415 / 425
407
D en arm e R ep u b lik er slem t i V inden
F o rm e d elst slig t „m oderne G jen nem brud “ ;
T h i dens M inistre ry g e r g la t a f P in d e n
M ed d eres R em a f K o rru p tio n en s H ud.
D e t Sam fund, den h a r skabt, sa a lan g tfra n y d e r
A nseelse for re n t sp a rtan sk e D yder,
A t d e t k a n tv ertim o d en K o n k u rren ce
G odt ho lde u d m ed D ø n n e r g a a r d s „B alance1'.
S elv sty rets k a a rn e T alsm æ nd i G allien,
P a tric ie re li’esaa g o d t som Plebs,
F o rtje n e r „æ rlig “ R edningsm edailleri
F o r d eres P a r t af B y tte t hos L e s s ep s.
— H isto rien k a n blive for d en tre d je
R e p u b lik en skæ b n esv an g er T rag ed ie,
I h v e rt F a ld p a a R e p e rto ire t ses d e r:
„Republi^'uen,
eller de gem ene B e ster.“
Ved en Bajer.
F ø rs te B o rg e rre p ræ se n ta n t:
Det var da godt, vi ikke tog noget frem
ragende Hensyn til de Næringsdrivende paa
Strøget. Det har slet ingen Hast med at
give dem Asfalt at gaa paa.
Anden B o rg e rre p ræ se n ta n t:
Nej, for vi skulde aldrig have givet Øster
gade og Kjøbmagergade Asfalt; det sætter
kun Griller og ondt Blod i de andre
Gader. Nu raabei hele Byen paa Asfalt.
F ø rs te :
Ude paa Kristianshavn
render de rundt med et Asfaltandragende.
Den offentlige Mening bag Knippelsbro er
hamber, og vi kan befrygte det værste,
hvis vi ikke sender en Sandmand med en
Tjærebøtte ud til Baadsmandsstræde og
Dronningensgade.
Kristianshavnerne vil
nok gøre gældende, at Børnene faar Mave
pine og Fangerne Hovedpine af Vogn
rumlen. Desuden hævder de, at Amager
konernes Kaalhoveder taber i Velsmag og
Intelligens, og deres Gulerødder i Pris,
naar de skal rystes over Brosten.
Anden: Mon der kan være Tale om
Attentater ?
F ø r s t e : Det synes desværre utvivl
somt, at der er kommunale Anarkister paa
Kristianshavn. Engmann fandt i Gaar
Morges en kinesisk Pistol udenfor sin Dør.
Anden:
Men har den kriminelle
Undersøgelse nu ogsaa godtgjort, om den
Helvedesmaskine virkelig er en indfødt
Kristiannit ?
F ø rs te : Det blev straks konstateret;
thi Kapslen var stemplet »Kjøbenhavn C.«
Vi Repræsentanter kan aldrig vide os sikre,
ikke en Gang, naar vi er lige saa stille
i Raadet som Engmann,
Anden: Det er en udsat Post at
være stillet i Spidsen for Folket.
Det
romerske raabte paa Brød og Skuespil.
Det kjøbenhavnske raaber paa Asfalt og
Skattefrihed. Historien gjentager sig. Og
for os kan det gerne blive en slem
Historie.
F ø rste : Underdisse Omstændigheder
maa Bagerne have Forbud imod at bage
Sprutbakkelser.
Anden: Og Urtekræmmerne mod at
sælge Skruptudser og Kinesere.
F ø r s t e : Vi har været dumme. Vi
skulde aldrig have begyndt paa disse her
Reformer.
Anden:
Især ikke, naar ethvert
virkeligt Fremskridt vises tilbage, som nu
Huslejeskattereformen.
F ø r s t e :, Der er de Beværtere igjen
paa Spil. Dem har vi altid Kvaler med.
Det er sørgeligt at tænke sig, hvor ofte
de har spildt Repræsentationens kostbare
Tid med deres paatrængende Henvendelser.
