164 / 276
For og imod Kammerat-Ægteskab
1928
!Dommer Lindseys iPrøve-SEgteskabi
vækker Opsigt og livlig Diskussion.
Kammerat-Ægteskabet er beregnet for yngre Mennesker,
der ikke ønsker at faa Børn.
13. Maj.
A
f den tidligere Leder af Ungdoms-
„ skolen i Denver, Dommer
Ben
B. Lindsey,
udgaves i Fjor i dansk
Oversættelse en Bog »Moderne Ung
doms Oprør«, der vakte en ikke
ringe Opsigt og i Løbet af kort Tid
opnaaede ikke færre end syv Oplag.
Jespersens Forlag har nu udsendt
denne Bogs Fortsættelse, »Kammerat-
Ægteskabet«, ligesom det forrige
Værk forsynet med en Fortale af
fhv. Justitsminister
K. K. Steincke.
Dommer
Lindsey
bringer enRække
nye, paa sine Erfaringer ved Ung
domsskolen baserede, Argumenter
frem til Fordel for den af ham op
fundne Institution »Prøveægteska
bet«, eller, som han nu kalder det,
Kammerat-Ægteskabet.
Han foreslaar følgende:
Det nuværende Ægteskab skal be-
staa, men ved Siden heraf oprettes
Kammerat-Ægteskabet, beregnet for
yngre Mennesker, der ønsker at
samleve uden at faa Børn. For at
kunne opnaa det Offentliges Aner
kendelse af dette Ægteskab udkræ
ves Lægeattest for, at begge Parter
er tilregnelige og sunde, og at de
har Kendskab til Fødselskontrollens
Grundregler. I Tilfælde af, at Børn
fødes, bliver Ægteskabet automatisk
til et Familie-Ægteskab. Saa længe
Ægteskabet er barnløst, kan det op
løses øjeblikkeligt.
Efter
Lindseys
Mening vil Ind
førelsen af denne nye Ægteskabs
form blive et stort Gode for Men
neskehedens Kønsmoral og Etik.
Han gaar endnu videre, idet han øn
sker en ny Moral indført i Familie-
Ægteskabet. Det gælder her om at
etablere en »aandelig« Forbindelse,
og Ægtefæller skal se med Tolerance
paa, om den anden Part for kortere
Tid knytter en anden løs Forbindelse
af rent fysisk Art. Paa dette Punkt
vil Dommer
Lindsey
sikkert møde
voldsom Modstand.
Thit Jensen mener,
at Ungdommen selv maa forme
sin Fremtid.
16. Juni.
Den Diskussion, der er rejst i Anled
ning af Dommer
Lindseys
Bog, har fæn-
get stærkt. Fru
Thit Jensen
møder
med et Indlæg, hvori det bl. a. hed
der:
Moderne Ungdoms Oprør er det
Nutids-Spørgsmaal, som staar for
Døren. At Dommer Lindsey ikke har
mere Begreb om det, vi Europæere
forstaar ved Etik, end en Kænguru,
det kan vi alle blive enige om. At han
skriver ud fra et Milieu, hvor Dar-
win er Antikrist, og en kvindelig
Prædikant, der har røget en Cigaret
paa en Damper, ikke kan tillades at
prædike — det er den Baggrund, der
forklarer Forfatterens Arrogance.
Men det er Problemet, der kommer
os ved, ikke Dommeren.
Det er fastslaaet, at de Unges Op
rør e r i fuld Aktivitet, og saa kan
det ingen og intet gavne at larme
negativt op, for det gør kun Tingen
endnu mere interessant for Ungdom
men. Det, som har banet Vejen for
denne erotiske Brydning, er »Sam
fundets Ældstea
—
fordi Uvedkom
mende alt for ofte stillede sig som
Formyndere for, hvad voksne, sunde
Mennesker bestemmer om deres eget
Liv. Ungdommens Oprør er ikke en
Plakat til Film ea »Dansende Ungdom«. Man bem æ rker den unge
H erres saakaldte »Oxfordbukser«, der er h øjeste Mode. Oxford-
bukserne bliver m ere og m ere vide forneden
Bog, man skal harmes over. Den har
kun blotlagt en ny Opgave, den at
bede Ungdommen om Undskyldning
for, at man lod den opleve en Ver
densmassakre, hvorved den med
Rette mistede Respekten for den
ældre Generations sunde Fornuft.
Saa maa man tale til, hvad den selv
er, den nye Tid, det unge Ansvar —
som den vil se Fremtiden, maa den
selv forme den.
Thit Jensen
En skarp Protest.
19. Juni.
Forfatteren
Aksel Sandemose
skriver
bl. a.:
Det mekaniske Grundlag, hvorpaa
Kammerat-Ægteskabet hviler, er et
Falsum. Der findes intet andet sik
kert Middel mod Barnefødsler end
Afholdenhed. Det er ikke nok nem
lig at sige til et Menneskepar: Saa-
dan og saadan — og I forbliver
barnløse. Her spiller mere ind end
Begreb paa Mekanik, saa den bitre
Viden* inden den er erhvervet,
meget tit har kostet 4—5 Børn. Kon
sekvensen maa blive, at det rette
Ægteskab kommer først. Kammerat-
Ægteskabet kan
overlades til Ældre
og Erfarne, samt
dem, der slet ikke
har Mekanik be
hov.
Men der er hel
ler ikke Tale om
nogen ny Moral,
men om moralsk
Korruption blandet
dygtigt op med
blaaøjet Naivitet.
Kvinden, som har
holdt et Hjemsam
men for en Mand,
født ham Børn,
hjulpet hamimaa-
ske strenge Aar,
maaske er blevet
ældet tidligt—skal
hun ikke have Lov
at protestere, at
kræve,
naar han
vil kassere hende?
Og Manden? Han
har bygget et Hjem
op, gjort alt, hvad
der stod i hans
Magt for
hende
—
og saa vil hun
gaa, give sig selv
til en anden, split
te Hjemmet, sætte
Børnenes Lykke i
Fare —
det er en
pjaltet Mand, som
ikke slaar i Bor
det.
Aksel Sandemose.
161