredrag af
Je n s B u s k ,
Og, det forstaar sig, en Hymne af
D r a c h m a n n .
Derpaa blev hver Menig
Og Fører uenig
Om den Politik, som der ikke er Ben i
Og knap nok Brusk.
En vellykket Broderkrig kom i Stand
Til Ære for gamle
A l b e r t i s
Minde,
Saa Valgkredsens Træsko- ogFolkethingsmand
Behandlede
W i s t o f t
som „indre Fjende“.
H a n s N ie l s e n
i Hallen
Vår gal udi Skrallen.
Som »Overløber« fungerede Galden
Langs Bordets Rand.
Og da der af Samtygget kun var til Rest
Deserten og Grovbrødsendeskiver,
Kom En med et Leve for skarp Protest,
En Anden for højsalig Grundlovens Giver.
Blandt gumlende Kajer
Man bedes som Hajer,
Og derpaa man skiltes, som Venstre plejer
Ved Folkefest.
Punch’s Epigrammer.
Da et herværende upolitisk Partiblad efter »Verdens Gang«
har faaet den o rig in a le Idé at lokke alle Byens fine Hoveder
til at slikke sig om Munden efter en Hundredkroneseddel, har
P u n c h
ikke villet lade sig lumpe, men udsat en Medaille for
det bedste Epigram eller Bonmot om en af Tidens mer eller
mindre triste Existenser. Der indkom et Vognlæs Besvarelser.
Ved Bedømmelsen tilfaldt Medaillen, der er præget i Blaa-
ler, følgende Epigram:
M ig se lv.
Pandehaar, Snabelsko,
Tim, tam, Tine,
Sjælen i vridende Pine,
Romanforfatter af haabløs Slægt
Som tiaars Knægt;
Forrost, begloet, begrint,
Jublende, vild, forpint.
Kom først til Fadet
I Aftenbladet.
D e t var jeg stor i —
Ak — min M en ter mori!
Vi behøvede ikke at aabne Navnesedlen for at finde
Navnet Herman.
Af de øvrige Aandrigheder meddeler vi følgende Udvalg :
D rachm ann.
Galet, malet, halet,
Smykt sig med tyve Skrud,
Sidder igen paa Hjalet,
Hvorfra han først fløj ud.
V a ld e m a r K o rn eru p .
Hvad skal man sige om Komerups Værk i
Først og fremmest: det mangler en Særk.
D a n n e b ro g .
I.
I Stedet for et Gram Program
Ti Centigrammer Epigram,
En Venstre-Ulv, der vild og gram
Er klædt i Uskylds hvide Ham.
II.
Gaar’et gratis, gaar’et,
Naar’et af en faaret
Pels det Laadne vender ind.
Foreløbig staar ’et,
Men hvor længe faar’et
Publikum bedaaret?
Gaar’et ogsaa, naar’et
En Gang hen paa Aaret
Ikke bliver baaret
Gratis rundt, men faar et
Præg af at ha’ vaaret
Suppe kun paa »Gnavet«s Pølsepind.
A. A lb e rti.
Blev ej af Processer klog,
Satte Mønt i D ann eb ro g.
O. C. O lsen.
Han turde dristig vove
Paa Tro og Love
At vidne om de
38
Tusend
I Bladets første Brusen,
Men tav om de ti Gange elleve Hundrede,
Som rundt med Omnibusserne dundrede.
A n d ré Lu tken .
D anm ark er et lidet, fattigt Land.
H eiberg.
En D o k to r, som aldrig gav Piller,
Men desto flere fik,
Som Gud og Hvermand driller,
Som pudser sine skæve Briller
Og lykkelig hen ad Gaden triller
Med alle de brækkede Ben, han fik.