LigbrændingensHistorieDanmark_1931

408 / 423

40 4
Norge.
Ligbrændingen var ikke tilladt i Norge, da Norsk Kremations­
forening stiftedes den 7. Februar 1889.
Foreningens Arbejde gik da ud paa at faa udvirket en Lov, der
tillod Ligbrænding, og efter 9 Aars ihærdigt Arbejde lykkedes det
trods stærk Modstand fra Stats- og kommunale Myndigheder saavel-
som fra Gejstlighedens Side at faa vedtaget en Lov, der tillod Lig-,
brænding.
Loven af 11. Jun i 1898 var en stor Sejr for Sagen, men
den indeholdt Bestemmelser, som vanskeliggjorde og i høj Grad for­
dyrede Ligbrændingen, idet den krævede Obduktion og en over-
maade høj Betaling for disse Embedsforretninger.
Foreningens Bestyrelse fortsatte derfor ufortrøden t sit Arbejde
for en mere rimelig Lov, og ved nv Lov af 8. Maj 1913 blev der
rettet paa de værste Mangler ved Loven af 1898 og som i det væ­
sentligste maa siges at tilfredsstille rimelige Krav hos Ligbrændings­
sagens Venner.
Ved Siden af Arbejdet med Lovspørgsmaalet satte Foreningen
sig allerede i 1895 i Bevægelse for at faa bygget sit eget Krematorie,
takket være Oslo Kommune og en testamentarisk Gave paa 50,000
Kr. fra den i 1904 afdøde Forstmester A. Gløersen lykkedes det,
saaledes at Foreningens første Krematorium kunde tages i Brug
i 1909 .
Dette var forøvrigt ikke det første i Norge, idet Bergens Kom­
mune allerede i 1907 havde indrettet et Ligkapel til Brug ogsaa for
Ligbrænding, dette blev udvirket af Bergens Ligbrændingsfor­
ening, som stiftedes 1892 . Da Kommunen i 1921 ogsaa byggede et
Kolumbariiun og tillige planlagde et Pa r Urnelunde, fandt For­
eningen, at den havde løst sin Opgave, hvorfor den i 1922 beslutte­
des opløst.
I 1919 fik Trondhjem sit kommunale Kapelkrematorium, og i
1920 blev anlagt en Limelund. Urnehal findes derimod ikke. 1 1927
indviedes Krematoriet i Drammen og i 1929 Arendals, begge kom­
munale og begge i Forbindelse med Ligkapellerne.