![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
22
Ligbrænding og dermed i en forholdsvis kort Tid til indgribende
Ændringer i Forholdet overfor den Døde. Det er tillige nød
vendigt for at forstaa det nye, at kende den ældre Skik i dens
Hovedtræk.
I største Delen af den
ældre Bronzealder,
tidsmæssigt set fra ca.
1500 til 800 f. Kr., er Legemsgraven i de anførte Hovedformer den
almindeligt benyttede. Ret tidligt frem træder dog undtagelsesvis
Tilfælde af Ligbrand. Et af de tidligste Tilfæ lde er
Egtvedgraven
,
hvor den unge Kvinde, for hvem Graven var anlagt, fandtes grav
sat ubrændt, i sit ejendommelige og hidtil næppe ret forstaaede
Udstyr, men hvor der tillige fandtes brændte Menneskeben, af et
andet Individ, for den største Del samlede i et Klæde, der var an
bragt ved Fodenden af Graven. Disse Knogler var af et
8
—9 Aars
Barn, og der er tilstrækkelige anatomiske Holdepunkter til Bedøm
melse af Hovedpersonens Alder, saaledes at det med Sikkerhed kan
siges, at hun ikke kunde være dette Barns Moder. Det er ikke hen
des eget Barn, og det bliver da et Træk af Betydning, at de brændte
Ben af dette Barn var behandlede som noget underordnet. Man
maa vistnok med Publikationen (I Nordiske Fortidsminder, II) an
tage, at det drejer sig om et Offer, et tjenende Væsen, som man har
givet den døde, sikkert fornemme Kvinde med til den nye T il
værelse. Anvendelsen af Ligbrænding kunde da ogsaa her som i
Hellas logisk forklares ved Henvisning til den fra de klassiske
Lande vel kendte, foran omtalte Sædvane, at Ofret (Dyreofret)
brændes. Der kendes hidtil ikke fra Norden Dyreofre i nærmere
Tilknytning til Gravlægningen; men dette kan bero paa, at O frin
gen er foretaget paa andet Sted end selve Gravlægningen. Trods
den store Mængde af Undersøgelser er der endda mangfoldige
Punkter, hvor vi endnu kun er ved Begyndelsen til en virkelig
Forstaaelse.
Dette gælder desværre ogsaa selve vort Hovedpunkt i denne
Fremstilling: hvorledes det kan forklares, at Ligbrænding i Bronze
alderens senere Halvdel er lige saa eneraadende Skik, som Brugen
af Legemsgraven havde været det ved Tidsalderens Begyndelse.