Previous Page  88 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 423 Next Page
Page Background

84

Mands- og Kvindegrave forefandtes, ikke altid kendelige fra h in ­

anden;

79

Grave, med Jernkamme (4) eller Dele af Benkamme

kan vel bestemmes som Mandsgrave. I 41 var der Glasperler og i

lige saa mange Fibulaer, vel Kvindegrave, ligesom de, der inde­

holdt Nøgler ogTenvægte; Dopper tilBælteremme er vel fraMands-

grave. Det hele Terræn med Grave var ca. 1,5 ha, og at det var en

samlet, »velplejet« Gravplads, fremgaar bedst af, at ingen Grav

havde forstyrret en ældre Grav. — Man ha r aabenbart paa Fyen

været mere konservativ end i Jylland. Menigmandsgrave ha r kun i

ringe Maal optaget Kravet til rigere Udstyr. Noget lignende gælder

Sjælland, hvor fra der dog kun haves Kendskab til et Faatal af

Overgangsgrave. Det hænder, som et nyt Udtryk for de større Krav,

at der bygges en Høj over en Brandgrav; »Baghøjene«, Valløby, er

et storslaaet Eksempel, begge ca. 4 m høje. I hver af disse store

Høje fandtes gravet en lille Grube i Undergrunden og deri nedsat

et (romersk) Bronzekar med de brændte Ben; endvidere fandtes

Dele af adskillige Sager, der havde været paa Ligbaalet,

2

Bronze­

spande,

2

Øsekar med tilhørende Si, Brudstykker af Sølvbægere,

Lerkar, Sporer, Bøjlenaal, Kam, Glas, halvsmeltet Guld. Forskel­

len fra Jylland er, at man i Hovedsagen har fastholdt Ligbrændin­

gen, men optaget det rigere Udstyr. Dette gælder i øvrigt ogsaa øst

for Øresund. Naar man saare sjældent gik til at henlægge Vaaben

som Dødegaver, kan det hænge sammen med, at gode Vaaben var

en ganske særlig Kostbarhed, som man nødigt gav Afkald paa.

Men i Jylland blev det Legemsgraven, som »sejrede«. Store

Gravpladser, med op til

100

Grave, kendes fra Aarhus og Randers

Amter; fremdeles fra Vendsyssel, Dele af Ringkøbing Amt. For en

stor Del af Jylland kendes Forholdene ikke nøjere; men det ser

ud til, at man ogsaa i Ribe Amt har været konservativ med de nød­

vendigste Ændringer har fastholdt sin gamle Sædvane, Ligbrand.

Gravene lægges over hele Landet fortrinsvis under aaben Mark­

flade, sjælden i den øverste Del af Fortidens Høje.

Motiverne til denne Forskydning i Skikke maa — det fremgaar

tydeligt nok gennem de her fremførte Eksempler — være kommet