30 / 423
26
Bund. Disse Iagttagelser tydede paa, at den her gravlagte maa have
hø rt til Samfundets højeste Lag.
Dette bekræftedes i høj Grad gennem de Oldsager, som Graven
havde gemt, Gravudstyret for den Døde. At dette h a r været en
Mand,
fremgaar af, at der optoges Dele af en
Ragekniv,
af en
Nip-
tang
og af et
Sværd,
der i det mindste ha r været 0,63 m langt, af
en vel kendt Type, med Grebtunge med lave Sidekanter. Mindre
sædvanligt var det, at Manden h a r været udstyret med en
Armring
af Guld,
af en i og for sig simpel Form, en vreden Guldstang,
aaben, med glatte Endepartier, men ganske værdifuld, vog. 0,43
Gram Mettlværdi 105 Kr. Ringen e ra f en fra andre Fund velkendt
Type fra vor ældre Bronzealder. Endvidere stammer fra Graven
forskellige m indre Fragmenter, som ikke kan nærmere bestemmes,
idet de er fremkomne i altfor fragmentarisk Stand. — Men Hoved
sagen er, at Sagerne fremdroges i Forbindelse med brændte Ben,
vistnok udelukkende af Menneske, og at disse Levn fra Ligbaalet
har været gemte i Fundets uden Sammenligning mest interessante
Genstand,
Kedelvognen.
Der blev i Museet anvendt meget Arbejde
paa at sammenstille Brudstykkerne af denne Beholder. Resultatet
vises her i Fig. 3, efter en Gengivelse. Til Museet indkom den som
en uordnet Hob Bronzestumper. Gennem et taalmodigt, langsomme
ligt Arbejde sammenstilledes et af de mærkeligste fremmede Styk
ker fra Midten af vor Bronzealder, ca. 800 f. Kristus, eller Tiden
nærmest forud, et Luksuskar fra etrurisk Omraade, i Italien. Ved
Gæstebud kørtes i Italien K arret Bordet rund t med Vinen.
Karret er dannet af 3 Stykker drevet Bronzeblik; Fod, Under
del og Overdel er dannede hver for sig, og Sammenføjningerne tæ t
tede med Harpiksmasse; selve Sammenføjningen er dog foretaget
ved Nitter. Fra den brede, fladt udbredte Mundingsrand hænger
Plader i korte Kæder. K arret er anbragt paa en vognlignende
Understilling,hvis Længdeakser er forlængede opefter med krumme
Stænger, der foroven bæ rer simple Fuglefigurer. Tætningen med
Harpiksmasse tyder paa, at K arret før Nedsætningen som Gemme
for de brændte Ben b a r været anvendt efter sin sydlandske Be-