407 / 425
Kursus med en af Brudepigerne, det er jo naturligvis meget
fordringsfuldt af mig at bede Dem om det, men Brylluppet er
først Klokken fire, og der bliver vist ikke videre Kø, saa naar
De er der henad tre, saa er det saamænd mere end. tidsnok,
og det kan jo godt være, at der kan falde en Plads af til Dem
selv ved samme Lejlighed, saa De ogsaa kan faa det at se,
men for Resten bryder Nød jo alle Love, og jeg kan virke
lig ikke selv overkomme det, saa meget jeg har havt at gaa
efter, og jeg vilde dog nødig have, at det skulde gaa mig som
ved H o stru p s Begravelse, hvor jeg blev vist bort, fordi der
ikke var Plads, uagtet jeg havde staaet ogr ventet i næsten tre
Kvarter^
i
det mest øsendeste Regnvejr ude paa Gaden, og saa
havde jeg oven i Kjøbet- den Tort at se. en hel Mænge Stu
denter ganske rolig gaa ind i Kirken, hvad der dog ved Gud
ikke er videre nobelt af saadan nogle unge Mennesker, naar
de ser, at der er en Dame udenfor, og navnlig overfor mig,
der altid har holdt saa meget af Hostrup og gaaet og set alle
hans Tomedier, baade »Gjenhoerne« og »Soldaterløjer« og
»Aprilsnarrene«, men alligevel har jeg ikke baaret Nag, hvad
der jo naturligvis heller ikke vilde have været rigtigt, men
været til Mindefest for ham baade i Folketheatret og i det
Kongelige, skjønt jeg jo har knap Tid dertil i denne Tid, da
jeg jo maa tænke paa Julegaver, og hvad der næsten er mig
det allervanskeligste, det er at faa lavet en Julegave til Peter
sen, som jeg bliver nødt til, for forleden Dag, da jeg kom til
ham og bad om Penge til at kjøbe en eller anden Gjenstand
for til ham, saa sagde han, at han saa meget hellere, at jeg
selv lavede noget Haandarbejde til ham, og hver Gang han
saa saa paa det, saa vilde han tænke paa, hvor mange mødige
Sting det havde kostet hans lille Kone, og nu har jeg tænkt
mig, at han skal have en Toiletpude, som jeg ved Gud længe
har trængt til, men det er mig rigtig nok næsten umuligt at
overkomme det, og hvis De vilde være meget sød, lille Fru
Schrøder, saa tog De og satte Dem hen og lavede den for
mig, De har jo en god Smag, saa De vil nok selv kjøbe ind,
hvad der skal til, og saa sende mig Regningen. Ja, De aner
virkelig ikke, hvad jeg har at bestille i denne Tid. Nu er det
rent tilfældigt, at jeg i Dag har faaet lidt Tid tilovers til at
gaa ud om Julegaver i de forskjellige Forretninger, ellers var
der nu fiileharmonisk Koncert med Fru O ldermoren og nu
Hostrupfesterne, og naar det er Skøjteføre maa jeg ud og passe
paa Ambrosius og Nora, da de jo ellers baade kan falde paa
Isen og slaa sig og falde paa at forlove sig, og forleden Dag
faldt jeg selv derude og slog baade mig selv og Isen, som
dog mest gik ud over den sidste, der revnede, hvad jeg, Gud
ske Lov ikke gjorde, men alligevel slog jeg mig, saa jegmaatte
holde mig i Ro i flere Dage, og det satte mig jo en hel Del til
bage, men saa benyttede jeg Tiden til at læse Fru H eib ergs
Liv, som ikke er helt færdigt endnu, men som man maa have
læst, og nu maa jeg jo ogsaa hver Dag læse de Protester,
som staar i Bladene baade fra A. C. L arsen og Falkmann
og alle de andre Personer fra den Tid, der er skildrede i Bo
gen, men hvad der dog interesserede mig mest, det var dog
det med W ieh e, for der kan man rigtig se, at der maa være
noget ved ham, som støder Damerne, for Ju lle Hansen kunde
han jo heller ikke forliges med i sin Tid, og jeg kan nu ikke
torstaa det, for jeg synes virkelig, han er dejlig i »Kolumbus«,
og P e trin e , som var med derude, blev saa begejstret over
ham, at hun absolut vilde skrive et Forsvar for ham mod Fru
Heiberg i »Nationaltidende«, og det har saa meget mere at
sige, som Petrine var meget imod at gaa ud og se Stykket,
fordi det ikke var literært, og først lod sig bevæge til det, da
Frits Grønbæk fortalte hende, at det var P e te r Nansen, der
havde bearbejdet det, han var nemlig hendes Yndlingsforfatter
den Gang, men nu er han for Resten falden i Unaade, for hun
kjøbte jo hans sidste Bog »Fra Rusaaret«, fordi hun havde
hørt, at der skulde være saadan et dejlig pikant Sted i den,
da den stod i »Politiken«, og saa da hun faar den, opdager
hun, at det er udeladt i Bogen, saa at hun formelig har kastet
sine Penge ud af Vinduet. Ja, nu vil jeg ikke opholde Dem
længer, da jeg kan tænke, at De snart maa gjøre Dem i Stand
til at gaa hen til Brylluppet i runde Kirke. Farvel, søde Fru
Schrøder, Tak for Kaffe og god Fornøjelse.
S jæ le e fie r B ø d e a
M a n tø r gjøre S præ l,
J a , selv slaa sin N æ ste m o ralsk ihjel,
S aalæ nge m an fæ rdes i M ennesk ers Bolig,
M en e r m an fø rst død,
Og ly k k elig h a v n e t i A b rah am s Skjød,
„S aa sk a l m an, m in S ’æl, v æ re stille og ro lig .“
D en sid ste S en ten s
S ig sk riv e r fra H e i b e r g s In te llig e n s :
I
„Kjøge Suskors
“ k a n G odtfolk den finde;
M en disse h a n s O rd
B ev iser, T ru H e i b e r g h a r R e t, n a a r h u n tro r,
A t d e r er g jo rt U re t m od H e i b e r g s M inde.
A t h o lde sin T an d
F o r T u n g en k u n d a arlig den L ev e n d e kan.
M en ogsaa den D øde h a r sv æ rt v e d a t tie ;
T h i salig F ru H e i
b e r g ta g e r endnu, som m an læ ser, paa Vej
Mod C h r i s t e n s e n , H ø e d t og M i c h a e l W ie h e .
H u n fik m ed sin P e n
E n afdød K onflikt til a t g a a igjen,
J u s t som m an, den tro ed e b e g ra v e t for stedse.
Og G ravfred en s R o
F o rs ty rre s af B lad en es
contra
og p ro ;
T h i G jenfæ rd et spøg er lid t g ro v t i v o r P resse.
A. C. L a r s e n h a r strø e t
L id t P alm elø v p a a M i c h a e l W i e h e og H ø e d t ;
M en J ø r g e n s e n k n ap d eres
Manes
forsoner,
D esu d en m an se r
E t In d læ g i stram ev ro pæ isk M aner
F r a en a f de B en th eim sk e kloge C o h n e r .
I saad an n e Spor
F o rsø g er a t red d e d et sid ste O rd
D e strid ig e, salig h en farn e Sjæ le;
F ru H e i b e r g isæ r
H a r no k g jo rt d et tem m elig k la rt for E n h v er,
H v a d d er k a n fo rstaas v e d et E fter-M æ le.
¡©SF*
M e d d e tte N u m e r fø lg e r e t
illustreret Annonce-Tillæg. "'
3
W
5