405 / 423
401
Først Aar
1907
legaliseredes Foreningen, saa den kunde gaa
i Gang med sin Hovedopgave: Opførelse af et Krematorium. Haard
og stærk Modstand mødte da Foreningen.
Gaaende ud fra den Opfattelse, at Krematoriet maatte ligge
indenfor Kirkegaardsomraadet eller dog i dettes Nærhed, hen
vendte Foreningen sig til de kirkelige Myndigheder med en An
søgning om Plads for et Krematorie. Efter en besværlig Gang
mellem en lang Række af kirkelige Myndigheder godkendtes Fo r
slaget, og Grund anvistes, men straks derefter ophævede Guver
nøren alle Beslutninger den Sag vedrørende; dette skete i Aaret
1912
.
Nu henvendte Foreningens Bestyrelse sig i Janua r
1913
til
Byens Styrelse og bad om at blive anvist en Grund. Denne Ansøg
ning cirkulerede nu mellem to og tre Aar blandt de kommunale
Myndigheder, og ikke mindre end ti forskellige Pladser bragtes i
Forslag og diskuteredes, det gik til sidst saa vidt, at der i Dagspres
sen og b landt Offentligheden taltes om Skandale, og der krævedes,
at der skulde skaffes Plads for Foretagendet. Den
14
. Jun i
1915
undertegnedes en Kontrakt, hvori Kommunen paa
50
Aar for
en aarlig Leje af
10
Mark overlader Foreningen en
7,675
m2 stor
Grund ved Den nye Kirkegaard.
Krigen var nu en Hindring for at komme videre, i
1919
ud-
skreves en Konkurrence blandt indenlandske Arkitekter, der ind
kom
15
Forslag, hvoraf dog ingen fandtes anvendelige. Bygge-
spørgsmaalet toges derefter først op i
1924
, da det overdroges
Arkitekt
Bertel Liljefors.
De nødvendige Midler stilledes som
Laan til Raadighed af Kommunen. Arkitekten ha r løst Opgaven
paa en ejendommelig Maade. Bygningen bestaar af en stor Hoved
bygning med halvcirkelformede Fløje, der minder om Urnemuren
om Bispebjerg Krematoriet, men er indrettede til Kolumbarier.
I Krematoriet indbyggedes en Ovn, leveret af Stettiner Scliamotte-
F abrik.
I
1930
er der indbygget en gasfyret Ovn fra Hoganas-Billes-
holm A/B, denne toges i Brug den 11. Juli. Omkostningerne ved