![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0015.jpg)
11
grave, anvendte af Slægten, eller dog en begrænset Del af Sam
fundet, ha r vel noget formindsket det Antal Gange, det blev nød
vendigt at udføre Arbejdet, og selv om Kamrene synes at være
bestemte for Evigheden og at forudsætte absolut Urørlighed for den,
som en Gang var bragt til Hvile, har dog ogsaa her Respekten haft
sin Tidsbegrænsning, og man er gaaet over til i Stedet for at bygge
en ny Grav at rydde en af de fra Fortiden arvede, henlægge
Resterne fra de gamle Gravhvælvinger i Jorden ved Kamret, og saa
tage selve Kamret i ny Brug. En lignende Fremgangsmaade er
heller ikke ukendt ved de egentlige Klippegrave.
I hele vor bofaste Stenalder er
Legemsgravlægning eneraadende
Skik,
altsaa til ca. 1500 f. Kr. Vel er der nogle Gange, baade i det
nuværende Danmark og i Vestsverige, fundet Brandgrave i Jæ tte
stuer, som Regel anbragte ret højt i det Jordlag, som dækkede de
fra ældre Tid gravlagte. Men disse Grave tilhører alle det efter
følgende Tidsafsnit, Bronzealderen, med den individuelle Grav
lægning, og endda oftest ret sene Perioder. Heller ikke er Til-
fældene særlig mange, og de maa naturligt ses i Tilknytning til
senere Tiders almindelige Med-benyttelse af de fra ældre bestaa-
ende Jordhøje.
Ligbrændingen som almindelig Gravskik frem træder i den
europæiske Kulturkreds paa det første Tidspunkt, paa hvilket vi
gennem en mere alsidig Kundskab kan erkende en Sammenhørig-
hed med senere Tiders Tankegang, nemlig i en tidlig Fase af Ud
viklingen i Hellas. Selv om adskillige Kulturelementer er komne
til os ad andre Veje og kun lidt ved direkte Paavirkning, er der
ingen Tvivl om, at det er græsk Udvikling, der navnlig i tidlige,
ogsaa i Hellas helt eller halvt forhistoriske Tidsrum har givet v idt
rækkende Impulser. Det er i denne Sammenhæng uvæsentligt, om
Ligbrændingsskikken er opstaaet i Grækenland, hvad meget kunde
tyde paa, eller den er indført dertil udefra. I fyldig Form, men
saaledes, at det gør Indtryk af at være en ret ny Skik, fremtræder
Billedet i Homers Iliade, bl. a. i 23. Sang, i Beretningen om
Patroklos’ Baalfærd, den som Achilleus foranstaltede foran Troja,
2*