97 / 425
90
Fri Tænkning.
1 disse Forhandlingens travle Dage
E r der, des værre, en gyldig Grund
Til alle de Uheld dybt at beklage,
Som
H
ø r u p
skylder sin Pokkers Mund.
Der undslap ham mangt et letsindigt Ord
I Vælgermødernes hidsige Kampe;
Men nu blev det rodløse Blomsterflor
Beriget med »di sse Hu n d e t amp e « !
Finansloven længe i Udvalgets Kjælder
Urørt af den travle Forhandling laa,
Skjønt
H
ø r u p
,
efter hvad selv han fortæller,
Forhandlings-Princippet har først hittet paa!
Men, da man igjen fik en Arbejdsplan
I Gang efter lang Tids Staaen i Stampe,
Brød
H
ø r u p
lø s
som en ren Orkan
Mod Moderationens »Hu n d e t amp e « .
Han stempled’ som evig Spot og Skade,
A t
G
e o r g
B
r a n d e s
fik ingen Pension,
Fordi han holdt Spænd i Spidsborgergade
Med Sammensmelternes Legion.
Dog blev
S
t
.
G e o r g ,
trods
B e n t h e im s
Ord,
En næsten li’esaa ulykkelig Jambe,
Som de, der findes i Vers af hans Bro’er,
— Det har man af »d i s s e Hu n d e t a mp e « .
Saa løfted’
T
a u b e r
sin klangfulde Stemme
Og vilde med sin berømte Takt
Just give sig til at blotte det slemme,
Som var i Finansudvalget sagt,
Da ringede
H
ø g s b r o
,
og ikke en Døjt
Man fik af den lovede Dithyrambe;
— Men
H
ø r u p
kom til at tænke højt,
Og Tanken lød: »Si kke Hu n d e t amp e ! «
Den sammensmeltede Idiotisme
Kunde han ikke berolige med,
A t det var bare en Evfemisme,
Hvormed han var kommen lidt galt af Sted.
Og blot formedelst den Smule Blus,
Her kom paa den højeste Oplysnings Lampe,
T
u t e in
blev bister og
B
e r n t s e n
studs;
Det ligner saadanne »Hu n d e t amp e « !
Og lige saa tidt som Amen i Kirken
Fik, inden tredie Behandling var endt,
Den arme
H
ø r u p
paa sin Tallerken
Sit frie Tanke-Experiment.
Ja, havde
T
u t e in
en Ch r i s t i a n s ø ,
Saa gik det vist
H
ø r u p
som Doktor
D
a m p e
:
Nu gaar kun i Hundene stakkels
H
ø
r u p ,
hjulpen af »d i s s e Hu nd e t amp e « !
Under Hammeren.
/ -s
,
Vær s’artig, mine ærede, —!
’Nu gaar det lækreste Stykke:
[Kjøbenhavns Befæstning, —
vær s’artig! ganske ubrugt, saa
godt som ny. Absolut Bortsalg
ved eneste Avktion, — vil De
behage at byde!
Lad det nu gaa lidt vil
lig. Det er ligesom, vil jeg
sige, at en Mand har sat en Gadedør paa sit Hus.
Hvad gjør han det for? — For at irritere Tyvene
mine Herrer! Det ligger nu en Gang i Menneskenaturen
at gaagjennem lukkede Døre. Har De maaske nogen
sinde set Nogen gaa ind ad en Dør. der staar aaben?
Naa, er det saa ikke en Velgjerning mod Manden at
tage Døren af og hugge den til Svovlstikker? Det
fremmer den indenlandske Industri og den højeste Op
lysning, mine Herrer, og det er den, det kommer an
paa. Vi maa da vise, at vi er dannede Mennesker,
der har noget ordentligt at byde, hvis en Flok chauvini
stiske Tyskere skulde være saa fordummede at sejle
lige ind over Kongens Nytorv og snuppe Asfalten, med
hvad der tilfældigvis ligger paa! — Maa jeg saa bede
Dem byde paa Velgjerningen.
Hvad sagde de Herrer der henne til Venstre? —
Giver de ikke en Øre for hele Stadsen? — Meget vel!
Ikke en Øre er budt, Ingen byder højere? — Første,
anden, — hvad behager? — Om den skal sælges til
Nedrakning ? — Det Ord er ikke parlamentarisk, mine
Herrer; det hedder hiedrivning. — Lad os nu faa et
Bud! De skal ikke genere Dem, for den bliver ikke
reven ned alligevel. Men vi har da Lov til at more
os. K il bare paa!
Siger De, at det er der ingen Grund til? — Jo,
der er netop mange Grunde, dejlige Grunde. Der kan
blive Plads til et helt Missionshus for Ex-Pastorer,
naar de skal læres op til at gaa paa Omvendelses-
Toumée mod Overmenneskeædere og andre indremis-
sionærige Hyklere! Der kan bygges et helt Dusin frie
Theatre, hvor unge Studentersamfundere kan løbe om-