18 / 423
14
Nu er der jo den Vanskelighed, at de homeriske Kvad først ret
sent, vel i
8
.—9. Aarhundrede før K r., ha r faaet deres nuværende
Indho ld ; deres endelige Form er endda undergaaet Ændringer i
endnu senere Tid, og enkelte Indskud tilkomne, medens den Tid,
de skildrer, ligger flere Aarhundreder længere tilbage, man tør vel
regne om ved 1200 f. Kr. Det er da givet, at der i de Aarhundreder,
hvori de overleveredes mundtligt, er kommet adskillige Indskud
og Ændringer. Og det berører ogsaa det Omraade, hvorom der her
er Tale, selv hvor det, som i det eksempelvis anførte Sted fra Ilia-
den, baade drejer sig om Hovedpersoner og særdeles vigtige Be
givenheder. Det bliver da Arkæologien, som maa bringe de sup
plerende Oplysninger.
I den homeriske Skildring er altsaa Ligbrændingen det alm in
delige, maaske endog at regne for eneraadende Sædvane. Men gen
nem de arkæologiske Fund er det lige saa klart, at i Virkeligheden
ha r det meget snarere været Legemsgravskikken, der i den Tids
alder, hvorom Digtningen beretter, h a r været almindelig anvendt
i de aristokratiske Lag, arvet fra ældre Tid, da det var den eneste
kendte Skik. Saaledes er det jo paa Mykenai’s Borg, Stedet, hvor
efter Digtningen Agamemnon var Kongen, og andensteds i Græ
kenland i »mykenisk« Tid. De mærkelige
Skaktgrave
paa Borgen,
Fællesgrave som de nordiske Storstensgrave, Dysser og Jættestuer,
er udelukkende Legemsgrave. Ogsaa
Kuppelgravene
viser et til
svarende Billede, og yderligere maa vel i disse Graves Form ses et
Afbillede af den runde Husform, der vel var gaaet af Brug i K u l
turcentrerne, men netop ved Gravens Udformning bevares som den
rette Type for en Bolig. I endnu ældre Tid er den Døde stundom
fundet gravlagt i Huset, altsaa vel i den Bolig, han som levende
havde benyttet. Først ved 1200—950 vis,'r de arkæologiske Fund
Ligbrændingen som den opstaaende og efterhaanden sejrende Skik,
om end gennem lange T ider med Bevarelse af de til Legemsgrav-
lægningen knyttede Sædvaner; det Billede, som Fundene viser,
er ikke i Hovedsagen anderledes end det, som Digtningen opruller,
og hvis vigtigste Ejendommeligheder allerede er fremførte. Efter