12
da Yennen var
faldet for Hektors Haand. Skildringenertydeligt
nok bygget paa
en Virkelighed, men udformet med digteriskFan
tasi: Der hugges paa Bjergene T ræer i Mængde til et Baal paa
100 Fod i Længde og Bredde. Dernæst hedder det (i Gertz’s
Oversæ ttelse):
Øverst paa Baalet den Døde de lagde, bedrøvet i Hjertet;
Talrige fedede Faar og tungt fodslæbende Okser
Flaaed de saa foran Baalet og gjorde i Stand, og af alle
Fedtet Achilleus tog og dækked fra Hoved til Fødder
Liget dermed, men opdynged de flaaede Kroppe omkring det.
Lænet mod
Baaren deroppe han satte tvehankede . Krukker,
fyldte med
Honning og Fedt, og fire stærkhalsede Heste
rask han kasted paa Baalet, imens han lydeligt sukked.
Ni Hushunde han havde, den Drot, som han fodred ved Bordet
ogsaa af disse han slagtede to og paa Baalet dem slængte;
samt tolv herlige Sønner af Troiske Stormænd, som dér han
stak med sin Malmkniv ihjel; thi paa ondt kun i Sindet han tænkte.
Saa stak han Baalet i Brand, som med Vælde det skulde fortære,
og under Veraab han nævned sin elskede V en ...........
Denne Skildring kan give Anledning til adskillige Betragtnin
ger. Selv om det i Iliadens 1. Sang, i Fortællingen om Pesten, som
Apollon sendte over Grækernes Lejr, berettes, at »Pilen den hvasse
tra f; mangfoldige Dødningebaal der brændte bestandig«, og i
Kvadene Ligbrændingen er almindelig, maaske eneraadende Sæd
vane, er det dog ret tydeligt, at Skikken ikke er ældre, end at den
Bundethed til ældre Tiders Sædvaner, som ganske særlig gør sig
gældende paa dette Omraade, viser sig gennem adskillige Træk.
Sangeren føler selv Drabet af de tolv Trojanere som noget dadel
værdigt, altsaa ikke svarende til hans egen Tids Tankegang. I V ir
keligheden er det et Minde om Sædvaner, som ved Legemsgraven
er ulige bedre motiverede, selv om de er Minder fra en barbarisk
Tænkemaade. De tolv Trojanere deler Krigsfangens almindelige
Lod, at blive Træ l, men i den forstærkede Form, at de skal tjene
den Døde; han h a r Brug for Trælle, lige saa vel som for ( J a g t
hunde, Heste og hele det øvrige overdaadige Udstyr af Mad og
Drikke. Men saadanne grovt materialistiske Forestillinger om den