31 / 84
styrelsen, der ogsaa har beskæftiget sig med en Række andre monumentale Rygninger,
hvis forfaldne Udseende virker misprydende. For de Rygningers Vedkommende, der
er fredede, er det særlige Bygningssyns Opmærksomhed blevet henledet herpaa under
Henvisning til Fredningslovens S
1 0
.
Bymærket ved Tuborg. Fra tidligere Generalforsamlinger vil Medlemmerne sikkert
erindre det »Bymærke«, der var tænkt opstillet ved Strandvejen, hvor Kobenhavns
Kommunes Omraade begynder. Det er modelleret af Jr:
ns
L
und
og er i sin Tid udka
stet paa Bestyrelsens Initiativ, idet vi havde haahet at kunne skalle Penge li) dette Mo
numents Rejsning. Det lykkedes imidlertid ikke, og vi maatte indskrænke os til at yde
Kunstneren el Honorar paa ea. 4000 Kr. for hans Arbejde. Det er dog nu lykkedes at
formaa Legatet Albertina til at bekoste Byinierket opstillet, og saa vidt vi ved, er Afslø
ringen nær forestaaende.
Bestyrelsen har deltaget i Udskrivning afen lille Konkurrence om Tegninger til Ko
lonihave-Lysthuse og har udsat en lille Præmie, en Sølvskaal efter Tegning af Ut/.on
Frank, hvilken Præmie tilfaldt Arkitekt Willy Hansen.
Paa sine Vandringer i Byen er Bestyrelsen blevet opmærksom paa den Grosserer
Z
achariae
tilhørende Ejendom paa Kultorvet. Den ligger meget fremtrædende, nanr
man fra Købmagergade kommer ud paa Torvet, og virker straks frastødende ved alle
de mange Reklamer, der er malet paa alle Etage-Skillerummene. For at søge at vise,
hvorledes man kunde faa noget virkelig kønt ud af en saadan Hjørnebygning, er Arki
tekt
H
olger
J
acobsen
gaaet i Gang med al give Udkast til en Ændring haade af denne
Facade og af den modstaaende Hjørnebygning. Og samtidig har Professor
E
dvard
T
homsen
paataget sig at retouchere Hjørnebygningerne paa den modsatte Side uf Tor
vet, Hjørnerne af Købmagergade. Nu maa man ikke tro, at det er Bestyrelsens Hensigt
at tvinge de paagældende Husejere til straks at rette sig efter vore Anvisninger. Det er
blot en Slags Anskuelsesundervisning til Klarlæggelse af det almindelige Ønske her i
Foreningen om at faa noget kønt at se paa. De paagældende Udkast er ikke færdige
endnu, men vil formentlig inden ret lang Tid kunne offentliggøres i Forskønnelsen.
Byens Renlighed har været et Emne, der i Løbet af det sidste Aar har staaet paa
Dagsordenen for Bestyrelsens Møder. Ideen fik vi fra Norge, hvor man i
Oslo
havde
haft en »Renlighedsuge«, der dog i første Række log Sigte paa Oprydning af Lofter og
Kældere m .v . — altsaa et mere hygiejnisk-sanitært Grundlag. Men Renlighedsbegrebet
indeholder jo ogsaa et rent æstetisk Moment, nemlig de snavsede Facaders Indvirkning
paa vore Gaders Udseende. Det er ganske ejendommeligt at se den Forskel, der gøres
paa Renholdelsen ude og inde. Medens vi i vore Stuer gør rent hver Dag og to Gange
aarligt holder Generalrengøring, og medens vi ikke selv, naar vi gaar ud, kunde tænke
os at gaa med snavset Tøj eller tilsølede Sko, kan Huse, der bag deres Facader rum
mer højtkultiverede Hjem, godt faa Lov at staa i Aarevis med et tættere og tættere Lag
Smuds. Og man bliver efterhaanden saa vant til at se saadanne snavsede Husfacader, al
man opfatter denne Støv- og Smudspatina som noget, der borer til, indtil man en Dag ved
at se en nyvasket Facade faar Øjnene op for Renlighedens Værdi ogsaa paa vore Gader.
Hvorledes Bestyrelsen bedst skal gribe Sagen an, er endnu ikke blevet klaret. Selv
følgelig ligger det udenfor vor Opgave direkte at optræde som Renholdelseskompagni,
men vi skulde gærne komme dertil, at Husejerne selv blev klar over Værdien af, at
deres Huse freintraadte rene og pæne ved Afvaskning en Gang om Aaret.
Endvidere nævntes Arbejdet foren forbedret Opstilling al Benzinpumperne omkring
paa Byens Gader, og endelig fremdroges en Sag, angaaende hvilken der umiddelbart
forinden Generalforsamlingen var rettet Henvendelse til Bestyrelsen Ira Malerne Chr.
B
onnesen
og
E. K
rause
,
nemlig de formentlige Planer om Overdækning af fisketorvet