98 / 425
91
kring i fuld Frihed og kvæle deres Børnebørn mens
Publikummerne skærer aem en Fløjte af de gamle
Fæstnings-Flagstænger! Og der kan indrettes Lege
pladser for Journalister, saa at de ikke længere be
høver at løbe op i Folkethinget for at lege Hundetam
pen-brænder.
Og saa er der Jord, Masser af Jord. Der er nok
til at forsyne hele Kvindeforeningen, saa at Hvad-vi-
vil-Frøknerne kan opnaa deres Ideal og blive gifte
med lutter Jordmoder-Mænd. Og saa Kassematterne,
— hvad giver De mig for dem? Der er ravende mørkt,
den rene Obskurantisme. Sikke Lokaler til at holde
Fakkelfest i! Saa kommer der L iv i den gamle Festung;
Der kommer En med Statsunderstøttelse og En uden
En. Lucifer brygger Ilddrik, og Faklerne stikkes lige
op i Næsen paa Fordummelsen. Kan De se Tableauet:
Der drikker de, der stikker de, og der ligger de; og
alle er de glade og fornøjede; thi G eo rg har forvun
det sin Sejr.
Naa. mine Herrer kan det ikke friste Dem? —
Lige meget! Saa lader vi Emballagen følge med: hele
Festungen pakket i det fedeste Yalg-Flæsk! Forlang
altid —, mine Herrer! — Vær s’artig!
Væk. væk! — Nix pille ved Festungen, De stri
mede Herre med den røde Kaskjet! — Hvad behager?
— Vil De byde? Det er en anden Sag. — Hvor meget
sagde De? — 50,000 for Grins Skyld? — Meget vel!
— 50,000 er budt for Grins Skyld, Ingen byder højere?
— 80,000! — 90,000! — 100,000! — Hunderederede
tusind! har man kjendt Mage? — En Million! — .10
Millioner! — bedre og bedre! — 30 Millioner! — 50
Millioner! — Halvtreds., ih, du M ilde... Millioner!
— Halvtredsindstyve Millioner er budt, — første, anden
— — bums!
Du alstyrende Folkething! hvor vi nu bliver rige
allesammen! — D rachm ann behøver ikke længere
at slaa Farveklatter paa de rige Hamborgere; han kan
faa en literær Variété i hver eneste Gade! „Køben-
havnu kan holde ud et helt Kvartal endnu, og Dr.
journal. H e ib e rg kan faa Statsunderstøttelse. Faar
Tysken Lyst til at tage os, kan han ganske rolig lade
Kanonerne blive hjemme; han behøver kun at tage
et Par Ildtange med for at fiske os op af Guldstrøm
mene! — De Herrer skal nu alligevel ikke krybe ud
af deres gode Skind, før de har væltet Fæstningen.
Valgflæsket staar til Tjeneste, vær s’artig; men det
kunde godt ligne den Gavstrik Fæstningen at blive
staaende. Herren kunde saamænd gierne have lagt et
Nul til.
Lige meget! Som alvorlige Mænd erklærer vi her
ved for Grins Skyld, at Fæstningen er nedlagt. Og
skal Samme omdannes til en K o rs g a a r d med den
gyldne Indskrift: „Stat stille Vandringsmand! hier liegt
die Hundetampe begraben!“
Fra Gas- og Vandkunsten.
jæser de Bladene, har De vel studset
Ved al den Theater-Misére, vi har!
Tænk, Overlampepudseren pudset
Er bleven, — og det af Hr,
011
g a a r d saagar!
Fra Gasvæks-Rørene rørende tager
Han Afsked, formedelst med dristig Haand
Han Gassen lod slukke i Lamper og Stager,
Mens F a lle s e n selv spilled’Lampens Aand.
Hvorledes Theatrets Belysningsmester
Fik Afsked paa graat Magistrats-Papir,
Om Gas-Fedteriet og Chefens Protester
En Høj’steretsdom os jo Oplysning gi’er.
Men, den Gang da Mesteren endte såa ilde,
At han med et Knald futted af'fra sin Plads,
Ak, saa blev nok Kammerchefen den lille,
Den Ting er jo ligesaa klar som Gas.
Hr. Fallesen altid i sit Theater
Har værnet mandhaftig om Kunstens Skin,
Ja, han har for Midas-Guld-Dukater
Endog lagt den højeste Oplysning ind.
Bestandig affabel og aldrig betuttet
Han virked og lirked i Daad som i O rd;
Om end han som G a s-Mestermanglede Futtet,
Saa var han som Vand-Mester dobbelt stor.
Og, vilde man ikke beundre hans rare
Og sceniske Lys; han med Smil om Mund
Fik Lysene strax til at straale, naar bare
Han skruede op for
et hemm eligt Fond.
Det hjalp! Over hele Theatret man gassed’
Sig, hver Gang geskæftig han vimsed afSted,
Og derfor bestandig han skrued og passed
Saa støt sine Haner — — og Høner med.
Men Glæden des værre var hurtig til Ende!
Thi pludselig kom der en Folkethingsmand;
Han blæser ad Chefen og lukker behænde
For Opskrueriet det bedste, han kan!
Han paastod endogsaa, hvad Mange vil finde
Forskrækkelig galt, at den gassvangre Duft
Fra Fondet var Skyld i, at en Sangerinde
Hver Sommer maa ned til Paris efter Luft.
Men Chefen gi’er ikke fortabt. Thi om osse
Hans titusend Blus nu til sex bli’er sat ned,
Vil tappert han Rigsdags-/Y/L>zerne trodse
Og frit skrue løs paa sin Hemmelighed.
Men, kommer saa-bums!-Explosionen ¡Kassen,
Tiltrodsfor hans Vand-og Gasmester-Protest,
Maa Gassen og Mesteren strax vige Pladsen,
Og fra hans Regime bli’er Vand kun til Rest.