![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0088.jpg)
84
Mands- og Kvindegrave forefandtes, ikke altid kendelige fra h in
anden;
79
Grave, med Jernkamme (4) eller Dele af Benkamme
kan vel bestemmes som Mandsgrave. I 41 var der Glasperler og i
lige saa mange Fibulaer, vel Kvindegrave, ligesom de, der inde
holdt Nøgler ogTenvægte; Dopper tilBælteremme er vel fraMands-
grave. Det hele Terræn med Grave var ca. 1,5 ha, og at det var en
samlet, »velplejet« Gravplads, fremgaar bedst af, at ingen Grav
havde forstyrret en ældre Grav. — Man ha r aabenbart paa Fyen
været mere konservativ end i Jylland. Menigmandsgrave ha r kun i
ringe Maal optaget Kravet til rigere Udstyr. Noget lignende gælder
Sjælland, hvor fra der dog kun haves Kendskab til et Faatal af
Overgangsgrave. Det hænder, som et nyt Udtryk for de større Krav,
at der bygges en Høj over en Brandgrav; »Baghøjene«, Valløby, er
et storslaaet Eksempel, begge ca. 4 m høje. I hver af disse store
Høje fandtes gravet en lille Grube i Undergrunden og deri nedsat
et (romersk) Bronzekar med de brændte Ben; endvidere fandtes
Dele af adskillige Sager, der havde været paa Ligbaalet,
2
Bronze
spande,
2
Øsekar med tilhørende Si, Brudstykker af Sølvbægere,
Lerkar, Sporer, Bøjlenaal, Kam, Glas, halvsmeltet Guld. Forskel
len fra Jylland er, at man i Hovedsagen har fastholdt Ligbrændin
gen, men optaget det rigere Udstyr. Dette gælder i øvrigt ogsaa øst
for Øresund. Naar man saare sjældent gik til at henlægge Vaaben
som Dødegaver, kan det hænge sammen med, at gode Vaaben var
en ganske særlig Kostbarhed, som man nødigt gav Afkald paa.
Men i Jylland blev det Legemsgraven, som »sejrede«. Store
Gravpladser, med op til
100
Grave, kendes fra Aarhus og Randers
Amter; fremdeles fra Vendsyssel, Dele af Ringkøbing Amt. For en
stor Del af Jylland kendes Forholdene ikke nøjere; men det ser
ud til, at man ogsaa i Ribe Amt har været konservativ med de nød
vendigste Ændringer har fastholdt sin gamle Sædvane, Ligbrand.
Gravene lægges over hele Landet fortrinsvis under aaben Mark
flade, sjælden i den øverste Del af Fortidens Høje.
Motiverne til denne Forskydning i Skikke maa — det fremgaar
tydeligt nok gennem de her fremførte Eksempler — være kommet