150 / 276
*927
En gammel Bladmand siger Farvel
1. Oktober
Redaktør Henrik Cavling har
fratraadt Ledelsen af »Politiken«.
Fhv. Indenrigsminister Ove Rode
og Redaktør, fhv. Borgerrepræ
sentant Vald. Koppel har overta
get Redaktionen.
Min sidste Aften
Det er Aften nu, min sidste Aften
i »Politiken«.
Under Hjørnevinduet ligger Raad-
huspladsen drivende af Væde efter
et Regnskyl, udslagne Paraplyer
bæres hastigt mellem Sporvognene,
langt ude et Par Autoer med Lan
terner, der svagt blinker i det store
Halvmørke.
Det var anderledes i Morges, da
Solskiven, gul og blank, steg op over
Himlen fra Vartov-Hjørnet og tog
Raadhuspladsen i sin varme Favn.
Da kom Cyklisterne frem fra Vester
brogades store Aabning, de dukkede
op i Rader, let slyngede over Cyk
len, glidende nær bag hinanden, til
de blev standsede ud for Raadhuset.
Den lille Ventetid benyttede Damer
ne til et hastigt Nedspring og til Ud
glatning af den lille Antydning af en
Kjole, der endnu lykkeligvis er ble-
overvælder mig. Med Vanskelighed
faar jeg dog tilsidst sagt mine unge
og gamle Venner Tak for Samarbej
det i de mange og uforglemmelige
Aar.
Da Selskabeligheden efter Rordet
kulminerer, forsvinder jeg og tager
Elevatoren op til Sætteriet. Det er
vanskeligt nok for mig at fortælle,
hvad der nu sker. Sætterne, svær
tede og med opsmøgede Ærmer,
strømmer alle ind og samler sig om
kring mig. De holder Taler, og jeg
forstaar, at her strømmer Venskabet
fra Hjertets dybe Rund. Jeg vil brin
ge Sætterne en Tak, men i min Be
vægelse kommer jeg krampagtig til
at le; det er Graaden, der trænger
paa, og jeg gaar bort; men Sætterne
vender sig efter mig. Jeg glemmer
ikke deres Blikke.
Fra Foredragssalen høres Sang og
Tale ud paa Trappegangen, men jeg
gaar ned gennem Modtagelsesværel
set, hvor der i to lange Rækker
hænger Billeder af Bladets Afdøde.
De var allesammen mine Venner, og
nu, da jeg i Nattens Stilhed forlader
dem, synes jeg, de smiler til mig.
Paa Skrivebordet i Hjørneværelset
staar min Mors Billede; det er i
Sølvrammen, som jeg engang fik det
af Anker Kirkeby. Med dette under
Armen siger jeg Farvel til det Blad,
der var mit Liv.
Henrik Cavling
(I »Efter Redaktionens Slutning«).
vet tilbage. Saa hæver Færdselsbe
tjenten Haanden med den hvide
Handske, og let som en Sværm Fug
le spredes den cyklende Skare. Det
er Ungdommens Gang til Arbejdet,
dens friske Hilsen til Morgenstun
den med Guld i Mund.
Men det er ikke Morgen nu. Det
er for Alvor A ften .-------
Under et almindeligt Opbrud fø
res jeg ovenpaa, hvor Selskabet
modtager mig paa venligste Maade.
Der holdes Taler, der synges Sange,
og jeg faar Ordet, men Stemningen
O ve Rode paa »Politiken«s Redaktion.
Henrik Cavling gaar.
Vald. K oppel i sit Væ relse paa »Politiken«,
Nu staar Den danske store Frimurer-Landsloges Stamhus paa Blegdams
vejen færdigt. Den monumentale Bygning, hvis Arkitekt er Holger Rasmus
sen, indviedes 12. Oktober i Overværelse af Kongen og under Deltagelse af
Frimurere fra hele Norden.
147