49 / 423
45
i 1918 afgav tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Og i denne anseelige Høj
er der i Bronzealderens senere Del Gang efter Gang foretaget
Gravlægninger. Paa det Tidspunkt, da Ligbrændingen var blevet
den almindelige Gravskik, og man ikke mere byggede nye Høje,
eller dog kun rent undtagelsesvis, ha r man ganske naturligt følt
sig tiltrukket af det anseelige Fortidsminde, og har tilegnet sig det,
idet man benyttede det til Gravsætning af Benene fra Ligbaalet.
Og dette er sket saa mange Gange inden for et Tidsrum, der ikke
kan spænde over mere end faa Aarhundreder, fra Bronzealderens
Midte, vel ved Aar 1000 f. Kr. til 500 f. Kr., at Erindringen van
skeligt kunde gaa tabt mellem hver enkelt Gravlægning. De enkelte
Grave synes da heller ikke at liave forstyrret ældre Grav lægninger.
Antallet af yngre Grave har nemlig været i det mindste 12—13.
Ejeren havde forud optaget
8
—9 Brandgrave, og ved min Under
søgelse fremkom 4. I én af dem, som Ejeren havde taget op, var der
foruden de brændte Ben en Tatoverenaal, i de to andre en Smykke-
naal. De har rimeligvis hørt til de seneste, og til dem hørte ogsaa to
af de Grave, som nu fremkom, med smaa Stenlægninger af runde,
mindre Sten, paa hvis nederste Lag de brændte Ben forefandtes,
uden ledsagende Oldsager af nogen Art.
Betydeligt interessantere var derimod to Gravanlæg, for hvilke
der bør redegøres i større Detail.
Det ene af disse Anlæg fremtraadte som et Lerkar, omsat med
runde Smaasten. Saaledes ses det i Billedet Fig. 14, forrest. K ar
ret stod meget velbevaret, med sit dækkende Falslaag, der kun er
let nedtrykket af de overliggende Sten, med sin Tætning af Har
piksmasse mellem Karret og dets Laag. Det var mærkeligt nok kun
halvt fyldt med brændte Ben; i disses Overflade laa en
Tatovere
naal
med sit Træskaft delvis bevaret; men det viste sig, at der ved
Siden af dette Lerkar stod et andet, mindre, der ligeledes kun var
halvt fyldt med brændte Ben; af Oldsager fandtes kun en flad, gan
ske smal og tynd
Bronzestump.
Det først nærliggende er jo at tro, at der ikke i det store Lerkar
har været Plads nok til alle de brændte Ben fra Baalet. Men hver