Previous Page  39 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 423 Next Page
Page Background

35

forefandtes i Bronzedaasen i Stenkisten i »Maglehøj«. Der kan

da vanskeligt være Tvivl om, at det liele virkeligt er en Samling

Amuletter, til personlig Beskyttelse eller maaske til Anvendelse af

den velbekendte »Sejd«, altsaa »Troldom« overfor andre, som

endnu i historisk Tid spillede en stor Rolle. — Naturhistorisk set

er det bemærkelsesværdigt, at

Ravnen

optræder i dette Fund. Det

var jo baade den græske Apollons og den nordiske Odins hellige

Fugl. »Ravnebanneret« er det ældste kendte danske Fællesmærke.

I og for sig kan hvad som helst blive Amulet; der behøves kun

det primitive Menneskes Tro paa, at en Genstand i et givet Øjeblik

har vist magisk K raft, for at han tager den til sig som Amulet. Det

bliver den i hvert Fald ved Ord, som siges over den paagældende

Genstand. Saaledes har Troen været i hvert Fald i Grønland op til

vor egen Tid. Men alligevel ha r det stedse været Genstande inden

for visse Rækker, der nød en saadan Tillid. Ganske naturligt er

det kun i de sjældneste Tilfælde, at noget saadant kan vises gen­

nem faktiske Fund. Saa meget værdifuldere er de faa Tilfælde,

hvor det har været muligt, og hertil hører et fra den nærmest forud-

gaaende Periode af vor Oldtid hidrørende Fund fra en Legems­

grav ved

Hvidegaard,

næ r Dyrehaven. Her forefandtes en fyl­

digere, men i Hovedtræk med Maglehøjfundet overensstemmende

Samling Amuletter, nedlagt i en Mandsgrav; og et lignende, dog

mindre Fund stammer fra en Mands-Legemsgrav fra Thorup i Syd­

vestjylland.1) Bemærkelsesværdigt er det, at ogsaa ved Hvide-

gaardsfundet en Del af de Sager, som har været Amuletter, sikkert

er Dele af en Fugls Maveindhold. — I denne Sammenhæng er den

største Interesse selvsagt den, at man ved de brændte Ben fra Lig-

baalet har lagt de Amuletter, der maa have været den Dødes egne i

egentligste Forstand, og at man har lagt dem i Graven hos ham,

uanset den Tilstandsændring, som Ligbrændingen dog umiddel­

bart set skulde synes at forudsætte. Gammel Tro virker videre

trods de ydre Skikkes Skiften.

0 Hvidegaardsfundet: Annaler for nord. Oldk., 1848, S. 336; Thorup: Aarbøger for

nord. Oldk. 1915, S. 129.