S_Punch_1892

Han elsker sit Land!

Jeg elsker mit Land,

Naar min Åand tærer Sul

I en Variété, hvor med Glans i hvert Øje

Hver en »Kiste--glad Fugl

Over Kalvebodstrand

Lader Stemmen til lokkende Triller sig bøje.

Nu bær’ jeg min Hat langs en Hamburger Gade

Og sanker de rigeste Jøder i Lade,

Mens Filistrenes Krans

Om mit Hjems »Sankte Hans#

Hiat vedKoskilde Fjord spanker om oger evige glade.

Jeg elsker mit Land;

Der er dejligt, men bedst,

Naar min fordums Ven Georg Velsignelsen sender

Ved en Lucifer-Fest

Over Venner i Spand, —

Mens jeg selv staar med tomme, poetiske Hænder;

Naar jeg paa Tournéer med Sofusser rumler;

Naar Pengemænd trægt over »Sylene» gumler,—

Send dem ud paa Sankt Hans!

De har slet ingen Sans

For eu mægtig Poet, der i Aanden med Tusender tumler!

Jeg elsker mit Land,

Men med Penslen i Haand

Skal hver Hamburg-Mæcen nu mig lære at kjende!

Som en Friskfyr i Aand

Vil fra Aisterens Strand

Atter hjem jeg da til Idioterne vende,

I smaa, kjobenhavnske, fordummede Trolde

Skal smukt fra min arrede Bringe jer holde, —

Rejs I ud til Sankt Hans!

Jeg vil F r ed udenlands,

Den kan vindesmed Søgang ogVandgang og Pensel og Olle!

E t Theater-Interview.

Direktør Pollini, deri for

rige Uge opholdt sig i Kjøben-

havn for at se Opførelsen af

»Hexen«, aflagde samtidig et

Besøg i samtlige Privattheatre.

Punch

interwiewede den betyde

lige Mand og delagtiggjør her

ved sine Abonnenter i Udbyttet.

Hr. Pollini havde overværet

Kasinos Opførelse af »Corne-

villes Klokker«. Han var

begejstret

over

Charlotte

Wiehes Serpolette og vilde gjøre Kjøbet af Enna’s

»Hexen« afhængigt af, hvor vidt han kunde bevæge hende

til at gaa med i Kjøbet. Charlotte Wiehe var efter hans

Mening den mest forføreriske lille Hex. man kunde ønske

sig.

Paa Folketheatret saa den fremmede Direktør

«Lette Dragoner«. Lørups Heste vandt hans Bifald

ligesom Berggreens Dunk. Han forstod derimod ikke, at

Hr. Ring var første Elsker; da han fik at vide, at det

kom af, at der ingen anden var, forstod han det heller

ikke. Han ydede Hr. Abraham s stor Anerkjendelse;

man saa strax, det var Direktøren; der var over hans Oberst

den rette Nedladenhed i Spillet ligeoverfor de Andre. Han

beundrede Klaken, der var udmærket instrueret, ligesom

den mekaniske Hest, der kun sparkede bagud, naar den

skulde.

Paa Dagmartheatret saa Hr. Pollini »Tusind og

én Nat». Han holdt mest af Hr. Mart. Nielsen som

Abekat. Han huskede fra et tidligere Kjøbenhavnerbesøg,

at denne Skuespiller udmærkede sig ved en god Garderobe

og havde den Gang beundret hans fremragende Snit i Buxer

og beklagede stærkt, at han i »Tusind og én Nat« maatte

give Afkald paa Buxer og gaa nøgen omkring. Det be

roligede

Punch,

at Pollini ikke tænkte paa at berøve os

Hr. Nielsen Efter at Hr. Pollini havde udtalt det Samme

med Hensyn til Frk. Hauch, var Interviewet forbi, hvor

efter

Punch

trak sig tilbage og i Stilhed overvejede, at han

i Hovedsagen var enig med Hr. Pollini i de fleste af hans

Udtalelser.

'g & a n

fd)reifiet

a n s

gføritn —

fjrørft en UbfEplbning1, forbi jeçi iïfe bat tangfommelig2 fat

fte flietffrioelfc — jeg mener ben, fom gjalber for benne 2Jiaa*

üDîeiningeu, at be matbSne føfentteffer ffuCe ben bruge, naar be

tb i toi fritfiubige fÇolf tanfe og, at Sfenooationen røSre iben*

Slbffibt7 fra bet f. f. griebritbs -fogpital, fom oi tanfer og et

àranïbeb immer ffal gragfere, og faalebeg mftre beime literare

( Oor ifa n jle r traffe fig tilbage til fit griebridjrnb.