163 / 276
Da Absalon fyldte 800 Aa r !
1928
Den tusindtallige M enneskem æ ngde paa Raadhuspladsen, da B yen fejred e sin Grundlægger B iskop A bsalon s SOO A ars Fødselsdag m ed
en storstilet Fest.
Absalon-Fest paa Raadhuspladsen.
Tusinder af Københavnere overværede den
24.
Juni.
I Aftes fejrede København sin
Grundlægger, Biskop Absalons 800
Aars Fødselsdag. Tusinder af Byens
Borgere samledes paa Raadhusplad-
sen trods Blæst og Kulde (dansk
Sommer) og lyttede med Taalmodig-
hed til Sangen og Talerne. Hvilken
Aften vilde det ikke være blevet, hvis
det ikke havde været saa koldt. Vin
den fik Flagene til at blafre mun
tert, men bevirkede samtidigt, atman
smukke og stemningsfulde Højtidelighed
slet ikke kunde høre, hvad Talerne
sagde.
Allerede ved Ni-Tiden var der
samlet mange Tusind Mennesker i
Muslingeskallen foran Raadhuset.
Saa tændtes de store elektriske Lam
per over Pladsen, og paa Balkonen
under Absalons Statue traadte fire
Lurblæsere frem og spillede en dy
ster og tungsindig Melodi, de gamle
Toner fra Tiden før Absalon, et gri
bende Bud fra fjerne, fjerne Mid-
H vert A ar har B yen s p op u læ reste Spillemand, K om ponisten Olfert J esp ersen , sin B en e
fice i Z oologisk Have, h vor han dirigerer O rkestret. I A ar havde B eneB cianten en sæ rlig
festlig Attraktion i sin gode Ven Carl A lstrup, der ses her syn gen de fra Tribunen i Z oo
logisk Have, m edens Olfert Jespersen til venstre slaar Takt til.
sommeraftener. Københavnerne lod
sig gribe af denne sælsomme og naive
Musik og klappede stærkt.
Saa spillede Gardens Orkester un
der Hr.
Dyrings
Ledelse, desværre i
mørkt, civilt Tøj. Ved denne Lejlig
hed vilde de smukke Uniformer have
pyntet mere i Landskabet. Dr.
Kaper
holdt derpaa Festtalen, skuttende sig
i sin tykke Overfrakke, men kun de
nærmeste forstod, hvad han sagde.
. . . Blæsten var for stærk. Da de
afsluttende Leveraab for Absalon var
forstummede, slog Borgmester
Kaper
ud med Haanden op imod Raad-
husets Facade, og se . . . i samme
Øjeblik straalede Absalonstatuen gyl
dent i Lyset fra Projektørerne. Det
saa flot ud, og Publikum raabte
Bravo, Bravo —!
Sangen for København.
Derefter var der Sang af 1W0 San
gere og henved 1000 Skolebørn. Det
var Lembckes »Absalon bygged Borg
ved Havn« med Musik af Fr. Bar-
fod. Og saa kom Aftenens Oplevelse:
Sangen for København, som Ha
kon Børresen har skrevet Musik til
for Kor, Trommer, Lurer og Orke
ster. Den klingende Sang, det bru
sende Orkester, de hvirvlende Trom
mer og den vemodige Lur-Musik lød
smukt og stemningsfuldt. Ordene var
af Seedorff:
|h>ø
6
f af Q$f<*øf£n, Øtføf af (ttlaager,
øf«g af fjaeef, efeg af £aager
©anmarftø J&fab eg (Rt'gtiø Q^cergt,
Borgrøb op mob jUftgorø Qj^jergt........
Og helt festligt klang det, da de
mange Tusind Tilhørere tilslut sang
med paa Drachmanns Midsommer
vise.
I
60