Den vold, der dengang omgav ho
vedstaden, havde en bred sti på den
højestliggende del, som man kaldte
voldkronen.
Normalt gik kun vagt
patruljerne heroppe, hvorfra der var
udsigt over forstæderne og landet til
den ene side, og byens røde tage og
mange spir til den anden side. Kun
denne ene aften om året valfartede
københavnerne til promenade på sta
dens vold.
Hunæus har valgt den strækning
af Østervold, der dengang strakte sig
mellem Sølvgade og Østerport. En
kelte af de huse, man ser mellem
træerne, ligger endnu i Østervold-
gade mellem Stokhusgade og Nybo
der, hvis lange, røde tage ses i bag
grunden til venstre. Møllen, man
skimter i det fjerne mellem to af
træerne, er Kongens Mølle i Ka
stellet.
T il venstre i billedet sker der no
get. En ældre herre i officersuniform
skrider hilsende frem med sin hustru
under armen. Folkemængden viger
til side, stiller sig op med front mod
det aldrende ægtepar og hilser ærbø
digt. Det er den 71-årige arveprins
Ferdinand,
broder til Christian V III,
og hans jævnaldrende hustru, arve
prinsesse
Caroline,
datter af Frederik
VI. Alle i København kendte og el
skede dette snurrige gamle ægtepar;
et levn fra Frederik V I’s og enevæl
dens dage.
De fire deltagere i den lille dra
matiske situation, som er beskrevet
foran, er fra venstre fru
Wilhelmine
Richter,
som var gift med en hvide
varehandler, der havde butik i Pile
stræde, netop i samme ejendom, hvor
Hunæus havde sit atelier på kvisten.
Den mand, fru Richter går arm i
arm med, er en af datidens kendte
ungkarle, handelsagent
M. J. Philip-
son,
også kaldet
Brille-Philipson.
Der har gennem tiderne været gis
net meget om, hvem de to herrer i
midten er. Manden med den lyse cy
linderhat og de lysegrå bukser kan
være forfatteren og journalisten Aron
Me'ir Goldschmidt - efter udseendet
at dømme. Snarere kan det være en
af lærerne ved døvstumme-instituttet
i København, H. C. Find, som Hu
næus, der selv var døvstum, forment
lig har sat stor pris på og ønsket at
sætte et minde på denne måde. Den
kraftige herre ved siden af i lys frak-
137