Forskønnelsen

»HØJ BROEN«

Konkurrencen

0111

Højbroen« nu er afsluttet, kan der være Anledning lil at se

paa, hvad hele denne Sag betyder i sig selv og i Forhold til Byen København.

Hvilken Betydning »Højbroen« vil have for Byen som Helhed, hvilken Forudsætning

i denne almindelige og i andre specielle Henseender Konkurrencen hviler paa, og hvor

vidt de indgivne Projekter bringer værdifulde Løsninger ud fra de almindelige eller spe

cielle Forudsætninger — er tre Sporgsmaal, der maa gøres op.

Som det store Hovedresultat maa det siges, at Forudsætningerne for overhovedet at

have en »Højbro« paa dette eller andet Sted over det gamle Havneløb mellem Sjælland

og Amager fra flere og liere Sider erkendes ganske at mangle — Bven som Helhed vil

være daarligt tjent med et saadant Apparat — , endvidere at ogsaa Bigtigheden af nogle

af de øvrige Forudsætninger, som Konkurrenceprogrammet gaarud fra, kan være tvivl

somme, og endelig, at Konkurrencens Resultater, de indleverede Projekter, i Virkelig

heden alle viser, at der er kæmpet med uløste eller maaske uløselige Problemer, forsaa

vidt som den for Formaalet tilfredsstillende Kombination af Konstruktion og Konstruk

tionsmateriale for Konkurrencens Kærnepunkt, Spændet over Havneløbet, næppe er

fundet.

Ser vi først paa Hovedspørgsmaalet, hvilken Betydningen Højbro har paa dette Sted

for Byen som Helhed, saa maa her det gentages, hvad der tidligere er fremhævet, og

som forhaabentlig nu er paa Vej til at trænge igennem, saa at København kan faa

en for al Fremtid god Løsning paa Broforbindelserne overhovedet mellem Sjælland og

Amager: Broforbindelserne og Havneforholdene er uløselig knyttet til hinanden. Man

har udvidet Havnen med den projekterede og under Krigen delvis udførte Sydhavn ved

Frederiksholms Teglværk; denne Havn har, paa Grund af for lavt Vand i Kalvebod-

strand, ikke endnu faaet Forbindelse med Øresund sydud, saa at al Havnetrafik paa

den maa ske gennem Knippels- og Langebro, samtidig med at Landtrafikken over Bro

erne er steget stærkt paa Grund af den store Nybebyggelse paa Amager. Denne Kon

flikt mellem Havnetrafik og Brotrafik vil stadig vokse, som Forholdene er nu; men for

at ophæve den, maa enten Landtrafikken eller Sejladsen vige. Stoppe Landtraflkken

kan man ikke, begrænse dens Vækst heller ikke— det vil være utænkeligt at hindre al

fremtidig Bebyggelse paa Amager— ; man kan kun bøde paa Ulemperne ved at føre Tra

fikken over Havneløbet ad Højbroer, Tunneler, Færger o. I., og det er som Led i «lisse

Foranstaltninger, at den nu foreslaaede Højbro indgaar. Men det er klart, at alle disse

Foranstaltninger aldrig kan blive tilfredsstillende for Færdslen, det bliver Omveje,

Skraaninger, Tidsspild, overmaade vanskelige at indpasse i de eksisterende Forhold,

skæmniende og til stadig Ulempe.

Konflikten løses i Virkeligheden kun, naar al væsentlig Havnetrafik udelukkes fra

det gamle Havneløb. Men saa er Løsningen ogsaa blivende og fuldstændig, idet Havne-

broerne da kan lægges, hvor de tjener Byens Færdselsforbindelser bedst. Betingelsen

er den selvfølgelige, at Sydhavnen faar Udsejling sydud. Naar det sker, er Sydhavnen

fuldt berettiget, og de store Arealer med lavt Vand mellem Sjælland og Amager kan

vanskelig faa bedre Udnyttelse. Udsejlingen sydud er dyr at skaffe paa Grund af Kalk

bunden, der skal arbejdes i; men hvor langt rimeligere er det ikke at ofre Millionerne

paa en for al Fremtid god Løsning end paa halve Foranstaltninger.

Sporgsmaalet hænger videre sammen med Havnens Beliggenhed overhovedet. Det

er unødvendigt at have By og Havn knyttet nær til hinanden i større Udstrækning. I

London f. Kks. ligger de mægtige Havnearealer milevidt fra Byens Midte. Københavns

Havn — de fremtidige Udvidelser — skal frigøres paa tilbørlig Maade fra Byen; «len

FORSKØNNELSEN XVI AAR(>. 19». Nr. 6 -«.