66 / 425
59
b arn , sa a ra a b e r m an : „U h !“ -Forfatteren b liv er ganske
fo rw und ert og sig e r: „ Ih !“, m en de F o lker, d e r skal
fo rsv are ham , gjør lan g e N æ ser til P u b liq u en og sig er
„Æ h !“ K o p p e n h ag n h a r en d n u to T h e a t er: D en K o n g e
lige, h v o r
le Chef
sp iller sine K o rte sa a fint, a t h a n
ta g e r h v e rt A a r til W h istb a d e n for a t komm e F ra n k rig
n æ rm er. K a n en A c te u r ikke p a rle re franske, er h an
p a a den so rte B ræ t og m aa g an sk e ik ke h aab e nogen
R olle. D en an d en T h e a te r h a r sid en den fran sk
ru ssisk e A lliance a n ta g e t Im p e ra tiic e n s N avn og k a ld e r
sig „D agm ar“ ; den h a r to D ire cteu re r: M onsieur
Knud
sen,
d e r k u n h a r a t sørge for, a t T h e a tre ts A bo nnerte
g a a r ikk e p a a Comedie, n a a r en K a ssesty k er p a a
R e p erto ire , og sa a den. eg en tlig D irecteu r, M onsieur
Ris,
— en F o rk o rte lse a f P aris.
D en d ram atisk e K u n s t i K o p p en h ag n n a a e r sin
T o p p en p u n k t i
„les Varietés l i t t é r a i r e s
en fran sk In
stitu tio n , stifte t af M onsieur D r a c h e m a n n , d e r h a r
stu d e re t K u n ste n i d e t fransk e C on su lat v e d B o sp o ru s.
O gsaa de skønne K u n ste h a r hos den ne in te llig e n te
F o lk en S to rh e it og C harm e, som m an k a n ik k e fore
stille sig. D en em inente B illedhu gger, M onsieur T o r
d e n s k j o l d , h v is A rb eid er i N o tre-D am e-K irken h a r
se t alle D a n sk e r bliv e d øbt og gift og beg raven . er
b e ru h m t over den h ele E urop a. H a n e r n u m eg et
gamm el, m en m an re jse r for T id en en S prin g v an d til
h a n s Æ re p a a K o p p en h ag n s m agnifique T o rv udenfo ran
„le R a th h a u s “. D en stø rste M aler, D an em ark h a r
frem b rag t, e r alle D an sk ers S tolthed, og m an flokkes
alle h v e r D age om h a n s superbe T ab lea u e r i R u e B red
g a d e; h a n s N av n er M onsieur A n o n y m .
Og sa a den dan sk e P r e s s e ,1m ed den eleg an te og
sp iritu e lle Chro nikør, Je D o cteu r H e i b e r g, i sin Spidse,
— D e g jø r D em ik ke A nelse om, h v o r den elsk er alt,
h v a d d e r e r fran sk e. D an em ark s in te re ssa n te ste og
su p e rb este J o u rn a l: „ le A v i s e n “, udkom m er ikke en
D ag, uden den jo p a a sin første Side h a r den franske
O rd:
Abonnement.
M en dens
Reélacteur en chef
h a r
derfor ogsaa o p n a ae t den h ø jest U tm æ rkelse, nogen
dan ske M and k a n opnaa, og fa ae t R e t til a t kalde sig
„ H a n s e n “.
A h, m ine L an d sm æ n n er! B ør v i ikke giv e denne
tapfere, in te llig e n te og b ew u n d ru n g sw erth ig e F o lk en
B ru d e rh a a n d ? V il ikke alle G erm an er ile til K ongo-
s ta te n for a t k ry b e i en M usehul, n a a r en franco-
d an s-ru ssisk F la ad e lig g er sig fra H av n en ved d et
sto lte C h ristia n sb u rg in d til K ro n sta d t m od S yd og
S ein en im od Ø st? — Ah, m en hvo rfo r sa a bedenke
os? D e r oppe v ed O hrensund og S to rebæ lte stræ k k e r
en h e l F o lk sine A rm er u d im od os and re F ra n sk e r
og ra a b e r:
Venez!
J e g v eed det, jeg ta le r af E rfah ru n g !
G aa in d p a a en livilkendevil. K afé i K oppenhagn. og
D e v il h ø re alle G jæ ster ra a b e :
— „ O p v a r te r ,.... en A l l i a n c e ! “
E n K o n f e r e n c e - R a a d .
N a a r visse Sm aafolk faar Dada
P aa deres lille Hale,
Vil de, fo rsta ar sig, nødig ta e
Mod saadan en Skandale;
De stikker Næsen højt i Sky
Og blæ ser ad R espekten.
Men v ræ ler, saa den hele By
F a a r næ sten ondt af Knægten.
De h y tter deres arm e Hud. ».
N aar næ ste Gang det gjæ lder;
Men naada, sikke B øtter ud
Bag »Lerens* Ryg de hæ lder!
Thi frem for alt, — om end de rnaa
Sig foreløbig styre, —
Maa de for a n d re Sm aafolk staa
Som A llerhelveds-Fyre.
»Det fri T heaters« Sm aafolk led
Til deres Kunsts Befrugtelse
Forgangen Aften, som m an veed,
En w ie d e rv æ rd ig T ugtelse;
Men, at det kun v ar »L erens* Skyld,
Fan dt strax de soleklart, thi
Hvorfor gi’er Idioten Prygl,
Saa sn a rt m an er uvartig?
Men ét er Ord, og G jerning ét:
Ved næ ste Prem ière
Man læm per lidt og lirker lidt
Og ser, om d e n kan skæ re!
En ung F orfatter, B r e d a h l kaldt,
Hvis Sløv er ikke mere.
En født R om antiker trods Alt.
Med W ie d skal konkurrere.
Men for at an dre Smaafolk ej
R etraiten skal fornemme,
Maa lille G e o rg — imm er sejg —
Sin arm e H jærne klemme.
Han skal med vanlig Smag og Takt
Bevise i en vakker
Prolog, a t B r e d a h l, rent ud sagt,
Var — G e o r g s E ftersnakker!
Det kalder m an »en Konferens«,
Og ve E nhver, som b rum m er:
De Folk, som duer. m aa kun im ens
T a’e sig en aandrig Slummer.
Sæt E e d v a r d for. sæ t G e o r g bag
Midt i det store Tomme,
Hvidløgs-Pølsen dog sin Smag
B eholder: — — Vel bekomm e!