406 / 423
402
Krematoriet beløb sig i første Omgang til
1
,
121,222
finske Mark
(1
Mark = ca.
10
Ø re). Brændingsafgiften er
750
Mark og
600
Mark for Børn under
15
Aar. Taksten er
10
pCt. lavere for Aars-
medlemmer og 20 pCt. lavere for livsvarige Medlemmer.
Med Hensyn til Benyttelsen af K rematoriet stiller Tallene
sig saaledes. I
1926
foretoges
64
Brændinger, i
1928
171
og i
1930
211
.
Angaaende Lovbestemmelserne i Finland kan siges, at de ikke
er tidssvarende, men allerede i
1929
indgik Foreningen til Stats-
raadet med Forslag til Forbedringer, disse er dog endnu ikke god
kendte; sker dette, kan man med Fortrøstning se Ligbrændings
sagens Fremtid i Finland i Møde.
Island.
Island fik sin Lov om Ligbrænding d.
3
. November
1915
, en af
de mest frisindede Love, der findes. Den skyldes Minister Svein
Bjørnssons store Interesse for Sagen. Samme Aar blev Liget af Amt
mand Havsteen brænd t; han var saaledes den første Islænder, der
optog den gamle Begravelsesform.
Island ejer imidlertid intet Krematorium, saaledes at Ligene
maa transporteres til Danmark. Spørgsmaalet om Bygningen af
et Krematorium blev taget op i
1929
af Dr.
Claesson.
I Spidsen for
en Række interesserede henvendte han sig til Dansk Ligbrændings
forening om Oplysninger, og der blev sendt Tryksager og Lysbille
der til Reykjavik. Senere skænkede Dansk Ligbrændingsforening et
Projekt af Arkitekt
Svane
omfattende en Afleveringssal for Kiste
samt Rum til de tekniske Installationer. Man ønskede nemlig at be
vare Begravelserne fra Kirken i Byen, som Skik er.
Projektet gengives her. Bygningen er tænk t udfø rt i støbt Be
ton med pudsede Pilastre og trukne Gesimser, begge Dele iblandet
en varm rødbrun Farve, medens de egentlige Murflader og Attika
skal staa i Betonens naturlige Farve og Struktur.
Senere er der udarbejdet et Projekt af en Arkitekt i Reykjavik
omfattende en stor Sal, men nogen Afgørelse om Spørgsmaalet fore