409 / 423
40 5
Norsk Kremationsforenings Krematorium, der som anført blev
taget i Brug i
1909
, er to Gange blevet udvidet, særlig for at skaffe
Plads for flere Urner, tillige er det blevet pragtfuldt smykket med
Frescomalerier af Maleren Emanuel Vigeland.
Efterhaanden som Ligbrændingernes Tal øgedes, blev det van
skeligt at klare sig med det ene Krematorium i Oslo, ligesom Bisæt
telsessalen ved større Bisættelser havde vist sig at være for lille.
I
1927
gik Foreningen derfor i Gang med en Udvidelse af det
ældre Anlæg ved Tilbygning af en større Bisættelsessal, som rum
mer
600
Pladser, og som kan benyttes samtidig med den ældre Sal.
Underetagen i det gamle og det nye Anlæg er ordnet saaledes,
at en Kiste let kan bringes til hvilkensomhelst af de fire Ovne,
uanset hvilket Kapel der ha r været benyttet ved Bisættelsen.
Det nye Anlæg blev ved en enkel Højtidelighed indviet den
9
. Marts
1930
.
Der findes saaledes i Norge f. T. to private Krematorier — Den
Norske Kremationsforenings — og fire kommunale — i Bergen,
Trondhjem, Drammen og Arendal.
Spørgsmaalet om Opførelse af Krematorier er paa Dagsordenen
i en Række af Byer, ja endog i flere Landkommuner. Saaledes a r
bejdes der for kommunale K rematorier i Skien, Kristianssund, Sta
vanger, Frederiksstad, Rjukan, Aalesund, Narvik, Svolvær, Nord
strand, Tønsberg, Porsgrund, Soon, Larvik, Hamar, Elverum og
Fana.
Det er særlig Vanskeligheden ved at skaffe Kirkegaardsplads,
som ha r bevirket, at saa mange Kommuner agter at bygge Krema
torier, og det er at forudse, at Kommunerne af den Grund af al
Magt vil støtte Krematoriesagen.
Vanskelighederne ved Kirkegaardsspørgsmaalet er særlig for de
større Byer saa stor, at det ikke er udelukket, at der bos Statsmyn
dighederne ad Aare vil kunne udvirkes en Lov, som paabyder Lig
brænding som den regulære Maade, hvorpaa de døde Legemer skal
tilintetgøres.
Den Modstand mod Ligbrænding, som i den første Tid gjorde