LigbrændingensHistorieDanmark

de vel kendte megalitiske Grave, der præger den gamle østdanske

Stenalderkultur, og særligt i Jættestuer. Men disse Brandgrave

ligger i alle vel oplyste Tilfælde sekundært, foroven i Jættestuen,

og er oftest ved Jordlag skilte fra Stenaldergravene; de ledsagende

Oldsager viser, at det i de allerfleste Tilfælde endda drejer sig om

Grave fra en forholdsvis sen Del af Bronzealderen. Der er in tet

steds set nogen Tilknytning til Stenalderen udover selve dette, at

man til Anbringelse af de brændte Ben har valgt et fra Fortiden

arvet Mindesmærke. Der maa i Reglen ligge Aarhundreder mellem

Stenalderens sidste Anvendelse af Gravstuen og Bronzealders-

Brandgraven.

Det er den almindelige Antagelse, at Bronzealderens Indtræden

ikke er sket i Forbindelse med Indvandring af nye Folkeelementer

i større Omfang: Kendskabet til Metallet er kommet ved »K u ltu r

spredning«. Til en vis Grad er der dog ved den nye Tidsalder sket

et ikke uvigtigt Brud med Fortiden. I den allerstørste Del af Dan

mark var det endnu ved Stenalderens Slutning den almindelige

Skik at benytte større eller mindre Stenbygninger som

Fælles-

Gravanlæg.

Dette gælder Øerne og det østre Jylland, samt visse

Limfjordsegne, sporadisk ogsaa i andre Dele af Jylland. I Midt

og Sydjylland kendes derimod udelukkende

Enkeltgraven

anlagt

under en dækkende Jordhøj. Vel var Brugen af Fællesgraven i

nogen Vaklen. Men det er dog værd at understrege, at der fra vor

ældre Bronzealder ikke kendes noget til Fortsættelse af Benyttel

sen af Dysser, Jæ ttestuer eller Hellekister; Bronzealderen kender

udelukkende Enkeltgrave, og som almindelig Regel gælder, at den

tidlige Bronzealder ogsaa derved betegner sig som noget særegent,

at Gravanlæget er primært, lagt fra nyt af, paa eller lidt sænket

i Jordfladen. Og saa indtræder med det samme den for Bronze

alderen ejendommelige Forkærlighed for at vælge en

høj,

eller

dog

forholdsvis høj

Plads i Terrænet. Det tør maaske ogsaa anføres,

at der i alt Fald foreligger eet Tilfælde, som vidner om fjendtligt

Forhold mellem Mænd fra den gamle og den nye Tid. I en Helle

kiste fra Stenalderens Slutningstid ved Over Vindinge, Sydsjæl