LigbrændingensHistorieDanmark

dens Kravet om Overholdelse af Slægtens Sædvane vil være over

vejende. Men det samme gælder ogsaa i videre Ringe. Paa den store

Gravplads ved Dipylon, ved Athen, med Grave fra 7.— 5 Aå rhun

drede, er Legemsgraven almindelig, og selv her, ved

Byens Grav

plads,

bevares ældgamle Forestillinger længe i Skik og Brug, saa-

ledes ogsaa Kravet, at de efterlevende er skyldige til paa visse Tider

at bringe Ofre af Fødevarer til de Døde, dette ogsaa, naar Graven

var Brandgrav, der kun rummede de brænd te Benrester fra Baalet,

gemte i Karret af Bronze eller Ler, undertiden i saa ligefrem en

Form, at man i Graven anbragte et stort Lerkar, hvis Bund var

slaaet ud : Drikken kunde saaledes ligefrem gives ned til den Døde.

Senere, da dette dog føltes som

for

mærkværdigt, skete den Fo r

skydning, at der over Graven anbragte en Bautasten,

Stele,

og man

tænkte sig, at Sjælen tog Bolig i denne; den bekranses af de efte r

levende, og der bringes Ofre. — Paa Øen Thera sejrede Ligbræn

dingen helt, paa Kreta i det væsentlige, men i Argolis fastholdt

man Brugen af Legemsgraven. Til Børn benyttedes denne Skik

overhovedet almindeligt.

Naar der her er ta lt saa forholdsvis udførligt om Ligbrændin

gens første Former i Hellas, ligger det naturlig t begrundet i, at

Grækenland er det Sted i Europa, hvor Ligbrændingen tidligst

optræder, og hvor Overgangsforholdene er fyldigst belyste. Det

maa derhos antages, at Tanken, Idéen, her h a r spillet den største

Rolle, og at Udformningen he r er blevet bestemmende for videre

Kredse i den almindelige Kulturudvikling. Gennem Mellemled

gælder dette ogsaa for Norden. Det vil i det efterfølgende ses, at

samme, ensrettede Tankegang kny tter ogsaa de fjerne nordiske

Lande til den græske Oldtid. Yi er i samme Kulturbølge. Men det

varede længe, før Bølgen naaede til os.

Vejen gik uden al Tvivl over Italien. I Hovedsagen fastholdt

hele det forasiatiske og ægyptiske Kulturomraade

Legejnsgraven,

med faa og let forklarlige Undtagelser. Kun hos Indoeuropæerne

i Indien er, som det er vel kendt, Ligbrændingsskikken trængt igen

nem, med Bevarelse af Offerskikken, og har sin sidste Udløber