411 / 425
403
2den Akt.
(Et andet Hjørne af Kammerset. — B y gm e ste r H o l
g er steller med en liden Flaske, fyldt med Kolerabaciller.
Har. synger Viser for dem, saa de alle dør af Forskræk
kelse).
. . Saa ung jeg er!
Men
cave canem, . .
. . Han
jeg kan
S aa liker jeg Sangeren
H o lg e r . Hu h e j!
vilde ikke, B ryggeren,
bide. jeg!
E d it h
(kommer nedover),
m in !
H o lg e r . Ja da! . . . Jeg h a r det nu saa, a t bare
jeg v i l, sa a vil jeg! — Jeg ropte p aa H jælpen og T je
nern e, og altid saa kom de. Jeg ropte fra Satory-Slet-
ten, og stra x b a r alle R ødhuerne m ig p a a Hænderne.
Jeg ropte derovre fra G rænsen, stra x kom R idderkorsene
flyvende.
Jeg ropte bag Spisestuedøren, da L ucifer
spiste Fakkelm aden sin. og stra x gav han m ig L ille
fingeren at kysse . . . Men jeg er sa a ræ d jeg, a t den
ikke gaar i Læ ngden!
E d i t h
(giver
ham en Pakke). Saa fa ar du ta dette
da. Det er m in ro buste Sam vittighed! . . . den fa a r
du nu slide m ed Lyst, Gutten m in.
H o lg e r . H u rra ! . . . S aa F a ’n ivold m ed Hjem
for S yn g ep ig er! . . . Ingen h ry ’r sig om dem h e lle r! . . .
Jeg vil bygge m ig en Svend T røstens Bolig i Integade,
. . . m ed V andtaarne paa. . . . og du skal faa V ariété-
L okal opp i T aarnet, du ! . . . Hu, bej! saa ung je g e r !
E d i t h
(begejstret).
Og du vil ligge paa Fløjen og
sp ytte Snobberne i Ho’ederne!
H o lg e r
(betænkelig).
Hm, . . . j a !
faa en anden Lyd. fo rsta ar sig; . .
liden
Sprække
i Piben, du,
firti Aar, . . .
E d it h . Æh, . . . du tø r ikke!
H o lg e r . T ø r ik k e? . . .
(slaar Saltomortale).
F a ’n
hakke mig, nu g aar jeg paa Fløjen, jeg!
E d it h (stille henrykt med tilsløret Blik).
. . . for
fæ rdelig spæ ndende!
3die Akt.
(Svend Trøstens Bolig med Vandtaarnet. — Snobber
og Evropæere mylrer forventningsfulde om Taarnet.— B y g
m e ste r H o lg e r kommer fremover, bleg men fattet. Han
har Laurbærkransen sin i Haanden).
E d i t h
(puffer
ham). Gaa nu p aa T aarn et m ed K ran-
. . Piben skal
m en der er en
jeg er jo sex og
sen din!
H o lg e r
(rystende),
ung. sa a ung . . . Og
Hm. . . . ja ! . . . Jeg er saa
saa h a r jeg T roldet i mig, . . .
jeg h a r L ucifer i mig, jeg ! . . . Men du faar si’ til
S nobberne, at det e r ikke den store Holger, der gaar paa
T aarn et. . . . det er b are Svend Trøst.
E d i t h . S aa gaa inkognito d a; m en gjør det! . . .
gjør det Umulige om igjen.
H o lg e r. Det Umulige? — (flytter sin Hat, som han
vil) — Godt! . . . jeg skal gjøre mig umulig!
(Han stiger opad Taarnet — A andeløs Stilhed — Han
stiger højere, helt op til Fløjen, sætter sin Krans paa Ho
vedet og spytter).
E d it h (stille).
Nu sang h a n !
(Der høres 'et Rædselsskrig. En Hat, en Bringe og
to Ben farer igjennem Luften).
S te m m e r . Den faldt h a n af p aa! . . . Han er
færdig!
E d it h
(i forvildet Triumf).
Men han spyttede paa
S nobberne! . . . Og jeg hørte_
unge Viser
gjennem
L uften! . . .
(skriger)
M in , — m in D irektør!
$
0
/
P a a B u kk eb en .
Ir. F a lle sen søger at lindre hvert Savn,
Som Publikums Røst proklamerer;
I Frøken
Dinorali’s
bedagede Favn
Hans Opera-Længsler har fundet en Havn,
Hvori han med Glans varierer
Et Thema, hvis Klang er os velkjendt og kjær:
»Mine Gedebukke, mine Gedebukke
Bider Barken af Træer«.
De andre Theatre selvfølgelig maa
— I Kraft af vor Tids Konkurrence —
Forsøge, om ej de en Buk sig kan faa;
Thi, selv om ej Horn eller Skæg den har paa,
Saa er det jo altid en Chance.
Kasinos »Kolumbus« dog hurtig slog klik:
Trods et Skib paa Bukke, trods et Skib paa Bukke,
Han i Regn-Vandet gik.
Hr. A b rah am s vil nu som snild General
Slaa ind i en splinterny Gænge:
Saa saare han giver sit »Sportsmands«-Signal
Vil Folkesagns-Skjalde i Højfolkets Sal
Slaa løs paa romantiske Strenge.
Kun E e d v a rd og P e r, medens Højen gaar rundt,
Leger Blindebukke, leger Blindebukke
Og faar skrækkelig ondt.
Professor R iis-K n u d se n er Idealist,
Om end han er slemt skramm eret;
Bli’er Kassebudgettet end aldrig saa trist,
Har aldrig paa Scenen som Godtkjøbs-Artist
Han levende Dyr præsenteret.
Jo pyt, nej mod Musernes tragiske Hjem
Kun med Gothe-Bukke, kun med Gothe-Bukke
Vil han stange sig frem.
Og saaledes ruster sig alle til Fest.
Paa Mandag skal blot De se Løjer!
Saa be’er Direktørerne pænt os til Gjæst
Og kappes om, hvem der kan gjøre det bedst,
Mens vi os taknemlig fornøj er.
Thi lukt i et Juledags-Publikum — aa! —
Selv de værste Bukke, rene Julebukke,
Li’som Boller kan gaa!