Anden: Det har De Ret i, kære
Kollega. Om lidt forlanger de, at Kommunen
skal eftergive dem Brændevinsafgiflen.
F ø rste : Og betalederes Husleje.
Anden: Og montere deres Lokaler.
F ø rs te : Og købe deres
01
. Skaal,
kære Kollega. Skal vi saa være enige om
at bevare de nationale Brosten ?
Anden: Et Glas paa det, kære
Kollega!
S a g lig K ritik .
— God Dag, tør jeg spørge, er det
ikke Hr.
P unch
, jeg taler med?
— Jo, det er. Hvormed kan jeg være
til Tjeneste?
— Ser De, jeg er kommen op til Dem
for at klage over Dem; det har jeg vel
Lov til, skulde jeg mene?
— Det forstaar sig. De er vel sagtens
en Abonnent, dér ikke har faaet Bladet i
ordentlig Tid.
— Ja, det vil sige, jeg er egentlig
Friabonnent, for jeg læser Bladet i Bog
handlervinduer og i Udhængsskabe; men
det har jeg da vel ogsaa Lov til?
— ja, baade Lov og Fortovs-Ret; men
hvad er det saa, at De klager over?
— Jo, ser De, for det første, saa synes
jeg, at Papiret er for tyndt.
— Naa, vi kan jo ikke alle være lige
tykke.
— Og saa synes jeg ogsaa, at Ind
holdet er for tyndt.
— Aah, det er vel kun efter Deres
Tykke!
— For det tredie, saa synes jeg, at De
skulde være mere farveløs i politisk Hen
seende.
— Puh, den er nok gruelig gal iVenstre!
— For det fjerde synes jeg, at der
skulde mere Farve paa Deres andre Billeder.
— Herre Gud, jeg synes dog, at jeg
bekjender Kulør hver Torsdag.
— Saa synes jeg ogsaa, at Trykket
kunde være lidt flottere.
— Ja, saamænd, under trykkende For
hold —
— Og saa har Deres Bidrag ikke altid
Nyhedens Interesse.
— Men betænk, naar man skal skrive
om Alderdomsforsørgelsen, saa —
— Og endelig er Deres Blad alt for
dyrt.
— Ja, Friabonnenterne kan dog ikke
klage; men sig mig nu ærlig, forstaar De
Dem nu ogsaa paa at redigere et Blad?
— Gu’ gjør jeg ikke nej! Jeg er
Bagermester her i Staden; men jeg siger
Dem min Mening af ren og bar Interesse
for Dem og Deres Blad!
— Det tænkte jeg nok; men maa jeg
nu ogsaa have Lov til at sige min Mening
om Deres Forretning?
— Gud bevares!
— Ser De, for det første, saa synes
jeg, at Deres varme Hveder er for tørre.
— Hvad behager?
— Og saa er Deres Vandfranskbrød
meget for vandede.
— Det er min S’æl, Løgn!
— Item er der ikke det rigtige Slag
i Deres Bolledejg.
— Det er den O . . . vælte mig Bag
talelse —
— Og saa har Deres Vrøvl ikke altid
Nyhedens Interesse.
— Hør, holder De ikke Kjæft, saa —
— Ja, Gud bevares, det er slet ikke
for at være uhehagelig imod Dem, at jeg
kritiserer; det er bare af Interesse for
Dem og Deres Forretning, at jeg gjør
mine Bemærkninger. Jeg kjøber nemlig
aldrig noget hos Dem, men jeg plejer at
se mig mæt paa de Kringler, som De har
udstillet i Deres Vinduer, og jeg er ved
disse Betragtninger kommet til det Resultat,
at Deres Rughrød er vejede og lunden
for lette — —
(Her afbrødes Samtalen, idet Bageren forlod
Valpladsen med Trusel om. at han vilde afsige
sit Abonnement paa Bladet til den første, og
efterlod Punch i sørgelige Betragtninger over,
hvor meget det egentlig kan koste at tage Bladet
fra Munden).
M T -
M e d d e tte N u m e r fø lg e r
et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .