29 / 84
og hvad der skal gøres lor at hindre, at vi efterhaanden ødelægger haade Naturen og
Kunstens l dlryksforiner for hinanden. Skulde det virkelig hlive muligt en (iang i Ti-
den at komme igennem en saadan Opgave, ja da var Forskønnelsesforeningens Rolle
i \ irkeligheden udspillet, thi da var der intet grimt at hekaunpe. Men det Tidspunkt
ligger endnu langt ude i Fremtiden. Det skal endnu lige anføres, at den heromhandlcdc
Opgave jo ikke berører vort Samfund alene, men hele Verden, thi Vandalismer — be
vidste og ubevidste — begaaes allevegne. Men kom vi igennem Kamp til Sejr, vilde
Danmark paa dette Punkt altsaa gaa i Spidsen.
Bestyrelsen skylder Prof. Aksel Jørgensen en varm Tak for hans tankcvu‘kkeude
Bidrag til Belysning af et interessant Problem.
Det
al
Arkitekt
H
olger
J
acobsen
i Samarbejde med Ingeniørerne
Vii.ii.
M
ahsthand
og
R
olf
E
rslev
udarbejdede Projekt om Anlæg af en Vandhave ved Set. Jørgenssø langs
Gyldenløvesgade, blev, som det vil erindres, ikke accepteret af Carlsbergfondet, paa hvis
Foranledning Projektet udarbejdedes. Fonden udskrev derefter en Konkurrence om et
Genforeningsmonument, men det hidtil foreliggende Resultat bekræfter til Evidens Rig
tigheden af de Erfaringer, man har høstet af tidligere Konkurrencer: at det er yderst
vanskeligt i vore Tider — selv paa et nationalt set saa opløftende Motiv som Genfor
eningen — at skabe et saadant Monument. Det var netop i Erkendelse af disse Vanske
ligheder, at Bestyrelsen samlede sig
0111
den af Holger Jacobsen anviste Løsning, der
gav et Monument, der tjente et rent praktisk Nytteforinaal samtidig med, at det i Kraft
af sin Slorslaaethed kunde tjene som et fuldgyldigt Vidnesbyrd om sin Givers — Carls*
bergfondets — Offervilje overfor Hovedstaden. Konkurrencen om Gcnforcmngsmonti-
mentet gaar jo sin Gang og fører lbrhaabentlig til et lykkeligt Resultat, ingen skal mere
end Foreningen ønske dette. Vandhaveprojektet hviler da foreløbig, dels Tid kan jo
komme, naar engang det paagældende Parti ved Gyldenløvesgade skal gøres færdigt.
At Foreningen af egne Midler skulde kunne bekoste Projektets Virkeliggørelse, kan
ingen vente, det drejede sig om c. 300.000 Kr., men det er vel ikke udenfor alle Mulig
heders Grænse, at Kommunen en Gang skulde kunne paatage sig al realisere den af
Foreningen udkastede Tanke. At Vandhaven vil betyde en Berigelse af Bybilledet sam
tidig med, at den vilde blive et kærkomment Tilflugtssted for de mange, der her kunde
nyde den skønne Udsigt over Set. Jørgens Sø, er hævet over enhver Tvivl. Og især ved
Aftentide, naar Solen er ved at gaa ned, er Udsigten her af enestaaendc Skønhed.
Angaaende Rosenborg Have opskræmmedes Sindene en skønne Dag ved Meddelel
sen om, at der var rejst et over al Beskrivelse hæsligt Plankeværk, der ganske borttog
Udsigten over Voldgraven om Rosenborg. Bestyrelsen skrev i denne Anledning til Un
dervisningsministeriet, og det lykkedes at faa det skæmmende Plankeværk fjærnet og
erstattet med et Stakit, anbragt længere tilbage i Flugt med Muren, saa Udsigten over
Voldgraven atter blev fri. Stakittet syner ikke meget og er allerede nu naturligt gledet
ind i Omgivelserne uden at frembyde noget misprydende. Det er naturligvis beklage
ligt, at den saakaldte Røvergang ved samme Lejlighed er blevet afspærret for Offentlig
heden, men efter alt, hvad der er blevet oplyst for Bestyrelsen om, hvad der foregik i
den nævnte afsides beliggende Gang, er der intet at sige til, at man er gaaet til Afspærring.
— Bestyrelsen benyttede Lejligheden til overfor Undervisningsministeriet (hvorunder
Slottet hører) og Indenrigsministeriet (hvorunder Haven sorterer) at bringe den i 1920
med sidstnævnte Ministeriums Medvirkning afholdte Konkurrence om Forslag til Ha
vens Regulering i Erindring, ligesom man overfor Undervisningsministeriet foreslog at
udgrave den manglende Del af Voldgraven, et Arbejde, der vil kunne foretages uden at
foregribe noget f. s. v. angaar Regulering af den øvrige Del at Haven. Paa disse Skri
velser er Bestyrelsen endnu uden Svar, og man er naturligvis ikke blind for, at Sta
23