S_Punch_1892

414

E t lille g læ d e lig t N y t a a r !

■

*.y,.;

D e Fædre, som kaldes de vise

— Aarsagen Vorherre vel veed

Og Bidstruppermiddagsmad spise

Udi deres Ansigters Sved,

Har lagt deres lyseste Ho’eder

I Blød, til de hittede paa,

Hvordan de forøget kan faa

Hr. Sørensens Goder.

Da Ho’derne nemlig var stukket

Lidt sammen omtrent et Kvartal,

Blev Frugten af Granskningen plukket,

Og den var slet ikke saa gal:

De fandt, at hvis Borgerne skulle

I Guldald’ren tro sig hensat,

Saa maa de til Hus l ej eskat

La’e Pengene rulle.

Især vi vor

a y se r

misunde

Hans Visdom, fordi han saa glat

Fandt Grunde, hvorpaa manselv Grunde

Kan blokke for Huslejeskat:

Af Folk, som logerer i Græsset

Paa Fælleden, kan man saa rart

Til Huslejeskatten en Part

Just derved faa presset.

At Folk i hver eneste Gade

Fra Kjælderetagen til Kvist

Vil blive umaadelig glade

For Skatten, antages for vist.

iogenes

i sin Fustage

Sin Del i Begejstringen ta’er

Trods Nogen, der oventil har

En ledig Etage.

Nu mangler Hr. Sørensen bare

For ret at faa Glæden gjort stor,

At ogsaa han Afgift skal svare

Af Luxus som Senge og Bord;

Og han vil komme til Toppen

Af Fryd, hvis han dernæst blev sat

Et Par Kroner aarlig i Skat

Af Skjorten paa Kroppen.

E t A fsk ed s -In te rv iew .

Punch

h a r h e le T id e n s ta a e t p a a den b e d ste F o d

m ed H r. 92. D erfor v a r h a n o g saa h e n n e a t sige h am

e t rø rt F a rv e l i A n led n in g a f F o rfly tte lse n .

92 v a r

som a ltid v e n lig og ned lad en d e. G amm el i A n sig te t

v a r h a n og h v id i H æ tten , m en m ed H u m ø re t v a r d er

ik k e n o g e t i S ty k k er.

Punch

sp u rg te ham , h v o rd a n h a n sy n tes, h a n v a r

tilfre d s m ed sig selv.

— S to ra rte t, sv a red e Hi*. 92 b esk ed en t. Og sa a

av h a n sig til a t re g n e n o gle af sine m est iøjnefaldende

o rtje n e ste r op. H a n v ilde m ind es læ n g e p a a G ru n d

a f sine G jem in g er, sagd e han.

I H a m b u r g v ilde m an h u sk e h am som d e t sto re

K olera-A ar, m en h a n v a r ik k e E goist, derfor h a v d e h a n

sø rg e t for a t holde L iv i B aciller og Spirifler, sa a d er

ogsaa k u n d e falde lid t K olerab erøm m else a f til h a n s

E fte rm a n d i K a ld et.

•

F r a n k r i g h a v d e ikke h a ft sa a b e røm t e t A a r

som h an, siden d’H rr. 70 og 7 1 levede. K u n bek lag ed e

kan, a t h a n ikke v ild e opleve a t se h e l e M in isteriet

S e n a te t og D e p u te re tk am m e re t v a n d re i H u llet, m en

h a n h a v d e dog sø rg et for, a t de fleste M edlem m er a f

disse In stitu tio n e r v a r kom ne der. A n n o P a n a m a

v ild e b liv e h a n s N av n i den fran sk e H isto rie. H a n

tro ed e nok, a t 93 vilde faa T ite l af A n n o O o n s t a n s

e lle r A n n o N a p o l e o n IY .

M en h a n s S to lth e d v a r dog

Kjøbenhcivn

(m ed j).

D e r v ild e sene S læ g ter n æ v n e h a m m ed H æ d e rsn a v n e t

A n n o B r o s t e n eller A n n o B o r u p . H a n v ild e v æ re

lig e stolt, h v ilk e t af N av nene d et blev S a a h a v d e dog

h a n sa a v el som alle h a n s h æ d e rlig e F o rm æ n d b o ld t

sin H a a n d o ver den fra F æ d re n e n e d arv e d e S ten b ro -

læ gning , som b a n an to g stam m ed e fra B isp A bsalon,

d e r i den A n led n in g h a v d e faaet sin G ibsfigur i N æ r

h e d e n af B o rgm estrene. H a n s H ø jæ rv æ rd ig h ed v a r d e t

ikk e ly k k ed es h am a t faa v a sk e t, m en h a n sku lde

h e n stille til 93 a t faa b e v ilg e t lid t S æ b ev an d og en

S krup per. N u blev d e r jo efte rh aa n d en gode R a a d til

a t sørge for afdøde fo rtjen te K jø benh a v n er es R en lig b ed ,

efter a t h a n h a v d e la g t lid t S k a t p a a de p assen d e

L ejlig h e d er. N u k u n d e ogsaa v o r n a tio n a le B rygger-

h e s t p a a K o ngens N y to rv faa den M assage i K o derne,

den i sa a m an ge T id e r h a r h a ft b illig t K ra v paa.

H e lle r ikk e v ild e d et n u v æ re u o v erk om m elig t a t faa

G asb ely sn in g en afløst a f P etro leum slam p er, h v is B o rg e r

re p ræ se n ta tio n e n da ik k e fo retra k a t gøre S k rid te t h e lt

u d i T ra n m ed d e t samm e, og d e t v il v æ re et h ø jtid e

lig t Ø jeblik for M ag istraten , n a a r d e r b liv e r la g t

S k æ rv e r i Y im m elsk aftet og F re d e rik sb erg g a d e. A n

tag e lig v il 1000 K u b ikfavn e p a a d e t n æ rm este k u n n e

ud fyld e H ullern e.

Punch

tak k ed e H r. 92 for h a n s væ rd ifulde O p ly sn in g er

og b a d h am h ilse H r. 93, n a a r de m ø dtes oppe p a a

N ikkelaj S ylvester-N at. D e t lo ved e han. Og v e d A f

sk ed en sag d e h a n de m in d evæ rd ig e Ord.:

— K æ re

Punch.

D e er en erfa re n M and. J e g

g a a r ik ke fu ldstæ ndig ro lig p a a P en sion, før je g fa ar

la g t en v ig tig Sag fra m it H je rte over i D eres H æ nd er.

— Og d e t er? sp u rg te

Punch

sm igret.

— D e t er K am m erchefen. H a n e r i F rem g a n g s

lin jen , P a s D e n u paa, a t h a n ik k e fald er u d a f den

R olle. D e t er dog v irk elig al A n erk en d else væ rd, a t

h a n i A a r er n a a e t til a t faa en G ed p a a B ræ d d ern e

og for n æ ste A a r h a r a n ta g e t en B y gm este r til T h e a tre t.

S ø rg D e n u for, a t h an i 1894, eller i a lt F a ld in d en

A a rh u n d re d e t stik k e r N øglen i L om m en og g aar, fa a r

sp illet e t S ty k k e af H olberg.

— D e t v il b liv e v an sk elig t, sv ared e

Punch.

M en

je g sk al gjern e prøve.