65 / 425
58
F a s t e l a v n s - O u v e r t u r e .
Med sit vante, indenlandske
Præg, til Sjælesvir for »Danske«
Og for hver eri »Evropæer«,
Der til Trods for alle Skær
Dog gik trolig paa Akkord
Med vor nationale Sport,
Og som gavner og fornøjer
Folket med diverse Løjer
A f den gode, gamle Sort.
N ys
O
c t a v iu s
H
a n sen
glad
Stak til S t r a a m a n d s - P r o v i s o r i e t ;
Men i Landsthings-Avditoriet
Spot og Skade fulgtes ad;
Her han intet Lavrbærblad
Redded’ trods sin gode Villie,
Tvert imod her var adskillige
Ved hans drabelige Stik,
Som des A a rsag Grin sig fik
A f den Slags, man kalder billige.
Medens hist i M i d d e l f a r t
Vælgerne for Dagen lægger,
A t af
H
e n n in g
J
en sen
trækker
Halsen de med Glæde snart,
Savner
T
a u b e r
aabenbart
D yb t den Revision af Tolden,
Hvori han faar Hovedrollen:
Visneriets Fastemad
Gjør ham ikke rigtig glad,
Mens han bider her til Bolleri.
— Med F i n a n s - U d v a l g e t s Tønde,
Hvor den »ordinære« Kat
E r i Fængsel bleven sat,
Burde man dog mer sig skynde.
Onde Tunger jo forkynde,
A t Finalen paa Debatten
Bliver stadig gjemt til Natten,
P'ordi Tønden, Venstre laver,
Ellers falder strax i Staver.
— Ak, men hvem kan finde Katten?
L e D a n s k .
V ed
Alfred Sjuskelin
J e » k om m er fra a t h a v e v æ re t i D an em ark . —
d e tte D a n em a rk , som e r F ra n k rig s F re lse . Og je g v il
sk riv e d erom p a a danske, som je g sp re c h e r w ie en
in d g e b a a re n C o p e n h ag n e r; — alle m in e L an d sm æ n n e r
i P a ris v il for F rem tid n in g é n spreche fran sk e p a a
d an sk e! e n F olk, e et H jæ rte, een S prog!
I C op en hagu e — k a ld e t „K o p p en h a g n “ — e r alle
g an sk e b in d eg al i F ra n sk e n . D en d an sk e L itte r a tu r
h a r k u n en e n este sto r N atio n ald ig t, som h e d d e r: „ Je a n
de F ra n c e “, alle d an n ed e D a n sk e r sp ise r k u n fran sk
B rød, og so g a r de g an sk e b itte B e rn e r ra a b e r: „ P a !“?
n a a r de læ n g es e fte r a t g jere sine første
pas
elle r
I S k rid te i W e rd e n . S tad en s Comm une h a r fo rb u d t alle
e le k trisk L y s i G ad ern e og g jo rt K o p p e n h ag n s D u n k e l -
h e it til en Proverbie, — b lo t fordi „G as“ e r en fran sk
O rd. Og m an a ld rig se r en D anske, som ik k e b lo tte r
sin H oved, n a a r h a n g a a r forbi en B outiq ue, h v o r m a n
sæ lge fran sk e H an sk er.
Og sa a e r alle D a n sk e r sa a tap fer, — ah, m en sa a
tap fe r! Ik k e en fa ttig ste M and g a a r u denfor sin h o te l
u d e n a t b æ re en fry g telig V aaben, som k a ld e s „le
S k alle“. M an b y g g e r F o rte r m id t ud e i en sto r V and,
h v o r R e g erin g en s A rm ée, d en so k ald te , le P ro v iso riu m “,
kæ m p fer de b lo d ig ste B a ta ille r m ed O p p o sitio n en ; og
den h ø jeste C om plim ent, m an k a n g jøre en D am e, er
a t titu le re hende:
»Madame de canon
« (K anonkvinde).
D e m øder en P ræ s t p a a G aden, . . . . ta g i A g t: h a n
h a r en K n iv i Æ rm e ! D e m ød er en R e d a c te u r, . . . .
i h a n h a r S trim e r p a a sin R y g g e! J a , D e ik k e v il tro
j
m ig, m en h o s denne ta p fe r S o ldaterfo lk la d e r so g ar
de gam le Ju n g fru e r sine Iv an ariefu g ler spise — —
K æ m p e r !
S proget — n a a r d e r ik k e ta le s fran sk e — e r ta p fe r
og energisk, som N atio n en selv. To B u sen v en n er, som
h a r i m an g e A a r v æ re t i h in an d e n s A rm er, sig e r b lo t
to B o g sta v e r: M, M ! . . . . og stra x b liv e r d e r en F je n d
skab, sa a h ele K o p p e n h ag n ry ste r. V il m an sa a vise
de K æm p fen de sin S ym p ath i, — a tte r b ru g e r m an k u n
een B o gstab og sig e r: „M . . . n a a r r e !“ A ltid k u n een
B o g s ta b : M an e r i fri T h e a te r og vil ik k e se en Styk,
h v o r en ty sk B e d stem u tte r k v æ ler en fran sk B am e -