43 / 423
39
optage Kniven. Stedse mere reduceres Udstyret, som Tiden gaar,
indtil det kommer til, at en tilfældig Bronzestump »symbolsk« maa
gøre det ud for det personlige Udstyr.
Efterhaanden sker det, at det bliver almindelig Skik at gemme
de brændte Ben i et Lerkar, en
Urne
, og at nedsætte denne i en af
de Høje, som Egnen ejede fra Fortiden, og som man synes at have
betragtet med en lignende Respekt, som den, hvormed Flertallet af
Mennesker endnu betragter Oldtids Høje. Særdeles ofte findes den
yngre Bronzealders U rner at være nedsatte i en Høj fra ældre Tid,
Fig. 9. Ragekniv. Fra Solbjerg, Helium Herred i Aalborg Amt.
Jvf. Fig. 4.
fra Stenalderen eller fra den nærmere staaende Bronzealder, til
syneladende uden Forskel. Som almindelig Regel gælder det, at
Urnerne anbragtes i den
sfindre Halvdel
af Højen. Det er den
samme Tankegang, som op til vore Dage lader Sydsiden være den
foretrukne paa vore Landsbykirkegaarde. Syd er Lysets, og Livets
Sæde. Urnen sættes ofte ned i en lille Stenkiste af mere eller min
dre regelmæssig Form, men efterhaanden viser Skikkenes Opløs
ning sig ogsaa her. I det sidste Stadium staar Urnen frit i Jorden.
I andre Tilfælde vedblev man endnu, som en sidste Mindelse
om de gamle stensatte Grave, at danne smaa Stenkister, efterhaan
den nærmest smaa Stenkasser af henimod kvadratisk Form, eller
som Fortsættelse af Bulkistens Stenlægning en lille aflang Sten