50 / 423
46
ken det store eller det lille Kar var fyldte. Samtlige Ben synes uden
nogen Vanskelighed at have kunnet være i det store Lerkar. Hvor
for er der da anvendt to Lerkar? Selv om Antallet af lignende T il
fælde endnu er faatalligt, tø r Muligheden af, at der foreligger Dele
af to Individer i de to Lerkar, ikke afvises. Som i de forannævnte
Tilfælde ligger Muligheden for Ofring af en Tjener meget nær.
Fig. 14. To Grave fra yngre Bronzealder. I den forreste
Stenlægning er der i Virkeligheden to Lerkar.
Den meget fragmentariske Udstyrelse med Gravgods henfører
denne Grav til et forholdsvis sent Tidspunkt.
Noget ældre er den sidste af de Grave, som her skal omtales
(ved Undersøgelsen kaldet E ). Det er ret paafaldende, at den fore
fandtes mod Nordøst for Højcentret; den lige omtalte, D, laa mod
Sydøst, hvilket er et almindeligt Verdenshjørne for Urnegrave;
Sydsiden er, som foran bemærket, i Almindelighed foretrukket,
ganske som Kirkegaardens Sydside i vore Dage.
Graven frem traadte som det vises i Fig. 15, med afrundet fir-