LigbrændingensHistorieDanmark

efter Brændingen. Um iddelbart over Benlaget laa et

Bronzesværd,

hvis Længde liar været bestemmende for Gravens; den maalte i

Længden 0,71 m ; Retningen var Syd, en Streg til Vest-Nord en

Streg til Øst; Opløsningen af de gamle, faste Forestillinger viser sig

h e ri; det er saare sjældent at finde en Legemsgrav, som afviger fra

Retningen Øst-Vest. Sværdet, uden al Tvivl Mandens eget, er lagt

um iddelbart over de brændte Ben, som den sidste Dødsgave. Men

foruden dette laa, midt under Sværdet, to Dobbeltknapper, og end

videre, nærmere ved Sværdfæstet, en Bøjlenaal, der var b rud t i tre

Stykker, og som synes at have været med paa Ligbaalet. Ogsaa paa

dette Punk t viser Smerupgraven os altsaa den Usikkerhed i Grav

skikken, og dermed i de Forestillinger, som ledsagede den, der

tyder paa, at Brændingsskikken er kommet til os udefra, og om

hvis Betydning Menneskenes Forestillinger først efterhaanden af

klaredes.

I betydelig Udstrækning fortsattes den gamle Tradition, som

krævede, at Gemmet for de brændte Ben skulde være en stensat

Kiste, der vel blev stedse mindre, men dog endnu bevarede Mindet

om den mandslange Grav. Efterhaanden vender den ikke i Ø.-V.,

som den ældre Skik krævede, men ret tilfældigt. Som Tiden gik,

blev det Udstyr af Oldsager, som lagdes i Graven, stedse fattigere.

Det virkelige Sværd erstattedes med en M iniaturkopi, og et eller

andet mere fremragende Stykke fik tjene som en mere eller mindre

tilfældig Erstatning for Mandens gamle Særkende. Paa Fyen ses

f. Eks. oftere en stor Kniv som Erstatning for Sværdet. Længst va

rede en Sædvane, som opkom i yngre Bronzealder, at de mere

intime, personlige Sager lagdes i Graven,

Toiletsagerne, Ragekni

ven, Tatoverenaalen

og den mærkelige

Niptang,

som formodes at

have været anvendt til at udpille Haar. Ofte er det, som Fig. 9

viser, særdeles fremragende Genstande af denne Art, der fore

kommer i den sene Bronzealders Grave. Dog er det yderst sjæl

dent, at man finder selve den tynde Eg bevaret, som viser Rage

knivens virkelige K arak te r; den er saa fin, at den i de allerfleste

Tilfælde er borte, eller falder fra i Smuler, saa snart man søger at