![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0236.jpg)
>935
Bondetoget til Kongen -Et Kjolesæt brændes
B o n d eto get fo rsa m le t paa A m a lien b o rg Plads.
F orrest ses
L. S.-F øreren, G aardejer K nud
Bacb, der udbringer e t L e v e fo r K ongen.
35.000 Bønder fra hele Landet gaar i Protesttog
til Kongen paa Amalienborg.
Kongen henviser til Stauning — men trods uforrettet Sag er Bønderne
glade over Modtagelsen i København.
30. Juli.
35.000
Landmænd fra alle Landets
Egne er stævnet til København for
at deltage i det store Bondetog til
Kongen. Byen er paa mange Maader
præget af dette ejendommelige Be
søg-
Allerede i Forgaars kom Bonde
togets
Deltagere
fra de fjerneste
Egne til Køben
havn, og i Gaar
Form iddags gik de
tredive Tusind til
Amalienborg Slots
plads. En Deputa
tion for den store
»Landbrugernes
Sammenslutning«,
ogsaa kaldet L. S.,
overrakte Kongen
en
Henvendelse
om Ligestilling for
Landbruget
med
andre Erhverv.
Kongefamilien —
ogsaa
vor
nye
Kronprinsesse —
viste sig paa Slot
tets Balkon, og
Forsam lingen brød
ud i Hurra-Raab.
Mange af Land
mændene saa her
Kongefamilien for
første Gang, men
Begejstringen over
dette Møde kunde
dog ikke skjule
Skuffelsen over Kongens Svar til De
putationen. Kongen meddelte L. S.-
Mændene, at han som konstitutionel
Konge kun kunde tage Hensyn til
Folkets lovligt valgte Repræsentan
ter, og at han derfor henviste Depu
tationen til Statsminister Stauning.
Da L. S.’s Formand, Gaardejer
Knud
Bach,
gennem Højttaler meddelte
Mængden dette Svar, blev det mod
taget med Fyraab, og trods Politiets
Henstilling enedes man om at for
blive paa Slotspladsen, til man havde
faaet Staunings Svar. Først da Stats
m inisteren havde lovet at optage
Forhandlinger om Kravene med det
samme, forlod det mægtige Bonde
tog Amalienborg Slotsplads.
Om Efterm iddagen var der et
Kæmpe-Møde paa Stadion, hvor man
truede med Produktionsstrejke i
Landbruget.
Talrige af Deltagerne i Bondetoget
udtaler overfor Pressen, at de er
dybt taknemlige for den hjertelige
Modtagelse, de h a r mødt hos Køben
havns Befolkning.
Da Mogens Lorentzen
brændte sit Kjolesæt
paa Set. Hansbaalet.
En munter Fest i Dyrehaven.
24.
Juni.
Studenter — kvindelige og m and
lige — drog i Aftes i Flok og Følge
til Set. Hans-Baal paa Friluftsteatret
i Dyrehaven. Der var høj Stemning
i Forventning om, at Maleren
Mogens
Lorentzen
havde bebudet at ville
brænde sit Kjolesæt paa Baalet.
Mogens Lorentzen
traadte frem og
holdt en versificeret Baaltale, hvori
han tog Afsked med Kjolesættet, der
fungerede som Set. Hans-Heks. Un
der stormende Bifald fra Ungdom
men sluttede han af med disse Ord:
Han her var ufortjent, men Gang
paa Gang,
Symbol paa Standsforskel og ydre
Rang.
De Fromme har han blændet med
sin Glans og
kun værnet om den Dumme med
sit Panser.
Han
gør
den Kønne latterlig . . .
den Glade
bli’r hæmmet af den stridige Facade.
De Luksuspenge, som vi Mandfolk
sparer
ved at la’ den arme Ridder fare . . .
lad Hundredkronesedlerne til Konen
flagre
at klæ’ sig for. De Fagre til den
Fagre!
Og saa, du hule Kjole, stive Skidt,
forlorne Tradition i sort og hvidt,
gaa op i skiden Røg og Flammespil!
Utyske, ryg og rejs ad Tyskland til!
Under Jubel fra de forsamlede
Studenter fortærede Flammerne der-
paa Mogens Lorentzens Kjole, Krave-
bryst, Handsker og Hat.
M ogens L o re n tze n b o ld er B aaltalen ved Siden a f Figuren, der er
ifø rt ba n s K jolesæ t, som ska l bræ ndes paa Baalet.
233
I