144 / 148
ke, er en svensk turist på besøg i Kø
benhavn.
Fru Richters kjole hører til krino
line-moden, med så vældig en neder
del, at der gik 16 meter stof til den,
og det var nødvendigt med et klok
keformet stativ af jernbånd eller
hvalbarder, for at fremtrylle den
rette facon. Den fodlange dragt slæ
ber i støvet, men pludselig griber fru
Richter i nederdelen og trækker så
langt op, at man ikke blot ser hendes
ene fod, men også et stykke af jern
stativet, der bærer kjolen.
Man kan let forestille sig, at gros
serer Richter blev vred, da han så
sin kone afbildet med en fremmed
mand under armen og i færd med at
blotte sin fod. Det var dog ikke på
Charlottenborg, at billedet vakte den
store opsigt. Først da Hunæus var
død i 1866, og billedet blev solgt til
en forretning på Amagertorv, blev
det udstillet og straks købt for en
høj pris af den fornærmede ægte
mand, der forøvrigt hængte billedet
op i sin villa på Frederiksberg. Mere
ærgrede det ham trods alt ikke.
Ffan ville dog ikke lade billedet
komme uden for familiens kreds og
fik en bestemmelse herom indsat i sit
testamente. Bestemmelsen må være
blevet overset, for i 1911 blev male
riet skænket til Statens Museum for
Kunst, som udlånte det til Køben
havns Bymuseum.
Der er imidlertid mange andre
kendte personer på billedet. I bag
grunden, foran træet til venstre, ses
en gemytlig udseende ældre mand
med kasket på hovedet. Det er en
kendt københavnsk bagermester ved
det besynderlige navn
]oachim Juby,
endda oldermand i bagermesterlavet.
Umiddelbart til højre for ham ses
en dame med et stort, lyst slag. Et
sådant kaldte man et
overkast
eller
et
»sortie de bal«.
Det er balletdan
serinden, jomfru
Lauritze ]uel
fra
Bournonvilles balletkorps på Det
kongelige Teater.
Foran træet til højre ses en ældre
herre, der med hatten i venstre hånd
og paraplyen under armen hilser
hjerteligt på en værdigt udseende
dame. Manden er hofforgylder
P.
Chr. Damborg,
der lavede guldram
mer, og som bl. a. er mester for den
smukke ramme, der sidder omkring
maleriet. Damen er byens førende
140