and re t lige siden Se lskabe ts S tiftelse. D en har faaet sit U d try k ikke
b lo t deri, at den ikk e ringe Skare a f M ed a rbe jd ere , som Se lskabet
ha r til sin Raad igh ed , er — saavel i H en seend e til M enneske*
væ rd som til ag ita toriske Evn er — a f udsøg t Beska ffenhed , eller
deri, at selve Sam kvemm e t m ellem Ledelsen og disse Med*
a rb e jd e re a ltid h a r kunn e t foregaa under de mest tilta lende
Fo rm e r, m en ogsaa i, at der fra Se lskabe ts S ide er g jo r t alt,
hvad m u lig t er, fo r at stille dem økon om isk gunstig t og i
det H e le gøre T ilvæ re lsen fo r dem saa god , at de kan ud*
føre deres ansvarsfu lde H v e rv i den A and , som Ledelsen
øn sker. T il G engæ ld har Se lskabe t ha ft den G læd e altid
at fø le T ilfred sh ed om k ring sig og A a r efter A a r at faa
B ev ise r paa den H eng ivenh ed , hvo rm ed disse M edarbe jd ere
om fa tte r Se lskabe t, og den Iver, hvo rm ed de gaar op i deres
G e rn in g . O g en Fø lge til har den haft. H a fn ia sk ifter meget
s jæ ld en t M ed a rb e jd ere , men mange er b ievne graa i dets
T jen este .
D e t var ind lysende fo r
Hafnias
Stiftere, at den nye
A rb e jd sm aad e alene ikke v ilde være i Stand til at forskaffe
det nye Se lskab en tilfredsstillende Plads ved Siden a f Statens
A n s ta lt, hv is Præm ier man ikke agtede at underbyde . D e r
maatte noge t mere til, først og fremm est na turligv is en For*
re tn ingsgang , som uden at tabe den Fasthed i Form erne,
som er en ube tinge t N ødvend igh ed fo r en In stitu tion , hvis
V irk som h ed angaar mange M enneskers V e lfæ rd , paa saa mange
Punk te r som m u lig t b lev en M od sæ tn ing til den lid e t imøde*
komm ende og stæ rkt bureaukra tiske A rbe jd sm aade , der hid*
til havde væ ret karak teristisk fo r Statens A n s ta lt. A t denne
A rb e jd sm aad e sku lde b live i væ sen tlig G rad forand re t under
A n s ta lten s nye og stæ rkt forbedrede ydre Sk ikke lse, kunde
m an ikke rig tig t tænke sig, og i hvert Fa ld var den trængt
saaledes ind i manges Bev id sth ed , at der sikkert v ilde hengaa
19