74 / 425
6 7
dog u d e n j — og k u n b e n y tte d es af m eg et unge
M ennesker.
Mod S yd v a r S tad en s tæ rk t b efæ stet ved en R æ kk e
T a am b y g n in g e r. D en m est b ek jen d te af disse lod det
v e lk lin g en d e N av n „N ational“, b v o r d e r dog k u n af-
fv red es B ifald ssalv er og U n d ersk u d .
D ens K om
m a n d a n te r v a r alle forplig tede til a t kald e sig J a c o b
s e n . L ig e overfor la a en B egrav elsesp lads, h v o r en
u d e n la n d sk P rin se sse i læ n g ere T id b lev forevist i
K iste n .
O p rind elig v a r hele denne E g n oplyldt af
R e tte rs te d e r; lige til de sid ste T id e r h a r N atte-
g æ ste rn e, d e r fæ rdes herud e, derfor k u n v æ re t i S tan d
til a t vise G algenhum or. I d e t H ele ta g e t v a r der
m eg e t u sik k e rt.
D e t end nu opbevarede O rd „B ule
v a rd e r“ e r e t u b e strid e lig t K rite riu m for, a t de v a r
B uler.
Ø st for S ta d en la a „B rem erh olm “. H e r' fand tes en
stø rre , offentlig B ygning, d er b e n y tte d es som Straffe
a n s ta lt for S kuespillere. N a ar disse n em lig p a a en
e lle r a n d en M aade h av d e u dm æ rk et sig, blev de send t
til A rb ejd e p a a B rem erholm , og m an h ø rte da ald rig
m ere n o g e t til dem . F o rm o d en tlig la a A n sta lte n p a a
op fy ld t G ru n d ; m en d e t G rundlag, liv o rp aa den v a r
b y g g et, er u m u lig t a t efterspore, d a d e t ifølge A n
g iv elsern e v a r „ et h em m elig t F o n d “.
— — — S ta d en h a r flere G ange v æ re t hjemsøgt,
a f U ly k k e r. I gam le K rø n ik e r om tales saaled es et
F a k k e lto g , h v o rv e d en ta lrig F lo k indv an d red e E vro-
p æ e re kom alv o rlig til Skade. N oget senere udbrø d
en o n d a rte t M und- og K lovesyge-E pidem i, d er y tre d e
sig ved, a t de A ngrebne b ru g te M und og sparkede,
n a a r de b lev u d p eb ne i e t frit T h eater. Mod disse og
lig n e n d e L an d e p la g e r o p retted es af godgjørende Med
m e n n e sk e r en In stitu tio n , d er h e d „B eneficer“, som
u d d e lte s i F o ra a rsm aa n ed em e. L æ se ren vil le tte s t
k u n n e d an n e sig et B egreb om d e tte hum an e F o re
tag e n d e, n a a r v i m ed d eler e t opb ev aret P ro g ram over
et P a r a f de p ro jek tere d e B eneficer i F o ra a re t 1892.
Ifølge d e tte P ro g ram p a a tæ n k te s d er opført
til B e n e f i c e
for F o lk e th in g sm a n d H ø r u p : „K jøge H u sk o rs“ ; Iscen e
s æ tte r: H r.
Alberti;
fo r E x -K n iv k a ste r H e n n i n g J e n s e n „Salomos H ø j
sa n g “, fo redrages i K ostym e af H r.
A. C- Larsen;
for H r. F o rm a n d H ø g s b r o : „C ornevilles K lo k k er“,
tra n sc rib e re d e i M inisterb eg rav elses-T em p o ; u d
føres p a a n o rsk a f K a p ellet;
for D e t f r i e T h e a t e r : „E n K u rm e th o d e “, K o n cert
for S try g e in stru m e n te r og P ib e stilk e ;
for L a n d m a n d s b a n k e n : A ndersen s E v e n ty r, ny
Sam ling, oplæ ses af K asinos Ø konom idirektør,
for træ n g e n d e E v r o p æ e r e : „M aa v i væ re h e r“, U d-
sm ider-S torm -G alop, kom po neret af K eiser
Wil
helm.
H e j r e o m !
H i r U T M
* 3
J e o r g udi Evropiens Land
E r en uhyrlig mægtig Mand!
Han kan jo gjøre, hvad han vil,
Og sige »Bravo® selv dertil ;
Han spiser Mad ved Fakkel fester,
Han spiser Børn er og han spiser Præster, —
Men dog led en Sorg han en Gang,
Og just derom lyder min Sang.
Hans kjæreste Barn, den slidende
» I llu s t r e r e t T id e n d e «
G a l s k jø t t e d ’ pænt sig selv og sa’e
A ltid det samme som Papa.
Dervischen E r i k holdt den brave
Ungmø saa mageløst i A ve!
Og Georg elsked det træske Skarn,
Fordi hun var — et naturligt Barn
Hun valgte en Mand af nedrig Stand,
For det var nemlig en Højremand!
Men, da G e o rg fik den Besked,
Blev ,han overmen’skelig vred,
Skreg: »Ta’ Fordummelsen ved Kraven,
Lad H e n n in g gi’e den en K n iv i Maven,
Imorgen ved min Ilddrik jeg vil
Se Højre fare ad Logos til!«
Georg paa sine Lavrbær sad ,.
A lle smaa Sorte sad rundt i Rad.
-Georgsa’e: »Nietzsche!« — strax derpaa
A lle de Sorte sa’e ligesaa.
Georg tog Martyrkrans om Næsen, —
De Sorte viste det samme Væsen.
Georg sa’e et uvartigt Ord, —
A lle sa’e li’esaadan i Kor.
Georg til »Albertine« sa’e: dik! —
Strax sa’e de Sorte: dikke dik!
Georg skreg »Slavefrø!« og drak, —
De Sorte drak med og raabte: »Tak!«
Men, da saa Højre skulde prikkes,
Mases, knuses og flaaes og stikkes,
Hylede Galskjøts salig salig A vis:
»Højre skal ha’ mig til Indkøbspris!«
Georg sa’e: »Quax!« — og ligestrax
Brølte alle smaa Sorte: »Quax«.
Quax er et evropæisk Raab,
Som skal betyde: Farvel, vort Haab!
Georg græd, og han lamenterte,
Væk var den eneste Illustrerte!
Den gjorde højre om saa flot; — —
Nu kan det være, den faar det godt!