Previous Page  26 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 423 Next Page
Page Background

22

Ligbrænding og dermed i en forholdsvis kort Tid til indgribende

Ændringer i Forholdet overfor den Døde. Det er tillige nød­

vendigt for at forstaa det nye, at kende den ældre Skik i dens

Hovedtræk.

I største Delen af den

ældre Bronzealder,

tidsmæssigt set fra ca.

1500 til 800 f. Kr., er Legemsgraven i de anførte Hovedformer den

almindeligt benyttede. Ret tidligt frem træder dog undtagelsesvis

Tilfælde af Ligbrand. Et af de tidligste Tilfæ lde er

Egtvedgraven

,

hvor den unge Kvinde, for hvem Graven var anlagt, fandtes grav­

sat ubrændt, i sit ejendommelige og hidtil næppe ret forstaaede

Udstyr, men hvor der tillige fandtes brændte Menneskeben, af et

andet Individ, for den største Del samlede i et Klæde, der var an­

bragt ved Fodenden af Graven. Disse Knogler var af et

8

—9 Aars

Barn, og der er tilstrækkelige anatomiske Holdepunkter til Bedøm­

melse af Hovedpersonens Alder, saaledes at det med Sikkerhed kan

siges, at hun ikke kunde være dette Barns Moder. Det er ikke hen­

des eget Barn, og det bliver da et Træk af Betydning, at de brændte

Ben af dette Barn var behandlede som noget underordnet. Man

maa vistnok med Publikationen (I Nordiske Fortidsminder, II) an­

tage, at det drejer sig om et Offer, et tjenende Væsen, som man har

givet den døde, sikkert fornemme Kvinde med til den nye T il­

værelse. Anvendelsen af Ligbrænding kunde da ogsaa her som i

Hellas logisk forklares ved Henvisning til den fra de klassiske

Lande vel kendte, foran omtalte Sædvane, at Ofret (Dyreofret)

brændes. Der kendes hidtil ikke fra Norden Dyreofre i nærmere

Tilknytning til Gravlægningen; men dette kan bero paa, at O frin ­

gen er foretaget paa andet Sted end selve Gravlægningen. Trods

den store Mængde af Undersøgelser er der endda mangfoldige

Punkter, hvor vi endnu kun er ved Begyndelsen til en virkelig

Forstaaelse.

Dette gælder desværre ogsaa selve vort Hovedpunkt i denne

Fremstilling: hvorledes det kan forklares, at Ligbrænding i Bronze­

alderens senere Halvdel er lige saa eneraadende Skik, som Brugen

af Legemsgraven havde været det ved Tidsalderens Begyndelse.