35 / 423
31
dens det Forhold, at den dog var dækket af en stor Høj, viser tilbage
til ældre Tid. Over selve Kisten laa et ca. 20 cm tykt Lag af Sand
og Grus, og derover et Lag af Bændeltang i betydelig Mængde, sam
mentrykket til et tæ t og fast Lag af en større Stendynge, der som
en skærmende Kappe laa henover det hele. Derover laa saa Højens
Jordmasse. Stenkistens Indre viste sig jo rd frit; Bunden var dannet
af flade Sten, nederst i et tæ t og fast Lag med jævn Overflade, der
efter Beretningen har været kulsværtet (hvilket dog vistnok er en
fejl Iagttagelse), derover endnu et Lag Sten, hvorpaa de
brændte
Ben
nu hvilede.
Disse laa altsaa frit synlige, da Dækket afløftedes, spredte i et
tæ t Lag over hele Rum
met. Som det i denne
Gravskiks ældre F aser
ofte ses, var de
rensede
efter den i dette Tilfælde
stærke Forbrænding. —
Over og under dem laa
der Fnug af næsten gan
ske opløst
Uldt(/>j,
over
dem tillige nogle smaa
Stykker
Lindebast.
Enkelte smaa Stykker Trækul, af Eg og Fyr,
laa mellem Benstykkerne og kan vel stamme fra Ligbaalet.1) Oven
paa de brændte Ben laa:
Et saakaldt
»Hængekar«
af Bronze, Fig. 5. Snarere kunde det
kaldes en Daase, med spids Bund og et fladt Laag, der var fastholdt
til Underdelen ved en Træpind af en ikke bestemmelig Træsort.
Daasen er paa Undersiden dybt støbt med et smukt, stjerneformet
Ornament, der med al Sikkerhed tillader at henføre den til den
ældre Bronzealders sidste, sjette Periode (efter Sophus Muller,
Aarbøger, 1909). Daasen er stærkt slidt, saaledes at det ligger nær
Fig. 5. Daase af Bronze. Maglehøj.
‘) Om Arten af det Træ, og om Spørgsmaalet, om man hertil har valgt særlige
Træsorter, foreligger meget lidt. I et utvivlsomt Ligbaal, fremdraget ved Toftum i
Thy, var anvendt Lind, der nu ikke findes paa de Kanter.