70 / 425
6 3
Mad. O lsen . Gud veed, hvad den Kjole har kostet
Alen, som at hun har paa?
Mad. M ø lle r. Ja, jæ ved inte, men De ka’ være
rolig for, at den har inte væ’t billig. Og alt det faar man
for ti Øre.
Mad. O lsen. Ved De, hva’ jæ vilde ønke, lille
Madam Møller? Jæ vilde ønske, at jæ ku’ sitte her hele
Dagen og høre paa hende.
Mad. M ø lle r. Ka’ De da høre Noget?
Mad. O lsen . Næ, det ka’ jæ inte, men det er dov
allirenvel saa sjantilt og behaveligt.
Mad. M ø lle r. Ja, det har De ve’ Gud Ret i, lille
Madam, det er ‘et. Det er ganske anderledes end naar
som a’ En a’ Herrerne spiller paa Hamonika derhjemme
paa Stiftelsen. Jæ vil sigeDem, lille Madam, jæ har hørt
møjet Mosek i mine Dage, og møjet var jo u’mærket og
møjet var jo inte saa u’mærket. Men Mave til desse her
sens det har jæ ve’ den levende aldrig hørt.
Mad. O lsen. Det har jæ heller aldrig. Ha’de jæ
blot kunnet hørt novet mere a’ desse hersens, saa va’ jæ
glad. Men det faastaar sig, det ka' jo hverken Mosekkerne
eller hende — Frøkenen, der sang, gjøre for, for deres Mosek
er jo lige god faa de’, og det liver jo dov altid paa et
gammelt Menneskesaadan aa komme ud og lufte sig, og
storartet Mosek var ’et nu li’egodt, og jæ ka’ da ha’ godt
af det for lang Tid. Ve’ De hva', lille Madam Møller, jæ
gi’er en Kop Kaffe, naar vi kommer hjem, saa ka’ vi to
Gamle saa rart sitte og snakke om ’et. Kom saa! (De gaar.)
B r e v e f r a H e l v e d e .
fMin egen Viggo B en th e i m\
Det var en varm En! Fokker staa i
det. om jeg ikke blev ganske kold om
Ørene
,
da jeg horte. at de moderate
Sammensmeltere har hittet paa at gjøre
dig Helvede hedt nede i K jo g e ved at
stille A l b e r t i op imod dig. Fy! Føj
for Satan! Nej saa skulde Fanden give
sig af med Folitikken nu om Stunder,
naar man ikke en Gang kan have Lov til at more sig i
sin egen Kreds. Men jeg kan min Salighed heller ikke
tro andet, end at den skinbarlige Lucifer i G e o rg
B r a n d e s e s egen Person maa have besat dig, siden du
ikke har kunnet regne ud for længe siden, hvad der vilde
komme ud af din Sammensmeltning med salig Berg. Og
hvad kan det nytte, at man snakker Fanden et Øre af
som Visnepolitiker, naar man er bleven opdaget at have
dyrket gode danske Smørblomster i sine egne Bede? Det
hele Udbytte, 1 Evropæere har havt a f det Smør, er,
Fanden forsyne mig, ene og alene, at din gode Ven
D ø n n e r g a a r d smurte lovlig tykt paa deraf, hvad der jo
nok kunde gjøres nødig til det Brød, han havde i sin
Pose, og som Juristerne oppe hos jer kun vilde give ham
Vand til; men det var lige godt en djævleblændt kjedelig
Historie for dig og „Politiken“. Du maatte hellere være
gaaet paa hundrede Vildmænd end paa en Smørmikkel a f
den Kaliber! Ja, du havde, min Sæl, liavt- bedre af at
interviewe 10 brasilianske Konsuler i deres Ligkister end
een eneste D ø n n e r g a a r d i Kachotten.
Du maa jo
huske, at det ikke er saa mange Aar siden, at et Pat-
andre a f „Politiken“s Evropæere. var det ikke H e r man
B i n g? ogsaa morede sig med at skrive Sedler, da de,
sad i Portemonixen formedelst Protokolbranden, du veed
nok, og jeg vil paalage mig at indføre S a a b y e s Retskriv
ning lier i In stitutionen, hvis jeg ikke faar Skyld for at
være Ophavsmanden til alle jeres dumme Streger af den
Slags. skjøvt du bedst veed, at jeg er lige saa uskyldig
heri, som Folkethingsmand B ø n lø k k e i Krudtsammen
sværgelsen. Jeg vil derfor bede dig, kjære Viggo
B e n th e im , sørge for, at Evropæerne ikke stikker Hestefoden saa stærkt frem, at de helt spolerer mine Udsigter
til at gjøre Forretninger i Landet.
D in hengivne M efistof'eles.
E. Skr. Hvis det bliver til noget med de nye. Folke-
thingskredse, saa hold dig en Udsigt aaben paa U tters-
l e v Mark; men tag dig blot i Agt for Overretsprolcurator
S clijø tts. Han h a r allerede sine Garn derude. Pokker
tro disse Prokuratorer' De er efter Valgkredse, som
Fande.n efter tn Sjæl.
D e t g aar m ed Jernb anefar'
I T hinget i de sidste Dage!
Det sta a r for vore Vismænd klart,
At de b a r næppe langt tilbage.
Thi gjæ lder det for denne Gang
At komme hjem til Væ lgerurnen
Alt med en lille fix Present.
Og derfor er m an paa Kothurnen.
Det gaar med Jernb anefart!
Man med de lykkeligste F raser
Og det af allerfedest Art
For sine Banelinier braser.
Isæ r m an ser i Holbæk Amt,
De byder der hverandre over,
H r .K o r s g a a rd o g H r.F o g tm a n n sam t
De andre Tre det bedste lover.
Det gaar med Jern b an e fa rt
F ra Holbæk langs med L am m efjorden!
Hver finder eget Forslag ra rt
Og vil den Andens slaa til Jorden.
Til disse Pane-Eventyr
M inisteren er ganske villig;
Kun finder K o r s g a a r d han lidt dyr,
Og F o g t m a n n er nu ikke billig.
Det g aar med Jern b an e fa rt!
Den Ene vil den Anden presse.
Kystbanen faar en ringe P a rt
Af al den fælles Interesse.
F ra Hornbæk og til Helsingør,
F ra Græsted og til Gilleleje,
F ra Slagelse og til Skjelskør
Man fløjter skjæ lm sk for Baneveje.
Man gaar i Udvalg, det er klart.
Hvor F r e d e B o j s e n L anghalm tæ rsker;
Kun ringe Jern b an efart,
Ifølge T a u b e r , d er nok hersker.
Sæt, F r e d e , frejdig Dampen op!
Hal ind, hvad mulig Du forsøm te,
Og lad os faa en rask Galop
I Smag med L u m b y e s den berøm te!
H e rm e d fø lg er e t
i ll u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . "WS